Norske læger: Sundhedsplatformen har sat patienternes sikkerhed i fare

Læger på St. Olavs Hospital i Norge er meget kritiske overfor implementeringen og håndteringen af den norske pendant til Sundhedsplatformen, Helseplattformen. De understreger, at patienternes sikkerhed er i fare.

I Norden har Finland, Norge og Sverige i nogle nogle geografiske enheder valgt at bruge en elektronisk patientjournal fra det amerikanske selskab EPIC – et system, der i Danmark er kendt som Sundhedsplatformen, og som siden 2016 har været i brug i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Herhjemme har protesterne fra lægerne været massive.

I februar konkluderede Helsetilsynet i Norge – hvilket svarer til Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark, at den nye Helseplattform har ført til øget risiko for patienterne ved St. Olavs Hospital HF. Der er stadig stort behov for forbedringer og rettelser, hvor nogle af forholdene omtales som kritiske.

Det viser sig også, at flere tusinde breve ikke er nået frem til praktiserende læger og patienter på grund af systemfejl i brevskabelonerne i Helseplattformen, og efter en gennemgang af 6.316 breve pr. 13. marts har St. Olavs Hospital fundet 21 breve, som indeholder information, hvor forsinket udsendelse kan have medført konsekvenser for opfølgning af patienterne.

Sundhedspolitisk Tidsskrifts norske søstersite Onkologisk Tidsskrift har kontaktet en gynækolog og en onkolog for at høre, hvordan det står til på St. Olavs Hospital, og de er begge kritiske overfor implementeringen og håndteringen af den nye Helseplattform.

Tarje Onsøien Halvorsen, overlæge med lungekræft som fagområde ved Kreftklinikken St. Olavs, mener, at implementeringen af Helseplattformen har været præget af påfaldende mange fejl og mangler i systemet.

"Systemet er præget af mangelfuld oversigt og et meget ustruktureret og "modsat intuitivt" brugergrænseflade. Vi bruger meningsløst lang tid på enkle ting som medicinadministration og kommunikation med praktiserende læger. Det er sværere at få oversigt over og ivareta patienten. Jeg er reelt bekymret for patienternes sikkerhed," siger Tarje Onsøien Halvorsen.

"Anklagerne om "villet uro", og at vi som læger ikke har været forandringsvillige, og at fejlene er opstået på grund af brugerfejl, har gjort indførelsen endnu mere problematisk. Vi har meldt mange fejl, men der er sket lidt forbedring," påpeger han.

Meget frustration

Tarje Onsøien Halvorsen fortæller om en arbejdsdag præget af stor frustration over en brugergrænseflade, der er forældet og præsenterer en overflod af unødvendige data, samtidig med at det er svært at finde den information, lægerne har brug for at tage vare på patienten.

"Det regionale samarbejde er blevet meget vanskeligere, fordi kommunikationen om patienterne er brudt sammen. Jeg har f.eks. ikke opdateret information om radiologiske undersøgelser fra hospitaler i regionen via Helseplattformen. Patienterne lider åbenlyst skade. Både fordi hospitalernes kapacitet er blevet begrænset, men også fordi beskeder ikke når frem, eller systemet fremprovokerer fejl i patientbehandlingen", siger Tarje Onsøien Halvorsen.

"Tilliden til systemet er minimal for mit vedkommende, fordi det virker som om, der opdages "overraskende" fejl i næsten alle funktioner. Det er svært at forstå, da dette skulle være et "færdigt" system. Det opleves også, at Helseplattformen har en manglende vilje til at acceptere fejl og i stedet allokerer dem til slutbrugerne. Indtil videre er der ikke blevet meget bedre, snarere tværtimod. Patienterne bliver forvirrede af systemet (appen Helsa Mi) og har mistet overblikket over deres aftaler".

Dårligt IT-system

Tarje Onsøien Halvorsen mener, det nye IT-system fungerer meget dårligt.

"Dette misfoster er et resultat af en dårlig beslutning langt tilbage i tiden og på forkerte forudsætninger."

Tarje Onsøien Halvorsen mener, at visionen og tanken bag Helseplattformen i udgangspunktet er meget god (én borger, én journal), men han oplever, at de er længere væk fra at opnå dette end nogensinde før og fremhæver punkter, der understøtter dette: 1) Resten af Norge bruger DIPS. 2) Kommunikationen med andre aktører er dårligere og mindre sikker, og få praktiserende læger er villige til at investere i systemet. 3) Systemet er baseret på en gammel kode, tilpasset en helt anden sundhedssektor end den, nordiske læger arbejder i.

"Givet at vi ikke er kommet længere efter flere år og så mange penge, er det også nærliggende at tro, at vi aldrig når målet, så dette bliver brugbart. Efter min mening bør vi indse, at dette gik galt så hurtigt som muligt og begynde at arbejde mod en bedre løsning".

Ufuldendt system

Trine Stokstad, afdelingsleder ved afdelingen for gynækologisk kræft på St. Olavs Hospital, er heller ikke tilfreds med implementeringen af Helseplattformen og mener, at organisationen i meget lille grad var forberedt på alle de problemer, der opstod.

"En af mine bekymringer på forhånd var, at ansatte ville skulle bruge meget tid på forbedringer. Det viste sig, at det ikke handlede om mindre forbedringer og optimering, men om at tage vare på patientbehandlingen inden for et system med kritiske mangler og fejl. Systemet er ufuldendt, og løsningerne er utilstrækkeligt testet. Det er usandsynligt, at løsningen kan forbedres, så den opfylder kravene til effektivitet, kvalitet og patientsikkerhed", siger hun og tilføjer, at kvaliteten af behandlingen er blevet reduceret som følge af Helseplattformen.

Trine Stokstad fremhæver punkter, der understøtter dette: 1) EPIC-systemet er uoverskueligt og tungt. Dette giver mindre tid til patientkontakt, og ansatte arbejder meget overarbejde. Vi begynder at mærke slitage blandt personalet. 2) Information, f.eks. om medicin, kan forsvinde, når patienten flyttes ind og ud af hospitalet og mellem hospitalets afdelinger. Vi bruger meget tid på at forsøge at få tingene til at fungere. 3) Kommunikationsvejene er usikre både udadtil og indadtil i Helseplattformen. Dette medfører meget bekymring, især for læger, der har ansvar for koordinering og opfølgning af komplekse patientforløb.

Svar på kritik

Onkologisk Tidsskrift har præsenteret kritikken fra lægerne på St. Olavs Hospital for Helseplattformen. Her er den skriftlige reaktion fra Nina Kongshaug, direktør for medicin og analyse i Helseplattformen AS:

"Systemet er meget anderledes end det, man tidligere har været vant til. Overgangen fra fritekst til struktureret journal er uden tvivl en stor ændring, større end at gå fra papirjournal til elektronisk journal, vil mange sige. Der er meget mere information på hver arbejdsflade end man er vant til. Dette er konfigurerbart, og meget af forbedringsarbejdet handler nu om at forenkle. Det, man gør mest, skal man kunne finde let, mens opgaver, man sjældent udfører, kan være mere skjulte og søges op ved behov.

Desværre er debatten om Helseplattformen blevet præget af polarisering og følelser samt fortolkning og vridning af udtalelser både i medierne og på sociale medier. Ingen, hverken hospitalets ansatte eller dem, der arbejder med Helseplattformen, skal beskyldes for at ville andet end at få den bedst mulige løsning til gavn for patienterne. Her har vi samme mål.

Patientflow er komplekst uanset system. Der har desværre været fejl i den nuværende løsning, men også fejl i data migreret fra den gamle løsning. Dette har skabt dårligt overblik på flere niveauer. Der er blevet lagt meget arbejde i at rette dette, både teknisk og ved at afdelingerne har gennemgået deres logistik detaljeret og opdateret deres procedurer. Det er ekstra komplekst med flytning af information i den såkaldte overgangsperiode, hvor St. Olav HF bruger Epic, mens de andre HF i regionen bruger den gamle løsning. HelsaMi-appen bliver et godt kommunikationsværktøj mellem patient og hospital, når man gør et bevidst arbejde med, hvordan værktøjet skal bruges. Dette åbner op for elektronisk indcheckning, sikker skriftlig kommunikation med patienter, deling af prøvesvar og notater samt at patienten fx kan udfylde spørgeskemaer og anden vigtig information inden lægebesøget."

Vi anerkender, at mange brugere har haft dårlige oplevelser, men det er lidt produktivt at fortsætte med at diskutere et køb, der blev afsluttet for over fire år siden. Systemet er oprettet i fællesskab mellem hospitalet og projektet, og det skal forbedres i fællesskab. At skifte mange systemer over til et er en meget kompleks og ambitiøs opgave. Derudover er mange nationale komponenter, som e-recept og kodeværk, også i bevægelse. En del af udfordringerne, vi har set, ville have været til stede uanset den digitale løsning. At digitalisere medicinbehandling, som Halvorsen beskriver som enkel, er alt andet end enkelt. Det har været en krævende opgave også i andre sundhedsregioner at få dette til at fungere, selvom man da har koncentreret sig om kun at indføre dette. I Midt-Norge er dette kun en lille del af et gigantisk projekt.

I debatten er der blevet meget fokuseret på "gammel kode". Koden er ikke ny, men den er fuldt supportet af teknologileverandørerne. Epic-systemet opgraderes fire gange om året og bruges på førende hospitaler over hele verden. (For eksempel universitetshospitalerne i London og Cambridge, flere steder i Europa og i USA, som Yale, Johns Hopkins og Mayo-klinikken.)