Norske myndigheder: Sundhedplatformen har ført til øget risiko for patienterne

Sundhedsplatformen i Norge er kommet dårligt fra start. 

I en ny rapport fra Helsetilsynet i Norge – hvilket svarer til Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark – gives der en skarp kritik af systemet, som blev implementeret på St. Olavs Hospital i Trondhjem 12. november 2022. Systemet har ført til "øget risiko for patienterne i regionen," hedder det i rapporten. Ikke kun patientsikkerheden er blevet dårligere, it-systemet har også skabt frustrationer og utryghed blandt personalet, som ifølge rapporten ofte skal kontrollere manuelt, om information er kommet frem.

I Norden har Finland, Norge og Sverige i nogle nogle geografiske enheder valgt at bruge en elektronisk patientjournal fra det amerikanske selskab EPIC – et system, der i Danmark er kendt som Sundhedsplatformen, og som siden 2016 har været i brug i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Herhjemme har protesterne fra lægerne været massive, og i debatbogen ´Destruktiv digitalisering´ fra 2021 kalder lægerne platformen for "et dysfunktionelt og fejlanbragt it-system, der har haft dræbende konsekvenser for de 44.000 ansatte på sygehusene, for patienterne og for skatteborgerne".

Andre steder i Norden er systemet kendt som Helseplattformen eller Apott – i Norge er det Helseplattformen. Norge er ikke kommet helt så langt i deres implementering endnu, blandt andet fordi det store projekt, som var planlagt i Helse Midt-Norge til igangsætning i forsommeren 2022, delvist blev sat på pause, fordi det centrale hospital i den region, St. Olavs, udsatte starten til november.

Op til den endelige beslutning fra styregruppen om at iværksætte implementeringen på Sct. Olavs Hospital i Trondhjem var der meget modstand, herunder flere bekymrede, offentlige breve om frygt for konsekvenserne ved ibrugtagning. Ja, der har ligefrem været fakkeltog med mere flere hundrede deltagere mod opstarten. Og nu har kritikerne med den nye rapport fra Helsetilsynet fået vind i sejlene.

Har måttet give nødblod til patienter, fordi journalen var låst

Kritikken fra Helsetilsynet går blandt andet på, at journalerne ofte er låst ved samtidig brug. Selv når administrativt personale skal indtaste information, låses journalerne, og det kan føre til alvorlige situationer. Eksempelvis kan blod kun gives, når det er ordineret i journalen. Hvis der kræves akut transfusion, er der derfor givet nødblod, som er en koncentrat af røde blodlegemer fra en blodgiver med blodtype O, der er RhD-negativ, og kompatibel med alle blodtyper. 

Enkelte forhold ved Helseplattformen omtales af Heletilsynet som direkte "kritiske", og tilsynet har givet et påbud om, at problemerne skal rettes hurtigst muligt. 

Rapporten beskriver blandt andet følgende problemer:

• Låst journal ved samtidig brug
• Manglende oversigt over ventelister
• Information, som forsvinder, herunder henvisninger til andre afdelinger
• Information om kræft-pakkeforløb, som forsvinder i flere dage, for så at dukke op igen
• Mulighed for, at undersøgelser fejlagtig kan udføres flere gange

"Jeg er tilfreds med, at tilsynet har identificeret de samme områder som kritiske, som ledere og ansatte på St. Olav har gjort. Det betyder, at vi har en samstemmende oplevelse af situationen og understreger vigtigheten af, at forbedringer og rettelser sker så hurtigt som muligt," siger direktør ved St. Olavs hospital, Grethe Aasved, i en pressemeddelelse.