"Regionerne driver et effektivt sundhedsvæsen, hvor vi ikke køber mere end det, vi skal bruge. Effektiviteten øger sårbarheden, og derfor er det vigtigt at rykke på den fælles dagsorden om lægemiddelberedskab, så vi kan være forberedt på mulige kriser," siger Mads Duedahl.
Regioner advarer: Danmark har ikke et beredskab til at håndtere medicinkrise
Danske Regioner opfordrer staten til at tage ansvar for et nationalt lægemiddelberedskab. De eksisterende regler om pligtlagre dækker ikke, hvis Danmark rammes af en alvorlig forsyningskrise.
En ny pandemi, et terrorangreb med mange tilskadekomne eller et globalt leverancebrud. Det er scenarier, hvor adgang til livsnødvendig medicin kan blive afgørende – men hvor Danmark i dag står uden et reelt beredskab.
Danske Regioner advarer nu om, at sundhedsvæsenet ikke er klædt på til at håndtere en stor forsyningskrise. Organisationen opfordrer regeringen til at tage medansvar for en national plan, der skal sikre både produktion og lagre af kritisk medicin i Danmark.
"Der er brug for, at vi sammen med staten lægger en fælles plan for, hvilket beredskabsniveau Danmark skal have. For eksempel hvilke kritiske lægemidler, vi selv skal kunne producere, hvis en krise indtræffer, og hvor store lagre vi skal have. Det handler også om, hvor store dele af forsyningskæden, vi skal have på danske, nordiske eller europæiske hænder," siger Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner.
Lagre blev lovpligtige i 2024 – men rækker ikke langt nok
Folketinget vedtog i juni 2024 loven om pligtlagre, som trådte i kraft 1. juli 2024. Reglerne forpligter virksomheder, der markedsfører udvalgte kritiske lægemidler, til at opbygge lagre svarende til seks ugers forventet salg. Disse lagre skulle være på plads pr. 1. januar 2025. For en række nye lægemidler gælder lagerpligten fra 1. juli 2025.
Formålet med loven er at beskytte patienter mod kortvarige forsyningsvanskeligheder. Men ifølge Danske Regioner vil reglerne ikke kunne dække sundhedsvæsenets behov i tilfælde af længerevarende eller alvorlige kriser.
Regionerne producerer i dag kun 34 af de 200 lægemidler, der vurderes som kritiske i en beredskabssituation. Og produktionen kan ikke øges uden store investeringer og modernisering af faciliteter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Kritiske lægemidler omfatter blandt andet medicin til bedøvelse, smertestillende medicin, antibiotika og medicin til børn. Men der findes også præparater, som ikke er tilgængelige i Danmark i dag – eksempelvis medicin til forbrændte patienter, som skal hentes hjem fra udlandet, hvis behovet opstår. Det er medicin, man håber, man aldrig får brug for, men som er altafgørende, hvis ulykken rammer. En storbrand, en ulykke med kemikalier eller et terrorangreb kan pludselig gøre behovet akut. Og hvis medicinen ikke findes i landet, kan hvert minut blive forskellen mellem liv og død.
"Regionerne driver et effektivt sundhedsvæsen, hvor vi ikke køber mere end det, vi skal bruge. Effektiviteten øger sårbarheden, og derfor er det vigtigt at rykke på den fælles dagsorden om lægemiddelberedskab, så vi kan være forberedt på mulige kriser," siger Mads Duedahl.
Nyt håb i EU – men behov for handling herhjemme
På EU-plan er en ny forordning undervejs, som skal styrke medlemslandenes adgang til kritisk medicin og mindske afhængigheden af produktion uden for Europa. Danske Regioner mener, at det bør gå hånd i hånd med en dansk plan, der også rækker ind i det nordiske samarbejde.
"EU’s kommende forordning stemmer godt overens med en fælles plan for sundhedsvæsenets beredskabsniveau, for lægemiddelproduktion er en dagsorden som går på tværs af alle lande, og det er godt at afsøge muligheder for samarbejde," siger Mads Duedahl.
• Loven om pligtlagre blev vedtaget 4. juni 2024 og trådte i kraft 1. juli 2024
• Virksomheder, der markedsfører kritiske lægemidler, er forpligtet til at opbygge et lager svarende til 6 ugers forventet salg
• Der er i alt 581 lægemidler på listen, hvoraf 263 er omfattet af lagerkrav fra januar og resten fra juli 2025
• Virksomheder skal indberette deres lagerbeholdning til Lægemiddelstyrelsen hver anden uge
• Parallelimportører og paralleldistributører er undtaget fra lagerpligten, men skal stadig indberette lagerstatus
• Virksomheder må overlade selve lageropgaven eller indberetningen til en tredjepart, for eksempel en grossist – men det juridiske ansvar forbliver hos virksomheden
• Loven skal evalueres senest 1. januar 2027
Relaterede artikler
Folketinget vedtog tirsdag den lov, som pålægger virksomheder, der markedsfører kritiske lægemidle...
I et åbent brev til Folketingets sundhedsordførere kommer professor ved Syddansk Universitet Anton...
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har torsdag fremlagt en revision af det lovforslag, som skal sty...
Sundhedsministeriet har nu sendt et nyt lovforslag, som skal styrke forsyningssikkerheden af kriti...