
"Jeg er opmærksom på, at Etisk Råd flere gange har udtalt sig imod. Selv har jeg det helt anderledes," siger Mette Frederiksen på Folkemødet. Arkivfoto: Wikimedia Commons
Mette Frederiksen er for aktiv dødshjælp – nu vil hun have politisk debat om emnet
Statsminister Mette Frederiksen brugte åbningen af Folkemødet på at erklære sig selv som fortaler af aktiv dødshjælp. Nu vil hun åbne for den politiske debat af det svære emne.
Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte for nylig et tema om aktiv dødshjælp
Formand for Etisk Råd: Etiske dilemmaer om aktiv dødshjælp skal vejes på en guldvægt
52-årige Winnie vil gerne have hjælp til at dø: ”Jeg synes, jeg har lidt nok”
Selvmords-lægen Svend Lings skal for retten igen
DR har lavet stærk dokumentar om aktiv dødshjælp – men svigtede bagefter
Overlæge: Selv ved passiv dødshjælp er der mange etiske dilemmaer
Svend Lings: Alle frihedsrettigheder skal vejes på en guldvægt, Leif Vestergaard
Mette Frederiksen mener, at aktiv dødshjælp i høj grad handler om værdighed, men anerkender, at aktiv dødshjælp er en svær debat, som nu skal tages.
"Jeg ved, at det her en svær debat. Og jeg er opmærksom på, at Etisk Råd flere gange har udtalt sig imod. Selv har jeg det helt anderledes. Og der er meget, der tyder på, at mange af jer har det som jeg,« sagde hun.
Et borgerforslag om legalisering af aktiv dødshjælp har fået netop 50.000 støtter, hvilket betyder, at spørgsmålet skal diskuteres i Folketinget, og medlemmer af Folketinget skal også for første gang stemme om aktiv dødshjælp.
"71 % af befolkningen er tilhængere af aktiv dødshjælp ifølge undersøgelse fra 2013 af Palliativt Videncenter og Trygfonden. I samme år, 2013, var et flertal på 61 % af folketingets politikere imidlertid modstandere af legalisering. Disse tal er 9 år gamle og med et nyt folketing er tiden måske moden til at revidere loven?" skrev forslagsstillerne blandt andet som begrundelse for borgerforslaget.
Når et borgerforslag har opnået 50.000 støtter inden for en frist på 180 dage, vil det som hovedregel blive fremsat som beslutningsforslag i fællesskab af de partier, som støtter ordningen om borgerforslag. Forslaget blev stillet 12. december 2022 – umiddelbart efter, at dokumentarserien ’På tirsdag skal jeg dø’ blev vist på DR.
Serien skabte fornyet debat om aktiv dødshjælp. Den handlede om Preben Nielsen, som havde fået knust sine nakkehvirvler i forbindelse med en arbejdsulykke. Ulykken betød, at han forblev lam fra skuldrene og ned og var plaget af smerter og kramper, lænket til en kørestol og afhængig af hjælp til alt. Selv om han i årene efter ulykken forsøgte at genvinde lysten til livet, nåede han aldrig frem til at synes, at livet var værd at leve. Og i foråret 2022 besluttede han – med familiens uforbeholdne støtte og hjælp – at tage imod aktiv dødshjælp i Belgien. Sammen med TV-værten Anders Lund Madsen overværede seerne Preben Nielsens sidste måneder og død efter at have indtaget hjertestoppende medicin.
Aktiv dødshjælp i andre lande – sådan ser det ud
Schweiz, Holland og Belgien var de første lande i Europa til at legalisere assisteret selvmord. Siden er flere andre lande kommet til. I en række andre europæiske lande – herunder Danmark – er det lovligt at give smertelindrende behandling, som eventuelt fremskynder dødens indtræden. I flere delstater i USA, Canada og en række andre steder i verden har man også indenfor de seneste 20 år legaliseret aktiv dødshjælp eller tillader assisteret selvmord, og tendensen ser ud til at være stigende.
Kontroversielle sager i Danmark
- Cirkusdirektør Diana Benneweis undgik i 2006 at blive tiltalt for medlidenhedsdrab på sin uhelbredeligt lungekræftsyge far, Eli Benneweis, som hun havde givet en dødelig dosis morfin i 1993 for at gøre en ende på hans lidelser.
- 53-årige og uhelbredeligt ALS-syge Jane Hoffmann lod i en DR2-dokumentar fra 2014 danskerne følge sin beslutning om at rejse til Schweiz for at få hjælp til at dø
- I 2022-dokumentaren ”På tirsdag skal jeg dø” følger journalist Anders Lund Madsen den 54-årige Preben den sidste måned op til det tidspunkt, hvor han har planlagt at tage livet af sig selv ved assisteret selvmord
- Tidligere læge Svend Lings blev i 2019 af Højesteret idømt 60 dages fængsel for medvirken til selvmord. Straffen blev gjort betinget. Dommen skyldtes hans medvirken til to selvmord og et forsøg på medvirken til selvmord. Han havde udskrevet medicin eller hjulpet med at få udskrevet medicin. Han er nu igen blevet tiltalt for at have hjulpet et menneske med at begå selvmord. Retssagen er 28. juni. Han er netop også blevet sigtet i en anden sag fra 2023.
Forskel på hjælp til at dø
- Aktiv dødshjælp er, når et menneske medvirker til, at et andet menneske dør.
- Assisteret selvmord er, når patienten selv tager sit eget liv, men får hjælp til det for eksempel ved at en læge udskriver dødbringende medicin.
- Passiv dødshjælp er, når en uundgåeligt døende patient benytter sig af sin ret til at fravælge en behandling, der udskyder døden. Efter samme lov kan en patient modtage nødvendige smertestillende midler, selv om de fremskynder dødstidspunktet.
