Årets resultat. Omsætningen. Udgifter til el, vand og varme. Løn og pension til medarbejderne. Løn til klinikejeren. Afskrivninger, finansielle omkostninger og overført overskud.
Det er blandt de økonomiske oplysninger, som landets praktiserende lægeklinikker fremover skal indberette til Digital Sundhed Danmark, hvis regeringens nye lovudkast om data fra almenmedicinske tilbud bliver gennemført.
Lovudkastet blev sendt i offentlig høring 26. august og er nu havnet midt i en konflikt, som påfaldende ligner den, regeringen og de praktiserende læger troede, at de havde lagt bag sig for knap et år siden. Høringsfristen er 22. september.
Både Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og tidligere sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at hendes efterfølger Ida Auken går længere, end regeringen og PLO aftalte i det fælles forståelsespapir fra september 2025.
Hun mener, at det nye lovudkast går over den grænse, som hun selv var med til at trække efter sidste års voldsomme opgør med de praktiserende læger.
”Det er min klare vurdering, at ministeren har taget flere ting med i lovudkastet, der ganske enkelt ikke harmonerer med, hvad vi aftalte i vores fælles forståelsespapir. Og dermed også på nogle punkter er i strid med forståelsespapiret,” siger Sophie Løhde til Altinget.
PLO-formand og praktiserende læge Jørgen Skadborg er enig.
”Jeg mener, at man er gået alt for langt. Jeg gætter på, at det er for at sikre det offentlige en god position i en forhandlingssituation,” siger han.
PLO arbejder på et høringssvar og har allerede talt med flere politikere om lovforslaget, oplyser Jørgen Skadborg.
”Jeg håber, at ministeriet og ordførerne vil lytte til os, så der kommer ændringer i lovforslaget, for ellers bliver den uro, der allerede er ved at brede sig blandt praktiserende læger, meget større.”
Sidste år skulle tilliden genoprettes
Konflikten har en længere forhistorie. Da et lovudkast om reformen af almen praksis blev sendt i høring i sommeren 2025, udløste det et oprør blandt praktiserende læger. De frygtede blandt andet mere central styring af klinikkernes opgaver og åbningstider og større offentlig indsigt i klinikkernes økonomi.
PLO-formand Jørgen Skadborg beskrev dengang lovudkastet som ”langt værre, end vi havde frygtet”, og praktiserende læger advarede om, at reformen kunne undergrave den selvstændige praksismodel.
I september 2025 erkendte Sophie Løhde, at regeringen var gået for langt.
”Jeg må bare også lægge mig fladt ned og sige: Der er vi gået for langt i lovbemærkningerne,” sagde den daværende sundhedsminister til Altinget i september 2025.
I september indgik regeringen og PLO så det forståelsespapir, der skulle skabe ro om reformen.
Medicinske Tidsskrifter beskrev 22. september 2025, hvordan parterne efter måneders uro, protester og underskriftsindsamlinger havde begravet stridsøksen.
”Vi er enige om ambitionen, at der skal være bedre adgang til egen læge i hele Danmark. Forståelsespapiret sikrer, at forandringerne i almen praksis sker i partnerskab med lægerne – ikke hen over hovedet på dem,” sagde Sophie Løhde på et pressemøde.
Jørgen Skadborg var lige så tydelig:
”Det har været en turbulent tid hen over sommeren, men vi praktiserende læger kan også nu sige, at vi igen kan have tillid til, at sundhedsreformen vil skabe et stærkere fundament for fremtidens sundhedsvæsen. Med den forståelse, vi nu har opnået, så er vi sikrede, at forandringen i almen praksis sker i partnerskab og ikke hen over hovedet på lægerne,” sagde han.
Glæden bredte sig dengang også blandt læger og forskere. DSAM-formand Bolette Friderichsen sagde til Medicinske Tidsskrifter 23. september 2025:
”Fagets stemme får sin plads i beslutningerne fremover. Vi, der sidder med patienterne og mærker presset i konsultationsrummet, får nu slået fast, at vores viden skal indgå i beslutningerne også fremover.”
Professor Kim Rose Olsen vurderede ligefrem, at regeringen havde fundet en løsning, hvor tilliden var blevet genskabt.
Men der var allerede dengang advarsler om, at den endelige prøve først ville komme, når de politiske hensigtserklæringer blev omsat til konkret lovgivning. Praktiserende læge Daniel Sindhøj kaldte forståelsespapiret ”ret ukonkret” og sagde, at han ville ”se det konkrete lovudkast på skrift, før jeg åbner champagnen”, som Sundhedspolitisk Tidsskrift beskrev 1. oktober 2025.
Nu ligger et nyt konkret lovudkast på bordet – og konflikten handler igen om grænsen for myndighedernes adgang til oplysninger om de selvstændige lægeklinikker.
Ministeriet vil vide, hvordan 12,6 milliarder kroner bliver brugt
Regeringen har imidlertid en konkret begrundelse for at kræve oplysningerne.
I lovudkastet fremgår det, at de offentlige udgifter til almenmedicinske tilbud i 2025 var cirka 12,6 milliarder kroner. Samtidig er det målet at øge antallet af læger i de almenmedicinske tilbud med omkring 40 procent til mindst 5.000 i 2035.
Ministeriet argumenterer for, at myndighederne i dag har begrænset indsigt i, hvordan de offentlige midler anvendes i klinikkerne, og dermed også begrænsede muligheder for at vurdere, om honoreringen understøtter en effektiv anvendelse af ressourcerne.
Ministeriet henviser blandt andet til PLO’s egne undersøgelser af lægeklinikkernes økonomi. Ifølge lovbemærkningerne viste PLO’s indtægts- og omkostningsanalyse fra 2022, at en ejerlæge i gennemsnit havde et overskud på omkring 1,4 millioner kroner.
Men PLO’s undersøgelser er ifølge ministeriet ikke tilstrækkelige som grundlag for den fremtidige styring. Deltagelsen er frivillig, analyserne gennemføres ikke hvert år, og oplysningerne tilgår primært den ene part i aftalesystemet.
Derfor skal Digital Sundhed Danmark efter lovudkastet have ensartede økonomiske oplysninger fra alle klinikker. Det skal blandt andet gøre det muligt at sammenligne økonomien mellem forskellige klinikformer og vurdere, hvordan ressourcerne anvendes mest effektivt.
Oplysningerne skal indberettes for den enkelte klinik og forsynes med klinikkens ydernummer. Dermed kan Digital Sundhed Danmark koble økonomiske oplysninger med andre data om blandt andet klinikkens patientgrundlag, sygdomsbyrde og aktivitet.
Ministeriet understreger samtidig i lovbemærkningerne, at der ikke er tale om krav om at indsende hele, detaljerede regnskaber. Der skal indberettes udvalgte, aggregerede regnskabsposter.
Der er også en væsentlig begrænsning: Digital Sundhed Danmark må efter lovudkastet kun videregive de økonomiske oplysninger på et aggregeret niveau, så den enkelte klinik ikke kan identificeres. Regionerne vil dermed ikke få udleveret identificerbare økonomiske oplysninger om den enkelte lægeklinik.
Lovudkastet giver desuden mulighed for senere at fastsætte krav om yderligere oplysninger om blandt andet klinikkernes virksomhedskonstruktion, antal ansatte, medarbejdernes uddannelse og eventuelle sundhedsfaglige autorisationer.
Ministeriet anerkender selv, at de nye indberetningskrav vil få administrative konsekvenser for klinikkerne, men vurderer dem som mindre.
Lovbemærkningerne indeholder samtidig en vigtig detalje i forhold til diskussionen om årsregnskabsloven: Det fremgår, at størstedelen af de praktiserende lægers virksomheder i dag enten ikke er omfattet af eller er undtaget fra årsregnskabslovens krav om at aflægge årsrapport.
PLO: Forslaget går længere end aftalt
For PLO er spørgsmålet imidlertid ikke alene, om staten har en interesse i at følge pengene. Det handler også om, hvad der konkret blev aftalt efter sidste års konflikt.
Forståelsespapiret lægger op til, at praktiserende læger skal aflevere relevante data om økonomiske nøgletal, aktivitet og kvalitet på klinikniveau samt oplysninger om virksomhedskonstruktion, bemanding og organisering.
Striden står derfor om, hvor langt formuleringen ”relevante data om økonomiske nøgletal” rækker.
De regnskabsoplysninger, der ifølge lovudkastet skal afleveres, er ikke det, der normalt forstås ved nøgletal, mener PLO.
”Nøgletal er normalt beregnede størrelser som overskudsgrad, soliditetsgrad eller personaleandel. Lovudkastet kræver de bagvedliggende absolutte regnskabsposter, hvorfra myndighederne selv kan beregne nøgletallene foruden en lang række øvrige tal,” skriver PLO’s sekretariat i en mail til Medicinsk Tidsskrift.
”Der er heller ingen angivelse i lovudkastet af, hvorfor disse data anses for at være relevante for at løfte og understøtte en udvidet opgave for regionerne, sådan som det er forudsat i forståelsespapiret,” tilføjer PLO.
Kan koste over 40 millioner kroner
Lovforslaget skal give de centrale sundhedsmyndigheder øget indsigt i, hvordan den offentlige finansiering af almenmedicinske tilbud anvendes.
”Der sikres dermed indblik i, i hvilket omfang de offentlige midler går til patientbehandling, og om der er sammenhæng mellem patienternes behandlingsbehov og lægernes indtjening,” står der i høringsbrevet.
Den øgede indsigt kommer imidlertid med en pris, hvis man spørger PLO.
Praktiserende læger har i dag som selvstændige erhvervsdrivende ikke pligt til at udarbejde årsregnskaber, men det bliver ifølge Jørgen Skadborg en forudsætning, hvis lovforslaget træder i kraft i sin nuværende form.
”Det vil kræve revisorbistand, og det bliver en ekstra omkostning. Hvis det koster 30.000 kroner per klinik, og man ganger det med 1.400 klinikker, bliver det en samlet omkostning på over 40 millioner kroner, som vi skal tage højde for i det igangværende arbejde med en ny overenskomst. Kan de penge ikke bruges bedre? Jeg tror kun, det er Finansministeriet og revisorerne, der kan glæde sig over dén løsning, patienterne får ikke noget ud af det.”
Der er dog også en del af de nye økonomiske oplysninger, som PLO-formanden ser positivt på.
”Der skal indsamles nøgletal fra både PLO-klinikker og andre driftsformer. På den måde vil man kunne sammenligne på tværs, og den del er vi egentlig meget tilfredse med, da man sandsynligvis vil kunne se, at en PLO-klinik er en økonomisk favorabel model. Det bliver interessant at se, om det offentlige selv kan aflægge ordentlige regnskaber.”
Freitag: Den største mistillid til lægerne
Endnu hårdere er kritikken fra praktiserende læge og tidligere PLO-formand Christian Freitag.
I et debatindlæg i Altinget spørger han ligefrem, om Sundhedsministeriet helst vil lukke de praktiserende lægers selvstændige klinikker.
Han angriber især forestillingen om, at myndighederne gennem indsigt i klinikkernes økonomi kan gøre driften mere effektiv.
”Hvis man leder efter logikken og argumentationen, så er der ingen: Der er ingen underbyggende forklaring, ingen data, ingen dokumentation og ingen eksempler fra projekter, andre brancher eller andre lande,” skriver Christian Freitag i debatindlægget i Altinget.
Lovbemærkningerne viser dog, at ministeriet begrunder behovet med de 12,6 milliarder kroner i offentlige udgifter, den kommende udbygning af almen praksis og myndighedernes begrænsede adgang til ensartede økonomiske oplysninger fra alle klinikker.
Det ændrer ikke Freitags grundlæggende indvending. For ham handler sagen om myndighedernes syn på de selvstændige lægeklinikker.
”Hvis ikke det var et så tragisk spild af ressourcer og et indgreb i klinikkernes selvstyre, så ville det jo næsten være komisk: Nu skal embedsmænd i Sundhedsministeriet og Regionerne til at lære de praktiserende læger, hvordan man driver en lægeklinik – effektivt?” skriver Christian Freitag.
Freitag mener, at forslaget vidner om manglende forståelse for, hvad der driver de selvstændige lægeklinikker, og han retter en usædvanlig skarp anklage mod ministeriet:
”Med dette forslag udviser I den største mistillid til 3.500 praktiserende læger og vores 6.000 sundhedsmedarbejdere, som I næsten kan,” skriver han i Altinget.
Advarer mod adgang til patientdata
Lovforslaget handler ikke kun om økonomi. Det skal også give myndighederne adgang til flere sundhedsdata, som blandt andet skal bruges til planlægning, kvalitetssikring og udvikling på tværs af sektorerne. Lovforslaget skal understøtte de kommende kronikerpakker og give regionerne større indsigt i, hvad der foregår i almen praksis.
Deling af patientdata i form af eksempelvis diagnosekoder kan til en vis grad forbedre mulighederne for at planlægge sundhedsvæsenet, medgiver Jørgen Skadborg.
”Omfanget af datadelingen, som det er lagt op til, kan muligvis være til at leve med. Men samtidig må jeg sige, at delingen af data vil koste lægetid, som bliver taget fra den konkrete behandling. Der skal også udvikles IT-systemer, som kan udveksle oplysningerne, og vi skal have finansieret den IT-udvikling. Der vil blive brugt store beløb på IT og bureaukrati, men igen, det har vi som leverandører ikke indflydelse på.”
PLO vil i sit høringssvar også advare mod en udvikling, hvor praktiserende læger skal aflevere patienthenførbare data, fortæller formanden.
”Vi har mange gange forklaret ministeriet, at vi ikke mener, det er hensigtsmæssigt – særligt når oplysningerne skal anvendes til kontrol og administrative formål. Vi undrer os over, at hverken patientforeninger eller politikere finder det problematisk, at private oplysninger skal tilflyde regionsgårdene.”
De fleste praktiserende læger har politisk eksponerede eller kendte mennesker i deres patientkredse, påpeger Jørgen Skadborg.
”De skal så frygte, at personer i administrative miljøer kan lække deres oplysninger. Allerede i dag har op mod 100.000 sundhedspersoner adgang til borgernes sundhedsoplysninger. Nu får administratorer også adgang til at se dem.”
Ville I foretrække status quo, så man forsøgte at gennemføre en sundhedsreform uden denne lov?
”Det er i orden at ændre lidt. Men myndighederne går for langt i deres ambitionsniveau. Til sidst er intet privat længere. Hvis man er patient og modtager offentlig behandling, har man i praksis deponeret sine data. Behandlingen er så kun gratis, når det gælder pengepungen. Det offentlige sundhedssystem er i forvejen sårbart for lækager, og vi henleder opmærksomheden på det, men vi kan ikke kæmpe imod det alene, hvis ingen andre finder det problematisk.”
Auken henviser til PLO’s egne undersøgelser
Danske Regioner og Sundhedsministeriet er blevet forelagt kritikken i artiklen.
Sundhedsminister Ida Auken henviser i sit svar til, at de ønskede økonomiske oplysninger tager udgangspunkt i data, som lægerne allerede registrerer.
”Nøgletallene er udvalgt med udgangspunkt i, hvad PLO i deres egne medlemsundersøgelser ser på – og dermed hvad lægerne allerede i dag registrerer – og ud fra de krav, der stilles i årsregnskabsloven, der som udgangspunkt gælder for alle erhvervsdrivende i Danmark,” skriver Ida Auken.
Lovudkastet nuancerer dog selv henvisningen til årsregnskabsloven. Her fremgår det, at størstedelen af de virksomheder, som praktiserende læger driver, enten ikke er omfattet af eller er undtaget fra årsregnskabslovens krav om at udarbejde og indberette en årsrapport.
Sundhedsministeren skriver desuden, at hun ser frem til at modtage de indkomne høringssvar, og at hun derefter vil tage stilling til det videre arbejde.
Høringsfristen er 22. september.
