Aldosteron er et hormon, der dannes i binyrerne og hjælper kroppen med at styre salt, væske og blodtryk. Det er allerede kendt, at mennesker, som producerer markant for meget aldosteron, har større risiko for blandt andet forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom.
”Det er velkendt, at primær hyperaldosteronisme, hvor man producerer mere af hormonet aldosteron, end kroppen har brug for, kan udløse kardiovaskulær sygdom, idet det rykker ved salt og væskebalancen og har indflydelse på blodtrykket. Men det anerkendes i stigende grad ved øvrig forskning også, at renin-uafhængig aldosteron-aktivitet findes på et spektrum, snarere end at være en sjælden tilstand, og at også mindre forstyrrelser i hormon-aksen kan medvirke til udvikling af hjerte-kar-sygdom,” siger Mats C. Højbjerg Lassen, læge på Afdeling for Hjertesygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital.
Renin er et stof, som nyrerne frigiver, og som indgår i kroppens regulering af blodtryk og væskebalance. Normalt er renin med til at sætte gang i produktionen af aldosteron, når kroppen har brug for det. Men hos nogle mennesker er produktionen af aldosteron højere, end renin-niveauet egentlig skulle tilsige. Det kaldes renin-uafhængig aldosteronaktivitet.
Forskerne har nu undersøgt, om forskellige grader af denne ubalance hænger sammen med risikoen for senere at udvikle hjerte-kar-sygdom.
Selv mindre ubalance kan have betydning
Der findes faste kriterier for diagnosen primær hyperaldosteronisme, hvor binyrerne producerer for meget aldosteron. Men der er langt mindre viden om mennesker, som har en mindre udtalt ubalance og derfor ikke nødvendigvis opfylder kriterierne for sygdommen.
Ifølge Mats C. Højbjerg Lassen kan aldosteron-systemet også være påvirket ved blandt andet hjertesvigt og nyresygdom. Det gør det vanskeligere at afgøre præcist, hvilken rolle hormonet spiller. Men flere studier har efterhånden vist en sammenhæng mellem forstyrrelser i aldosteron-systemet og blandt andet atrieflimren, åreforkalkning og stroke.
Den mest almindelige årsag til egentlig primær hyperaldosteronisme er, at binyrerne producerer for meget aldosteron. Det kan blandt andet skyldes, at begge binyrer er forstørrede, eller at der sidder en godartet hormonproducerende knude i den ene binyre.
Et typisk tegn kan være et blodtryk, som er svært at få ned trods behandling med flere forskellige typer blodtryksmedicin. Især hos yngre patienter med svært behandlingsbart forhøjet blodtryk kan der derfor være grund til at undersøge, om en overproduktion af aldosteron spiller en rolle.
Udredningen er ikke enkel
Patienter med primær hyperaldosteronisme kan blandt andet behandles med spironolacton eller eplerenon. De to lægemidler blokerer virkningen af aldosteron og kan dermed blandt andet få kroppen til at holde mindre på salt og væske og sænke blodtrykket.
Men det er ikke enkelt at undersøge, om en patient har sygdommen, forklarer Mats C. Højbjerg Lassen.
”Det er nogle ret omfattende guidelines, og det er en omstændig diagnostik, hvor man skal foretage en række målinger under standardiserede forhold, og i nogle tilfælde indgår også urinopsamling. Det er ikke helt ligetil at screene for. Men en mineralokortikoid-receptorantagonist vil i mange tilfælde også allerede være et af de præparater, man giver ved forhøjet blodtryk. Dog ikke i første linje.”
Mineralokortikoid-receptorantagonister er lægemidler, som blokerer den receptor i kroppen, som aldosteron normalt virker gennem.
Nye lægemidler kan ramme aldosteron mere direkte
Et nyere lægemiddel i denne gruppe er finerenon. Det blokerer også virkningen af aldosteron og er generelt forbundet med færre hormonelle bivirkninger end nogle af de ældre præparater.
Samtidig er en ny type lægemidler under udvikling. De såkaldte aldosteron-syntasehæmmere forsøger at bremse selve produktionen af aldosteron i binyrerne frem for at blokere hormonets virkning bagefter.
”Der findes altså nogle ældre lægemidler med god effekt men også med bivirkninger – og så foregår der et kæmpe ’move’ mod at udvikle noget, der mere direkte hæmmer aldosteronproduktionen, med håb om en mere målrettet effekt og færre bivirkninger. Her undersøger man også, om præparaterne kan forebygge udvikling af blandt andet hjertesvigt og reducere risikoen for kardiovaskulære hændelser hos patienter med høj kardiovaskulær risiko.”
Øget risiko for atrieflimren og blodprop i hjernen
I det nye studie analyserede forskerne data fra 3.477 ældre amerikanere fra det store amerikanske ARIC-studie. Deltagerne havde ikke kendt hjerte-kar-sygdom, da målingerne blev foretaget.
Forskerne målte blandt andet deltagernes niveau af aldosteron og renin og beregnede forholdet mellem de to. Det kaldes aldosteron-renin-ratioen, ARR. Et højt tal kan være tegn på, at kroppen producerer forholdsvis meget aldosteron, selv om renin-niveauet er lavt.
Efter omkring ni års opfølgning viste analysen, at jo højere ARR deltagerne havde, desto større var risikoen for at udvikle atrieflimren og få en blodprop i hjernen. For hver fordobling af ARR steg risikoen statistisk set med omkring 10 procent for atrieflimren og 13 procent for iskæmisk stroke, altså en blodprop i hjernen. Sammenhængen var fortsat til stede, efter at forskerne havde taget højde for en række andre kendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. :contentReference[oaicite:0]{index=0}
Forskerne fandt derimod ikke en statistisk sikker sammenhæng mellem høj ARR og risikoen for blodprop i hjertet eller indlæggelse med hjertesvigt. :contentReference[oaicite:1]{index=1}
Kan åbne for forebyggende behandling
Resultaterne støtter ifølge forskerne tanken om, at overproduktion af aldosteron ikke nødvendigvis er et enten-eller-fænomen, hvor man enten har primær hyperaldosteronisme eller er rask. Der kan være en gråzone med mindre udtalte forstyrrelser, som også kan have betydning for hjerte-kar-risikoen.
Det rejser samtidig spørgsmålet, om nogle af disse mennesker i fremtiden kan have gavn af behandling, der dæmper aldosteron-systemet.
”Det kan være relevant at undersøge, om behandling med lægemidler, der hæmmer aldosteron, også kan gavne patienter med mindre udtalte grader af renin-uafhængig aldosteronaktivitet. Dermed ikke sagt, at man skal screene alle, men det ser ud til, at der er en gråzone mellem den veldefinerede diagnose primær hyperaldosteronisme og mindre udtalte grader af renin-uafhængig aldosteronaktivitet. Vores studie understøtter, at dysreguleret aldosteron er en risikomarkør for hjerte-kar-sygdom, men om behandling af denne gruppe forbedrer prognosen, kræver randomiserede studier.”
Studiet kan altså ikke vise, at den øgede aldosteronaktivitet i sig selv er årsag til atrieflimren og blodpropper i hjernen. Det skyldes, at der er tale om et observationsstudie, hvor forskerne har fulgt mennesker over tid uden at fordele dem tilfældigt til forskellige behandlinger.
”Det viser en sammenhæng mellem højere renin-uafhængig aldosteronaktivitet og risikoen for atrieflimren og apopleksi, men kan ikke i sig selv fastslå, at forhøjet aldosteronaktivitet forårsager disse sygdomme, eller at behandling rettet mod aldosteron-systemet vil reducere risikoen.”
Om ARIC-studiet
ARIC står for Atherosclerosis Risk in Communities og er et stort amerikansk befolkningsstudie, hvor deltagere er blevet undersøgt og fulgt gennem mange år.
Den nye analyse omfattede 3.477 hjemmeboende ældre amerikanere uden kendt hjerte-kar-sygdom ved starten af analysen.
Deltagernes niveau af aldosteron og renin i blodet blev målt fra 2011 til 2013. Gennemsnitsalderen var 74,8 år, og 61,5 procent af deltagerne var kvinder.
Deltagerne blev derefter fulgt i omkring ni år for blandt andet atrieflimren, blodprop i hjernen, blodprop i hjertet og indlæggelse med hjertesvigt.
Om aldosteron
Aldosteron er et hormon, der dannes i binyrerne. Det hjælper kroppen med at regulere blodtryk samt balancen mellem salt, væske og kalium.
Aldosteron får blandt andet nyrerne til at holde på salt. Når kroppen holder på mere salt, følger der også mere væske med, og det kan påvirke blodtrykket.
Hvis kroppen producerer for meget aldosteron, kan det derfor blandt andet føre til forhøjet blodtryk og øge belastningen af hjerte og blodkar.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Forskere: Aldosteron kan være et undervurderet behandlingsmål på Kardiologisk Tidsskrift
