Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Store dele af vores sundhedsvæsen hviler på, at vi har effektive antibiotika, og det vil være katastrofalt, hvis vi ikke længere kan behandle eksempelvis infektioner med penicillin og anden antibiotika. Derfor skal vi tage udfordringen med resistente bakterier meget alvorlig,” siger sundhedsminister Sophie Løhde.

Danmark skruer op for kampen mod resistente bakterier

Ny handlingsplan mod antibiotikaresistens med 21 initiativer og 130 millioner kroner skal beskytte danskernes sundhed i fremtiden.

Med en ny national handlingsplan, der er vedtaget med opbakning fra alle partier i Folketinget, tager Danmark nu et skridt i kampen mod antibiotikaresistens – kaldet antimikrobiel resistens (AMR). Truslen fra bakterier, som ikke længere reagerer på behandling med penicillin og anden antibiotika, vokser, og derfor har regeringen sammen med samtlige partier indgået en aftale, der skal sikre danskernes mulighed for effektiv behandling i fremtiden.

Allerede i dag anslås det, at omkring 1,27 millioner mennesker verden over dør af infektioner, der ikke længere kan behandles med antibiotika. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan antibiotikaresistens blive årsag til flere dødsfald end kræft inden for de næste 25 år. I Danmark er problemet mindre end i mange andre lande, men truslen vokser også herhjemme, hvor eksempelvis mange kræftpatienter dør af infektioner, og ikke selve kræftbehandlingen.

"Store dele af vores sundhedsvæsen hviler på, at vi har effektive antibiotika, og det vil være katastrofalt, hvis vi ikke længere kan behandle eksempelvis infektioner med penicillin og anden antibiotika. Derfor skal vi tage udfordringen med resistente bakterier meget alvorlig,” siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Den nye handlingsplan indeholder 21 konkrete initiativer og fokuserer på fire områder: Resistensbekæmpelse, forsyningssikkerhed, infektionsforebyggelse og internationalt engagement. Den nye handlingsplan er fuldt finansieret og rækker fra 2025 til 2028. I alt 130 millioner kroner er afsat til at gennemføre initiativerne, som dækker hele sundhedsvæsenet og omfatter både faglige, strukturelle og internationale tiltag.

"Vi står heldigvis stærkt i Danmark, fordi vi målrettet har arbejdet med at nedbringe vores forbrug af antibiotika gennem mange år. Men truslen med resistente bakterier er stigende, og vi er nødt til at styrke indsatsen på området,” understreger ministeren og tilføjer, at Danmark også vil presse på for internationale tiltag: "For bakterier kender ikke landegrænser," siger Sophie Løhde.

Skarpt fokus på forebyggelse og forsyning

Under området nedbringelse af antibiotikaforbrug skal blandt andet et pilotprojekt om hurtig diagnostik i almen praksis gøre det muligt for læger at stille mere præcise diagnoser og dermed undgå unødig brug af bredspektret antibiotika. Der skal desuden ses på, om lokalt virkende lægemidler som cremer skal gøres receptpligtige for at undgå fejlagtig brug.

På forsyningsområdet foreslår handlingsplanen et nordisk samarbejde om abonnementsmodeller for smalspektrede antibiotika. Manglende adgang til netop disse lægemidler har tidligere tvunget hospitaler til at bruge bredspektrede alternativer, som bidrager til resistensudvikling. En sådan situation opstod i Danmark i 2016, da en fabrik i Kina eksploderede og skabte global mangel på det vigtige antibiotikum Piperacillin/Tazobactam.

Bred opbakning og stor ros

Handlingsplanen er vedtaget af alle partier i Folketinget og får samtidig stor ros fra aktører i sundhedsvæsenet og industrien.

"Vi har fået en innovativ og nyskabende handlingsplan mod antibiotikaresistens, og den har potentiale til at bringe Danmark helt frem i frontgruppen, når det kommer til at bekæmpe antibiotikaresistens. Vi glæder os over at se, at strategien favner bredt og inddrager vigtige emner som diagnostik, vaccination og nye indkøbsmodeller – det er vigtigt og flot arbejde,” siger Stine Hasling Mogensen, farmaceut og formand for Pharmadanmark i en pressemeddelelse.

Anne Bloch Thomsen, læge og medicinsk direktør i Pfizer i Danmark og medstifter af AMR-alliancen, fremhæver betydningen for patienterne: "Der er allerede i dag danske patienter, der får sværere og længere behandlingsforløb på grund af resistens. Vi glæder os derfor over, at patienterne bliver tænkt klart ind og inddraget i implementering og evaluering via følgegruppen,” siger hun.

AMR-alliancen, der blev stiftet i 2023 af Pharmadanmark, Pfizer og Novo Nordisk Fonden, har siden arbejdet for en samlet indsats mod antibiotikaresistens og ventes nu at få en fast rolle i implementeringen som en del af følgegruppen.

"Antibiotikaresistens respekterer ikke landegrænser. Derfor er det rigtig godt, at Danmarks nye handlingsplan nu prioriterer, at arbejdet mod resistens også skal løftes internationalt. Danmark kan spille en vigtig rolle her," siger Steffen Pierini Lüders, direktør for corporate affairs i Novo Nordisk Fonden og medstifter af AMR-alliancen.

Vaccination skal modvirke resistens

Handlingsplanen lægger også vægt på vacciners potentiale i kampen mod resistens. AMR skal fremover indgå som et fast parameter i Sundhedsstyrelsens vurderinger af vacciner, og praktiserende læger skal have lettere adgang til oplysninger om, hvilke patienter der er berettiget til vaccination med klausuleret tilskud.

"Vaccinationen kan forebygge alvorlige infektioner hos svage patienter, reducere hospitalsindlæggelser og mindske forbruget af antibiotika. Lif har længe talt for en mere systematisk tilgang til vurdering af vaccination, og det er positivt, at vacciner fylder så meget i den nye handlingsplan,” siger Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og medlem af AMR-alliancens styregruppe.

Handlingsplanen følges op af en ny One Health-strategi, der samler arbejdet med resistens på tværs af sundhed, fødevarer og miljø. Den udgør sammen med indsatsen i EU og WHO et centralt led i en større dansk strategi, som skal sikre, at antibiotika også fremover kan redde liv.

Ifølge OECD koster AMR allerede i dag det danske sundhedsvæsen omkring 400 millioner kroner årligt. Hvis ikke udviklingen bremses, kan regningen – og konsekvenserne – blive langt større. 

 

 

Handlingsplanens 21 initiativer

Resistensbekæmpelse
Vi skal nedbringe forbruget af antimikrobielle lægemidler og i højere grad anvende antimikrobielle lægemidler, der medfører lavere risiko for resistensudvikling.

1. Styrket samarbejde mellem sygehuse og kommuner, praktiserende læger og praktiserende speciallæger om antimikrobiel resistens
2. Pilotprojekt om styrket patientnær diagnostik
3. Undersøgelse af receptpligt for lokalt virkende antimikrobielle lægemidler
4. Øget harmonisering af lægemiddelpakninger
5. Øget fokus på antimikrobiel resistens i almen praksis

Forsyningssikkerhed
Vi skal arbejde for en mere stabil og forbedret forsyning af antimikrobielle lægemidler.

6. Øget europæisk samarbejde om innovative indkøbsmodeller
7. Øget nordisk samarbejde om tilgængelighed af smalspektrede antibiotika
8. Undtagelse for årsafgifter for antimikrobielle lægemidler

Infektionsforebyggelse
Vi skal bekæmpe en stigning og arbejde for et fald i niveauet af behandlingskrævende infektioner.

9. Styrket undervisning i hygiejne og infektionsforebyggelse
10. Faglig vurdering af pneumokokvaccination
11. AMR som parameter ved vurdering af vacciner
12. Forenkling af vejledningsmateriale
13. Afskaffelse af administrative barrierer for vaccination med klausuleret tilskud

Internationalt engagement
Vi skal styrke Danmarks internationale engagement og bidrag til globale indsatser mod AMR.

14. Øget internationalt engagement og samarbejde om AMR
15. Udnævnelse af High Level Representative (HLR)
16. Udbredelse af bæredygtige AMR-løsninger i lav- og mellemindkomstlande gennem ICARS
17. Støtte til global kapacitetsopbygning

Tværgående initiativer

18. Etablering af national AMR-følgegruppe
19. Monitorering
20. Forskning i AMR
21. Oplysnings- og informationskampagner