”Selve sygdommen har ændret karakter med omikron-varianterne, men de er stadig meget smitsomme og kan give mange sygdomstilfælde. Det har derfor særlig stor betydning for vores vurdering, at vi i Danmark har en tårnhøj vaccinationstilslutning”, siger Søren Brostrøm.
Om en måned er det slut: COVID-19 er ikke længere en "alment farlig sygdom"
Det er ikke en aprilsnar, men 1. april forventer Sundhedsstyrelsen, at det er slut med at kategorisere COVID-19 som en alment farlig sygdom i Danmark.
Alment farlige sygdomme er de sygdomme, hvor epidemiloven giver mulighed for særlige foranstaltninger i form af eksempelvis påbud om isolation eller udvidet adgang til at dele personoplysninger mellem myndigheder.
"Det er meget glædeligt, at COVID-19 ikke længere opfylder kriterierne for at være alment farlig, for det afspejler, at sygdommen ikke længere udgør en væsentlig trussel mod samfundet," siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm: "Det er vigtigt at huske, at sygdommen stadig er blandt os, og der vil fortsat være behov for at forebygge alvorlig sygdom med COVID-19. Det vil fremover ske på linje med andre smitsomme sygdomme, som for eksempel influenza.”
Den nye vurdering skyldes, at omfanget af alvorlig COVID-19 sygdom er faldet betragteligt i forhold til tidligere i pandemien, og at der er kommet betydeligt bedre redskaber til at forebygge sygdom og død, bl.a. variantopdaterede vacciner og nye lægemidler, der kan mindske risikoen for alvorlige forløb.
”Selve sygdommen har ændret karakter med omikron-varianterne, men de er stadig meget smitsomme og kan give mange sygdomstilfælde. Det har derfor særlig stor betydning for vores vurdering, at vi i Danmark har en tårnhøj vaccinationstilslutning”, siger Søren Brostrøm.
Sundhedsstyrelsen vil fortsat følge udviklingen i COVID-19 tæt, især i forhold til effekten af vacciner og om nye varianter medfører mere alvorlig sygdom. Sundhedsstyrelsen kan ændre også kategoriseringen tilbage, hvis der f.eks. kommer ny meget sygdomsfremkaldende variant, som vacciner ikke kan forebygge.
Sundhedsstyrelsen sendt en ny bekendtgørelse om alment farlige sygdomme i offentlig høring, hvor covid-19 ikke længere fremgår af listen over alment farlige sygdomme.
Sundhedsstyrelsen har sendt en ny bekendtgørelse om alment farlige sygdomme i offentlig høring, hvor COVID-19 ikke længere fremgår af listen over alment farlige sygdomme. Ændringen i COVID-19’s status som alment farlig sygdom forventes at træde i kraft omkring 1. april 2023 efter endt høring.
Nuværende alment farlige sygdomme
- COVID-19. Dødelighed i Danmark 0,2 procent af smittede, effektive vacciner og behandling tilgængelig. Forventes at forlade listen over alment farlige sygdomme 1. april 2023.
- Ebolavirus sygdom. Dødelighed ca. 50 procent af påviste tilfælde, vacciner og behandling tilgængelig for nogle arter.
- Ekstensivt resistent tuberkulose (XDR-TB). Dødelighed ca. 20 procent (indenfor 1-2 år efter diagnose), effektiv vaccine ikke tilgængelig. Behandling tilgængelig, men helbredende behandling er vanskelig og ikke altid mulig.
- Fugleinfluenza forårsaget af A(H5) og A(H7N9) subtyper. Dødelighed 40-60 procent. Vaccine tilgængelig mod A(H5N1) subtypen. Antiviral behandling tilgængelig, men begrænset effekt.
- Kopper. Dødelighed 1-30 procent af smittede afhængig af type, vacciner er tilgængelige, men særligt de historiske vacciner har ufordelagtig bivirkningsprofil. Ingen effektiv behandling.
- Krim-Congo hæmoragisk feber. Dødelighed 10 - 40 procent. Ingen effektiv forebyggelse eller behandling
- Lassa feber. Dødelighed ca. 1 procent af smittede. Kan hos ca. 20 procent forløbe alvorligt medførende død eller langvarig indlæggelse. Mindre børn, fostre og gravide er i højest risiko. Ingen effektiv forebyggelse. Mulig effekt af antiviral behandling.
- Marburgvirus sygdom. Dødelighed ca. 50 procent. Ingen effektiv forebyggelse eller behandling.
- MERS. Dødelighed ca. 35 procent. Ingen effektiv forebyggelse eller behandling.
- Nipahvirus sygdom. Dødelighed ca. 40-75procent. Ingen effektiv forebyggelse eller behandling.
- Pandemisk influenza. Der er tale om kommende nye subtyper af influenza, der pga. manglende immunitet i befolkningen kan forårsage nye pandemier (ikke almindelig sæsoninfluenza). Defineres i konkret fald af WHO. Sygdommen vil kun kunne kategoriseres som alment farlige i den initiale fase af en pandemi, hvor der ikke vil være immunitet i befolkningen, som med COVID-19. Dødeligheden vil være varierende, afhængig af specifik subtype. Vacciner kan hurtigt udvikles, men produktion og udrulning vil tage måneder. Antiviral forebyggelse og behandling har begrænset effekt.
- Pest. Dødelighed ubehandlet 30-60 procent ved byldepest og næsten 100% ved spredning til lungerne. Vaccine tilgængelig af begrænset effektivitet. Kan behandles med antibiotika, hvis sygdommen erkendes i tide, men især ved lungepest er behandlingsvinduet snævert.
- Polio. Dødelighed meget lav (ca. 0,05 procent af smittede). Er dog yderst smitsom, rammer fortrinsvis børn under 5 år og kan hos ca. 0,5 procent af smittede forårsage varige lammelser, herunder livstruende lammelser af åndedræts- muskulaturen. Tilgængelige vacciner. Ingen terapeutisk behandling.
- SARS. Dødelighed ca. 10 procent. Ingen effektiv forebyggelse eller behandling.