Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Professor: Problemet med udsolgt medicin vil bare vokse og vokse

Patienter og læger oplever forsyningsvanskeligheder af medicin som aldrig før.  Lige nu er over 40 produkter udsolgt og ikke til at få fat i. 

Professor Anton Pottegård – professor i farmakoepidemiologi og klinisk farmaci hos Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og medskaber af restordre.dk – har flere gange hen over sommeren kommenteret på danske mediers fortællinger om læger, der slår alarm over udsolgt medicin. Lige nu drejer det sig ifølge professoren især om diabetes- og epilepsimedicin, antabus og antibiotika.

”Helt overordnet er prognosen desværre, at der ikke er nogen løsning. Størrelsen på problemet svinger over tid, men tendensen er opadgående. Det er fuldstændig som med klimaet. Der er udsving, men grundtemperaturen går kun én vej. Det gælder også for medicinforsyning. Mange lægemidler har ret skrøbelige forsyningskæder, hvor transportnedbrud, forsyningslinjer, brande, krige og andre konflikter også spiller ind,” siger Anton Pottegård.

Praktiserende læge, lokalformand Birgitte Ries-Møller fra PLO-Syd lavede i sommerferien et LinkedIn-opslag om 10 restordre-meddelelser på én dag ledsaget af en emoji med en tåre i øjnene.

”Det er meget slemt lige nu, Lægemiddelstyrelsen sender hele tiden bulletiner ud om, hvad der er restordre på. Vi forsøger at hjælpe hinanden med at søge alternativer. Regionalt søger vi om udleveringstilladelser på alternativer. Det er meget arbejdstungt, og mange mennesker mange steder bruger dagligt meget tid på det,” fortæller hun.

Pottegårds bedste og eneste anbefaling

Patienter kan naturligvis sørge for at have rigeligt af et enkelt lægemiddel i skuffen, så man kan klare sig, hvis det ryger i restordre. Men også læger kan gøre noget. Man kan nemlig indrette sig, så den enkelte praksis-klinik bliver mindre akut ramt af et globalt problem hver gang, mener Anton Pottegård.

”Min anbefaling til praktiserende læger vil være, at man tager tyren ved hornene og lægger en god plan for den interne håndtering. Når en ny restordreproblematik rammer, må man aftale internt, hvordan man forholder sig, så ikke alle medarbejdere skal opfinde deres egen løsning til hver patient. Man kunne eksempelvis tage en fælles beslutning om at få en smeltetablet i stedet for næsespray, hvad et bestemt præparat angår. Man kan også skifte styrke og instruere i brug af halve tabletter. Og naturligvis klæde sekretæren på til at vejlede patienterne.”

Han fortsætter:

”Jo mere struktur, der kan dannes, jo sikrere vil patienterne også føle sig og dermed vide, hvad det drejer sig om, når han eller hun står på apoteket. Man kan tage den snak på forhånd for en række præparater og på den måde med rutiner og proaktiv stillingtagen strømline processen, når problemerne opstår. Det er super træls, at det er nødvendigt, men samlet set er det mit eneste bud på, hvordan man i praksis nedbringer det tidsforbrug, der er ved restordre-problemer,” siger professoren.  

En hjælpende hånd

Det er både sjældne og mere gængse lægemidler, der pludselig slipper op, og nogle gange udebliver et præparat i måneder. Anton Pottegård driver restordre.dk, hvor man kan følge udviklingen og få overblik over, hvilke præparater, der er i restordre – inklusiv forslag til, hvordan man kan finde en passende erstatning og forventet leveringsdato. Eksempelvis er Gemfibrozil hårde kapsler af 300 mg udgået, men findes som almindelige tabletter i styrken 600 mg, fremgår det af hjemmesiden. Og Colchicin tabletter 500 µg 20 styks pakninger kan heller ikke skaffes, men findes også i 100 styks-pakninger.

Hvad leveringsdatoen angår, står det ildevarslende ord ’ukendt’ ud for de fleste præparater.  

Birgitte Ries-Møller fra PLO-Syd påpeger, at man burde inddrage lægemiddelindustriens brancheforening: ”LIF burde komme med en forklaring,” siger hun.  Også DSAM-formand Bolette Friderichsen har over for TV2 forsøgt at opråbe medicinalindustrien:  

”Jeg synes, at medicinalindustrien har et ansvar for at sørge for leveringssikkerhed. De tjener så mange penge på medicin, det kan ikke passe, de ikke kan sørge for leveringssikkerhed,” siger hun til TV2.

Formand for Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, afviser dog i dag i et indlæg, at det er muligt at sørge for leveringssikkerhed. "Vi er i øjeblikket vidne til en negativ spiral," skriver hun i debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift.

For mange af de små, de store kræver for meget plads

Anton Pottegård mener heller ikke, at det er realistisk, at samfundet blot kan bede industrien om rigelig lagerbeholdning, hvad de mest kritiske lægemidler angår.

”LIF kan ikke gøre noget som helst ved det. Hvis vi satte os ned og definerede kritiske lægemidler, så ville det dreje sig om virkelige mange præparater, og hvis det oven i købet drejer sig om såkaldt kritisk medicin i hyppig anvendelse, skal lagrene være vildt store, for at det giver mening.” 

Han fortsætter: 

“Vi kan ikke kræve af en industri, at de skal flerdoble produktionen. Det ville man heller ikke kunne i andre brancher. Man kunne godt lave en liste over præparater, som er kritisk at have i restordre. Den liste kan vi bare ikke eksekvere på som samfund. For mange præparater, der går i restordre, er der månedlange perspektiver. Tag som eksempel et præparat som Losartan, som en halv million danskere tager mod for højt blodtryk. Det gik sidste år i restordre i flere måneder. Så stort et forbrug kan man ikke bare lige lave et tilstrækkeligt lager på. Og så er der alle de sjældne præparater, som går i restordre. Det kan stadig medføre store problemer, men der er alt for mange af dem til, at de alle kan inkluderes i et lager.”

Restordreproblemerne er også overvejende et spørgsmål om generisk medicin, forklarer Anton Pottegård. Også selvom det er Novo Nordisks forsyningsvanskeligheder med Ozempic, der fylder mest i mediebilledet.

”Generika er jo langt det meste medicin, der bruges, målt i antal tabletter eller kapsler frem for kroner og ører. Vi er afhængige af, at det produceres billigt, og det sker via konkurrence mellem en lang række firmaer. Det vil være meget indgribende og ødelæggende for denne model, hvis vi pludselig siger, at man skal opretholde store lagre af alle disse forskellige lægemidler for at være i markedet. Det ville formentlig få udgifterne til at stige ganske betragteligt,” siger Anton Pottegård.

Planer om lager

På den længere bane har man dog i Danmark planer om at etablere et sikkerhedslager på nogle særligt kritiske lægemidler, så patienter inden for en række sygdomme kan garanteres, at de kan få deres medicin, oplyser Lif.  

“Større lagre kan også godt være en del af løsningen. Udfordringen ved at have lagre er, at man på den måde har en del af sin kapital bundet op i lageret. På den måde risikerer man også, at priserne på produkterne stiger,” siger Mikkel Møller Rasmussen, chefkonsulent i Lif.

Et andet af problemerne ved lagre er, at disse kan være med til at skabe en kunstig efterspørgsel, som gør, at man for eksempel i andre lande vil mangle produkter, som ligger på lager i et land. 

 

 

 

Er din medicin i restordre? Se om et andet apotek har medicin på lager

Du kan i appen "Apoteket" med det samme se, om det apotek, du har valgt som dit foretrukne, har din medicin på lager. Har de ikke det, trykker du ’Bestil’, og det er klar til dig på apoteket om 1-2 hverdage med mindre, der er tale om restordre/leveringssvigt. Hvis du ikke kan vente, kan du se, hvilke apoteker i nærheden af dig, der har medicinen på lager. Klik på feltet med lagerstatus og pilen til højre.

Appen viser de to apoteker med medicinen på lager, som er tættest på dit foretrukne apotek. Den viser også de to apoteker, der er tættest på din geografiske placering, og som har medicinen på lager. 

Hvis den medicin, du tager, er i restordre i hele landet, kan der være enkelte apoteker, som stadig har pakninger tilbage. De bliver vist i appen – også selv om de måske ligger i den anden ende af landet.

Kilde: Apoteket.dk

forsyningssikkerhed

Del artikler