Danmark bruges som politisk bevis i amerikansk vaccineopgør

Analyse. Danmark er igen dukket op i amerikansk politik. Ikke i en diskussion om Grønland eller sikkerhedspolitik, men i en af de mest følsomme og polariserede debatter i USA: børnevaccinationer. USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. har iværksat en historisk ændring af det amerikanske børnevaccinationsprogram – og peger igen og igen på Danmark som et forbillede.

Argumentet lyder enkelt: Danmark anbefaler færre vacciner til børn end USA. Derfor bør USA også kunne skære ned. Men jo tættere man ser på sammenligningen, jo tydeligere bliver det, at det danske eksempel bruges selektivt – og uden de forudsætninger, der gør det danske system muligt.

Et politisk indgreb 

Ændringerne i USA blev gennemført i sidste uge uden om den normale, faglige proces i det amerikanske smitteberedskab. Normalt vurderes ændringer i vaccinationsprogrammet af et uafhængigt ekspertudvalg under CDC, hvor dokumentation, bivirkninger, sygdomsbyrde og praktiske konsekvenser gennemgås åbent og trin for trin.

Den proces er sat ud af kraft. I stedet er beslutningen truffet politisk – hurtigt og med øjeblikkelig virkning.

Robert F. Kennedy Jr. har selv forklaret kursændringen som et tillidsprojekt. ”Efter en grundig gennemgang af dokumentationen tilpasser vi USA’s børnevaccinationsprogram til international konsensus, samtidig med at vi styrker gennemsigtighed og informeret samtykke,” siger han i en pressemeddelelse fra det amerikanske sundhedsministerium fra 5. januar

Men netop processen har udløst hård kritik fra læger, forskere og sundhedsjurister. Kritikken går ikke kun på, hvilke vacciner der fjernes, men på måden det sker på: uden åben faglig drøftelse, uden høringer og uden den gennemsigtighed, som ellers netop har været fundamentet for tilliden til det amerikanske vaccinationsprogram.

”Det vil bringe lidelse og død tilbage”

Den amerikanske børnelægeforening, American Academy of Pediatrics, advarer om, at ændringerne kan få alvorlige konsekvenser. Når vacciner ikke længere anbefales rutinemæssigt, sender det et kraftigt signal – også selv om vaccinerne formelt set stadig er tilgængelige.

”Det vil bringe lidelse og død tilbage,” siger Sean O’Leary, formand for foreningens udvalg for infektionssygdomme. ”Det er ingen overdrivelse. Det er præcis, hvad der vil ske.”

Advarslen kommer ikke ud af det blå. USA har allerede oplevet markante udbrud af både mæslinger, kighoste og alvorlig influenza de seneste år – sygdomme, der især rammer områder med lav vaccinationsdækning.

Senatoren, der åbnede døren – og nu fortryder

Utilfredsheden med ændringerne kommer ikke kun fra læger og forskere. Den kommer også fra en af de republikanske senatorer, der i sin tid gjorde Robert F. Kennedy Jr. til sundhedsminister.

Bill Cassidy, republikansk senator fra Louisiana og formand for Senatets sundhedsudvalg, stemte til sidst for Kennedys udnævnelse efter at have fået forsikringer om, at børnevaccinationsprogrammet ikke ville blive ændret. Cassidy er selv læge og har tidligere forsvaret vaccinationsprogrammer som et centralt redskab i forebyggelse.

Efter offentliggørelsen af de nye anbefalinger har Cassidy offentligt taget afstand. Han kalder processen uigennemsigtig og advarer om, at ændringerne risikerer at underminere tilliden til vacciner. I et opslag på X skriver han, at ændringer af børnevaccinationsprogrammet uden solid videnskabelig forankring vil skabe unødig frygt hos både forældre og sundhedspersonale.

Reaktionen har dog ikke imponeret alle. Kritikken fra flere sundhedseksperter er, at Cassidy først siger fra, efter beslutningen er truffet – og efter at han selv var med til at give Kennedy magten til at gennemføre den. For dem er Cassidys vrede et eksempel på, hvor sent de politiske bremser sættes ind i et system, hvor skaden allerede er sket.

I USA handler vacciner også om penge

En af de helt afgørende forskelle mellem USA og Danmark handler om økonomi. I USA er vaccineanbefalinger tæt knyttet til forsikringsdækning. Når en vaccine ikke længere anbefales rutinemæssigt, kan det betyde, at forsikringsselskaber ikke længere dækker den automatisk.

For familier kan det betyde egenbetaling – eller at vaccinen helt fravælges. Især i lavindkomstområder og blandt familier uden stabil adgang til sundhedsvæsenet.

Det står i skarp kontrast til Danmark, hvor børnevaccinationsprogrammet et samlet, gratis tilbud, finansieret og administreret centralt. Vaccinerne indkøbes af staten, gives efter faste intervaller og følges systematisk via Det Danske Vaccinationsregister med automatiske påmindelser til forældre.

Den struktur er afgørende for, at Danmark overhovedet kan tillade sig at have et mere smalt program.

Dansk forskning bruges – og afvises

Mange af de største og mest citerede studier, der har afvist en sammenhæng mellem vacciner og autisme, stammer netop fra Danmark. Det gør den danske rolle i den amerikanske debat endnu mere paradoksal.

Senest har forskere fra Statens Serum Institut vist, at aluminium i vacciner ikke er forbundet med en lang række sygdomme, herunder neurologiske udviklingsforstyrrelser. Resultaterne bygger på omfattende registerdata og har været centrale i den internationale forskning.

Alligevel affejes de samme studier i USA som udtryk for industriens interesser, når de ikke passer ind i den politiske fortælling. Danmark bruges dermed både som forbillede og som modstander – afhængigt af, hvad der er mest bekvemt.

Anders Hviid, professor og afdelingsleder ved Afdeling for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut, har svært ved at genkende billedet. ”Det er surrealistisk, og set fra et dansk perspektiv er det svært at forstå, hvad der foregår,” siger han til Politiken.

Her kan Danmark ikke sammenlignes med USA

Problemet opstår for alvor, når ligheder bruges til at skjule forskelle. For Danmark og USA står i vidt forskellige epidemiologiske situationer.

Danmark har i årtier haft høj og stabil vaccinationsdækning. Mange af de sygdomme, som indgår i børnevaccinationsprogrammet, er i dag sjældne, netop fordi programmet fungerer. Det giver mulighed for løbende justeringer baseret på sygdomsbyrde og omkostningseffektivitet.

USA befinder sig et helt andet sted. Her er mæslinger vendt tilbage i et omfang, der truer landets status som mæslingefrit. Influenza koster hvert år hundredvis af børneliv. RSV er blandt de hyppigste årsager til hospitalsindlæggelse af spædbørn. 

Alligevel fylder de næsten ikke i argumentationen for at skære ned i anbefalingerne. 

Når USA peger på Danmark, men ser bort fra epidemierne, uligheden og adgangen til sundhed, bliver sammenligningen ikke bare misvisende, men i høj grad politisk. Det ligner mindre et forsøg på at lære af andre lande og mere et forsøg på at give politiske beslutninger et videnskabeligt skær. Et korstog for færre vacciner, forklædt som international harmonisering.