Årets resultat. Omsætningen. Udgifter til el, vand og varme. Løn og pension til medarbejderne. Løn til klinikejeren. Afskrivninger, finansielle omkostninger og overført overskud.
Det er blandt de økonomiske oplysninger, som landets praktiserende lægeklinikker fremover skal indberette til Digital Sundhed Danmark, hvis regeringens nye lovudkast om data fra almenmedicinske tilbud bliver gennemført.
Lovudkastet blev sendt i offentlig høring 26. august og er nu havnet midt i en konflikt, som påfaldende ligner den, regeringen og de praktiserende læger troede, at de havde lagt bag sig for knap et år siden. Høringsfristen er 22. september.
Både Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og tidligere sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at hendes efterfølger Ida Auken går længere, end regeringen og PLO aftalte i det fælles forståelsespapir fra september 2025.
Hun mener, at det nye lovudkast går over den grænse, som hun selv var med til at trække efter sidste års voldsomme opgør med de praktiserende læger.
”Det er min klare vurdering, at ministeren har taget flere ting med i lovudkastet, der ganske enkelt ikke harmonerer med, hvad vi aftalte i vores fælles forståelsespapir. Og dermed også på nogle punkter er i strid med forståelsespapiret,” siger Sophie Løhde til Altinget.
Sidste år skulle tilliden genoprettes
Konflikten har en længere forhistorie. Da et lovudkast om reformen af almen praksis blev sendt i høring i sommeren 2025, udløste det et oprør blandt praktiserende læger. De frygtede blandt andet mere central styring af klinikkernes opgaver og åbningstider og større offentlig indsigt i klinikkernes økonomi.
PLO-formand Jørgen Skadborg beskrev dengang lovudkastet som ”langt værre, end vi havde frygtet”, og praktiserende læger advarede om, at reformen kunne undergrave den selvstændige praksismodel.
I september 2025 erkendte Sophie Løhde, at regeringen var gået for langt.
”Jeg må bare også lægge mig fladt ned og sige: Der er vi gået for langt i lovbemærkningerne,” sagde den daværende sundhedsminister til Altinget i september 2025.
I september indgik regeringen og PLO så det forståelsespapir, der skulle skabe ro om reformen.
Medicinske Tidsskrifter beskrev 22. september 2025, hvordan parterne efter måneders uro, protester og underskriftsindsamlinger havde begravet stridsøksen.
”Vi er enige om ambitionen, at der skal være bedre adgang til egen læge i hele Danmark. Forståelsespapiret sikrer, at forandringerne i almen praksis sker i partnerskab med lægerne – ikke hen over hovedet på dem,” sagde Sophie Løhde på en pressemøde.
PLO-formand Jørgen Skadborg var lige så tydelig:
”Det har været en turbulent tid hen over sommeren, men vi praktiserende læger kan også nu sige, at vi igen kan have tillid til, at sundhedsreformen vil skabe et stærkere fundament for fremtidens sundhedsvæsen. Med den forståelse, vi nu har opnået, så er vi sikrede, at forandringen i almen praksis sker i partnerskab og ikke hen over hovedet på lægerne,” sagde han.
Glæden bredte sig dengang også blandt læger og forskere. DSAM-formand Bolette Friderichsen sagde til Medicinske Tidsskrifter 23. september 2025:
”Fagets stemme får sin plads i beslutningerne fremover. Vi, der sidder med patienterne og mærker presset i konsultationsrummet, får nu slået fast, at vores viden skal indgå i beslutningerne også fremover.”
Professor Kim Rose Olsen vurderede ligefrem, at regeringen havde fundet en løsning, hvor tilliden var blevet genskabt.
Men der var allerede dengang advarsler om, at den endelige prøve først ville komme, når de politiske hensigtserklæringer blev omsat til konkret lovgivning. Praktiserende læge Daniel Sindhøj kaldte forståelsespapiret ”ret ukonkret” og sagde, at han ville ”se det konkrete lovudkast på skrift, før jeg åbner champagnen”, som Sundhedspolitisk Tidsskrift beskrev 1. oktober 2025.
Nu ligger et nyt konkret lovudkast på bordet – og konflikten handler igen om grænsen for myndighedernes adgang til oplysninger om de selvstændige lægeklinikker.
Ministeriet vil vide, hvordan 12,6 milliarder kroner bliver brugt
Regeringen har imidlertid en konkret begrundelse for at kræve oplysningerne.
I lovudkastet fremgår det, at de offentlige udgifter til almenmedicinske tilbud i 2025 var cirka 12,6 milliarder kroner. Samtidig er det målet at øge antallet af læger i de almenmedicinske tilbud med omkring 40 procent til mindst 5.000 i 2035.
Ministeriet argumenterer for, at myndighederne i dag har begrænset indsigt i, hvordan de offentlige midler anvendes i klinikkerne, og dermed også begrænsede muligheder for at vurdere, om honoreringen understøtter en effektiv anvendelse af ressourcerne.
Ministeriet henviser blandt andet til PLO's egne undersøgelser af lægeklinikkernes økonomi. Ifølge lovbemærkningerne viste PLO's indtægts- og omkostningsanalyse fra 2022, at en ejerlæge i gennemsnit havde et overskud på omkring 1,4 millioner kroner.
Men PLO's undersøgelser er ifølge ministeriet ikke tilstrækkelige som grundlag for den fremtidige styring. Deltagelsen er frivillig, analyserne gennemføres ikke hvert år, og oplysningerne tilgår primært den ene part i aftalesystemet.
Derfor skal Digital Sundhed Danmark efter lovudkastet have ensartede økonomiske oplysninger fra alle klinikker. Det skal blandt andet gøre det muligt at sammenligne økonomien mellem forskellige klinikformer og vurdere, hvordan ressourcerne anvendes mest effektivt.
Oplysningerne skal indberettes for den enkelte klinik og forsynes med klinikkens ydernummer. Dermed kan Digital Sundhed Danmark koble økonomiske oplysninger med andre data om blandt andet klinikkens patientgrundlag, sygdomsbyrde og aktivitet.
Ministeriet understreger samtidig i lovbemærkningerne, at der ikke er tale om krav om at indsende hele, detaljerede regnskaber. Der skal indberettes udvalgte, aggregerede regnskabsposter.
Der er også en væsentlig begrænsning: Digital Sundhed Danmark må efter lovudkastet kun videregive de økonomiske oplysninger på et aggregeret niveau, så den enkelte klinik ikke kan identificeres. Regionerne vil dermed ikke få udleveret identificerbare økonomiske oplysninger om den enkelte lægeklinik.
Lovudkastet giver desuden mulighed for senere at fastsætte krav om yderligere oplysninger om blandt andet klinikkernes virksomhedskonstruktion, antal ansatte, medarbejdernes uddannelse og eventuelle sundhedsfaglige autorisationer.
Ministeriet anerkender selv, at de nye indberetningskrav vil få administrative konsekvenser for klinikkerne, men vurderer dem som mindre.
Lovbemærkningerne indeholder samtidig en vigtig detalje i forhold til diskussionen om årsregnskabsloven: Det fremgår, at størstedelen af de praktiserende lægers virksomheder i dag enten ikke er omfattet af eller er undtaget fra årsregnskabslovens krav om at aflægge årsrapport.
PLO: Forslaget går endnu længere end sidst
For PLO er spørgsmålet imidlertid ikke alene, om staten har en interesse i at følge pengene. Det handler også om, hvad der konkret blev aftalt efter sidste års konflikt.
Forståelsespapiret siger faktisk, at myndighederne fremover skal kunne få adgang til blandt andet ”relevante data om økonomiske nøgletal”. Det nævner også aktivitet, kvalitet, virksomhedskonstruktion, bemanding og organisering.
Striden står derfor om, hvor langt formuleringen ”relevante data om økonomiske nøgletal” rækker.
Jørgen Skadborg mener, at regeringen nu overskrider den grænse.
”I forståelsespapiret blev det forudsat, at der indføres regler, der skal sikre det offentlige adgang til relevante data om økonomiske nøgletal m.v. Det var en reaktion på lovpakke 2b, der gik alt for vidt. Vi har nu fået et forslag, der går endnu videre,” siger PLO-formanden til Altinget.
Hvis lovforslaget ikke ændres, mener han, at der er tale om et brud på aftalen med den daværende regering.
Freitag: Den største mistillid til lægerne
Endnu hårdere er kritikken fra praktiserende læge og tidligere PLO-formand Christian Freitag.
I et debatindlæg i Altinget spørger han ligefrem, om Sundhedsministeriet helst vil lukke de praktiserende lægers selvstændige klinikker.
Han angriber især forestillingen om, at myndighederne gennem indsigt i klinikkernes økonomi kan gøre driften mere effektiv.
”Hvis man leder efter logikken og argumentationen, så er der ingen: Der er ingen underbyggende forklaring, ingen data, ingen dokumentation og ingen eksempler fra projekter, andre brancher eller andre lande,” skriver Christian Freitag i debatindlæget i Altinget.
Lovbemærkningerne viser dog, at ministeriet begrunder behovet med de 12,6 milliarder kroner i offentlige udgifter, den kommende udbygning af almen praksis og myndighedernes begrænsede adgang til ensartede økonomiske oplysninger fra alle klinikker.
Det ændrer ikke Freitags grundlæggende indvending. For ham handler sagen om myndighedernes syn på de selvstændige lægeklinikker.
”Hvis ikke det var et så tragisk spild af ressourcer og et indgreb i klinikkernes selvstyre, så ville det jo næsten være komisk: Nu skal embedsmænd i Sundhedsministeriet og Regionerne til at lære de praktiserende læger, hvordan man driver en lægeklinik - effektivt?” skriver Christian Freitag.
Freitag mener, at forslaget vidner om manglende forståelse for, hvad der driver de selvstændige lægeklinikker, og han retter en usædvanlig skarp anklage mod ministeriet:
”Med dette forslag udviser I den største mistillid til 3.500 praktiserende læger og vores 6.000 sundhedsmedarbejdere, som I næsten kan,” skriver han i Altinget.
Auken henviser til PLO's egne undersøgelser
I sit svar på kritikken peger sundhedsminister Ida Auken netop på PLO's egne undersøgelser af klinikkernes økonomi og på årsregnskabsloven.
”Nøgletallene er udvalgt med udgangspunkt i, hvad PLO i deres egne medlemsundersøgelser ser på – og dermed, hvad lægerne allerede i dag registrerer – og ud fra de krav, der stilles i årsregnskabsloven, der som udgangspunkt gælder for alle erhvervsdrivende i Danmark,” siger Ida Auken til Altinget.
Lovudkastet nuancerer dog selv henvisningen til årsregnskabsloven. Her fremgår det, at størstedelen af de virksomheder, som praktiserende læger driver, enten ikke er omfattet af eller er undtaget fra årsregnskabslovens krav om at udarbejde og indberette en årsrapport.
Auken siger samtidig, at hun vil afvente høringssvarene, før hun tager stilling til, om lovudkastet skal ændres.
Høringsfristen er 22. september.
