Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi står overfor en stille sundhedskatastrofe, og det er fuldstændig afgørende i kampen for et sundere Danmark, at mennesker med diabetes nu og i fremtiden sikres individuel vurdering og den bedste behandling for hver enkelt hurtigst muligt," siger Diabetesforeningens forskningschef, Tanja Thybo.

Forslag til ændrede medicintilskud møder hård kritik fra patientforening

I et høringssvar til Medicintilskudsnævnet kritiserer Diabetesforeningen i skarpe vendinger nævnets forslag om at ændre tilskudsklausulen for diabetesmedicin af typen GLP-1-analoger. 

Medicintilskudsnævnet foreslår, at personer med diabetes først skal have tilskud til GLP-1-analoger efter at have afprøvet andre diabetiske lægemidler, heriblandt typen SGLT-2-hæmmere, uden tilstrækkelig effekt. Men det er en meget dårlig idé, mener Diabetesforeningen, som i et høringssvar til Medicintilskudsnævnet advarer mod at ændre klausulen.

”Diabetesforeningen er modstander af forslaget om at ændre tilskudsklausulen for GLP-1-analoger, så man forudgående skal have afprøvet en række andre lægemidler. Vi advarer imod denne ændring, som vi mener vil forringe mennesker med diabetes´ adgang til individuel tilrettelagt behandling, og som kan forsinke tiden til den rette behandling,” skriver patientforeningen.

Høringssvaret er forfattet af Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo, som udtaler sig om sagen til foreningens hjemmeside:

”Vi opfordrer Medicintilskudsnævnet til at genoverveje deres anbefalinger til ændringer i tilskudsklausulen. Diabetes er en sygdom i kraftig vækst, og det anslås, at der i 2030 vil være over 420.000 danskere med type 2-diabetes. Vi står overfor en stille sundhedskatastrofe, og det er fuldstændig afgørende i kampen for et sundere Danmark, at mennesker med diabetes nu og i fremtiden sikres individuel vurdering og den bedste behandling for hver enkelt hurtigst muligt.”

Et spørgsmål om økonomi

Medicintilskudsnævnet begrunder forslaget om at ændre tilskudsklausulen med, at der er betydelige prisforskelle mellem GLP-1-analoger og andre lægemiddelgrupper.

”GLP-1-analogerne er væsentligt dyrere end anden diabetesmedicin uden, at der er behandlingsmæssige fordele ved dem for alle patienter. Derfor anbefaler nævnet, at der bør foretages justering i ordlyden af tilskudsklausulen, for at tydeliggøre, at behandling med denne type medicin kun anvendes hos de patienter, der har forsøgt anden relevant behandling,” fremgår det af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Men ifølge Diabetesforeningen kan en potentiel økonomisk gevinst ikke stå mål med de menneskelige og økonomiske konsekvenser, som det vil have, hvis ikke personer med diabetes tilbydes den rette behandling på det rette tidspunkt.

”I værste tilfælde kan det at udsætte den rette behandling betyde, at risikoen for at udvikle alvorlige følgesygdomme stiger. Det koster i livskvalitet og leveår for den enkelte med diabetes og for samfundsøkonomien,” siger Tanja Thybo.

Advarer mod medicinskift

Diabetesforeningen er især bekymrede for, at den foreslåede ændring vil betyde, at flere med diabetes skal igennem en række medicinskift for at få den rette behandling.

Foreningen advarer mod at ændre behandling hos personer, som allerede i dag behandles med GLP-1-analoger. Det vil være imod lægefaglig fornuft at risikere unødige stigninger i blodsukkerniveauet og de langsigtede risici, det har for udvikling af følgesygdomme, for blot at opnå en kortvarig økonomisk gevinst, fremgår det af høringssvaret:

”Derfor lyder der en kraftig opfordring fra Diabetesforeningen om, at Lægemiddelstyrelsen undtager personer, der allerede i dag behandles med GLP-1 analoger, fra at blive omfattet af den ændrede klausul, hvis forslaget om revurdering af tilskudsstatus skulle træde i kraft. Dette bør fremgå tydeligt af Medicintilskudsnævnets forslag til revurdering.”

I forslaget fra Medicintilskudsnævet fremgår det, at nævnet er opmærksomt på, at der vil være patienter, der aktuelt er i behandling med en GLP-1-analog med tilskud, som med forslaget ikke vil opfylde betingelserne for at få tilskud. Men nævnet vurderer, at de patienter som udgangspunkt kan skifte behandling til et af de lægemidler, som bevarer generelt tilskud.

”For mange patienter vil behandlingsmålet stadig kunne nås ved omlægning til for eksempel en SGLT-2-hæmmer. I de helt særlige situationer, hvor lægen vurderer, at det ikke vil være muligt, vil lægen have mulighed for at søge om enkelttilskud,” lyder det af forslaget.

I strid mod retningslinjerne

Diabetesforeningen påpeger i høringssvaret, at Medicintilskudsnævnets forslag er i strid mod de internationale guidelines, hvoraf det fremgår, at man skal se på den enkelt persons behov i valget af diabetesmedicin.

”Det understreges, at man skal se på behovet for blodsukkersænkning og så vælge den medicin, der forventes at kunne sænke blodsukkeret til det ønskede niveau. Dvs. at hvis man har et meget højt langtidsblodsukker, så giver det ikke mening først at skulle prøve præparater, som forventeligt ikke kan sænke blodsukkeret til det ønskede niveau. Den foreslåede klausul for ibrugtagning af GLP-1-analoger er således i direkte modstrid med de internationale guidelines på området,” skriver foreningen.

En tilsvarende kritik kom fra professor og overlæge Filip Krag Knop, da han i efteråret udtalte sig om Medicintilskudsnævnets ændringsforslag.

”Vi har lige fået nye internationale retningslinjer fra ADA og EASD for behandling af type 2-diabetes. De er lavet i et samarbejde mellem eksperter fra hele verden, der har gennemgået hele litteraturen og udviklet de mest optimale retningslinjer. Her har vægttab og dermed GLP-1-RA’erne fået en fremtræden plads. Og så kommer man med det her,” sagde Filip Krag Knop, som er tilknyttet Herlev og Gentofte Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen. Han er også forskningsleder ved Center for Klinisk Metabolisk Forskning.

”Set fra patienternes side, er det her tåbeligt. Hvis Medicintilskudsnævnets forslag realiseres, vil det forhindre danske læger i at yde optimal behandling til personer med type 2-diabetes,” sagde han desuden.

Genoptager drøftelserne

Medicintilskudsnævnets forslag til revurdering af tilskud blev i november 2022 sendt til høring hos de berørte virksomheder, de relevante videnskabelige selskaber og patientforeninger og andre interessenter. Høringsfristen var den 26. februar 2023.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen vil Medicintilskudsnævnet genoptage drøftelserne og på baggrund af blandt andet høringssvarene arbejde videre med anbefalingerne til Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen har endnu ikke offentliggjort høringssvarene.

Konkret foreslår Medicintilskudsnævnet, at GLP-1-analogerne bevarer generelt klausuleret tilskud, men at tilskudsklausulen ændres fra:

”Patienter med diabetes mellitus type 2, der ikke har opnået tilstrækkelig glykæmisk kontrol ved behandling med metformin i kombination med andre antidiabetika med generelt tilskud, eller for hvem supplerende behandling med andre antidiabetika med generelt tilskud efter lægens samlede vurdering af patienten ikke anses for hensigtsmæssig.”

Til:

”Patienter med type 2-diabetes, hvor behandling med SGLT-2-hæmmer ikke tolereres eller kan anvendes på grund af nedsat nyrefunktion, med samtidig hjertekarsygdom, hjertesvigt eller nyresygdom, eller med mikroalbuminuri og mindst 3 risikofaktorer for hjertekarsygdom og utilfredsstillende glykæmisk kontrol. Alle patienter med type 2-diabetes, som ikke har opnået tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved forudgående behandling med relevante orale antidiabetika, inkl. SGLT-2-hæmmer.”

medicintilskud

Del artikler