Behandlingen af type 2-diabetes har ændret karakter i de senere år. Et lavere blodsukker er fortsat centralt, men for patienter, som samtidig har hjerte-kar-sygdom eller nyresygdom, er der kommet et andet mål oveni: at beskytte hjertet og nyrerne direkte.
Det sker blandt andet med de to lægemiddelgrupper SGLT2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister. De blev oprindeligt udviklet til at sænke blodsukkeret, men store kliniske studier har siden vist, at bestemte lægemidler i grupperne også kan mindske risikoen for hjerte-kar-hændelser, hjertesvigt og forværring af nyresygdom.
Derfor anbefaler de nationale behandlingsvejledninger i dag organbeskyttende behandling til patienter med type 2-diabetes og blandt andet iskæmisk hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt eller kronisk nyresygdom. Hos disse patienter skal behovet for behandlingen vurderes uafhængigt af, om langtidsblodsukkeret, HbA1c, allerede ligger tilfredsstillende.
Dansk Diabetes Database har identificeret 75.067 voksne med type 2-diabetes og kendt hjerte-kar-sygdom. I 2022 fik 43 procent af dem behandling med en SGLT2-hæmmer eller en GLP-1-receptoragonist. I 2025 var andelen steget til 59 procent.
Det er en stigning på 16 procentpoint på tre år. Dansk Diabetes Database har sat et udviklingsmål på 70 procent for hele denne patientgruppe, så der er fortsat et stykke vej til målet.
Bag landstallet gemmer sig samtidig en markant forskel mellem patienter, der følges på hospitalet, og patienter uden et sygehusbesøg for deres diabetes inden for de seneste 18 måneder.
Blandt patienter med et sygehusbesøg får 80 procent organbeskyttende behandling. Blandt patienter uden et sådant sygehusbesøg er andelen 56 procent. Mange i den sidste gruppe vil have deres diabetesbehandling i almen praksis.
Forskellen er særlig tydelig i Region Hovedstaden. Her får 85 procent af patienterne med sygehuskontakt behandlingen, mens det gælder 52 procent af patienterne uden sygehusbesøg.
De nye behandlingsmuligheder kan få stor betydning, hvis resultaterne fra de kliniske forsøg også slår igennem blandt danske patienter i almindelig klinisk praksis.
”På sigt skulle det gerne være sådan, at du ikke får flere blodpropper i hjertet, bare fordi du har diabetes,” siger Peter Rossing til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut .
Peter Rossing er professor, forskningsleder og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen og formand for Dansk Diabetes Database.
Tre ud af fire med alvorlige tegn på nyresygdom får medicinen
Udviklingen ses også blandt patienter med nyresygdom.
Her har databasen set nærmere på 14.891 personer med type 2-diabetes og en urin-albumin/kreatinin-ratio, UACR, over 300 mg/g. Det er et mål for, hvor meget af proteinet albumin der slipper ud i urinen, og et så højt niveau er tegn på betydelig nyrepåvirkning.
I 2025 fik 74 procent af denne patientgruppe enten en SGLT2-hæmmer eller en GLP-1-receptoragonist. Blandt dem med kontakt til et diabetesambulatorium var andelen 79 procent, mens den var 72 procent blandt patienter uden sygehusbesøg for diabetes. Regionalt spændte andelen fra 68 procent i Region Nordjylland til 76 procent i Region Hovedstaden.
Årsrapporten peger samtidig på, at den nuværende indikator er blevet for snæver i takt med, at behandlingen og forskningen har flyttet sig. Databasen måler i dag den organbeskyttende behandling hos patienter med UACR over 300 mg/g, men nyere behandlingsvejledninger anbefaler også SGLT2-hæmmere til en bredere gruppe med nyresygdom. Styregruppen foreslår derfor fremover også at følge patienter med UACR over 30 mg/g.
Netop denne gruppe er stor. Rapporten identificerer 52.839 personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom ud fra en UACR på mindst 30 mg/g. Af dem får 82 procent den veletablerede nyrebeskyttende basisbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-receptorblokker. Den andel har ligget stabilt over tid.
Der er samtidig kommet endnu et lægemiddel ind i den nyrebeskyttende behandling: finerenon. Stoffet virker på en anden måde end SGLT2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister og indgår nu i behandlingen af udvalgte patienter med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom. Dansk Diabetes Database måler endnu ikke systematisk brugen af finerenon.
Nyresygdom bliver stadig overset hos mange
Forudsætningen for at give den organbeskyttende behandling er, at lægen opdager, at nyrerne er påvirkede. Her viser årsrapporten et af de tydeligste problemer.
Blandt 354.662 voksne med diabetes og en diabetesvarighed på mere end 90 dage havde 75 procent fået undersøgt urinen for albumin inden for de seneste 15 måneder. Dansk Diabetes Database har sat målet til mindst 85 procent, og ingen region når det.
På diabetesambulatorierne var 84 procent blevet undersøgt. Blandt de 295.144 personer uden sygehusbesøg for diabetes var andelen 74 procent. Region Sjælland lå lavest med 62 procent i gruppen uden sygehusbesøg, mens Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland lå på 81 procent.
Albumin i urinen kan være et tidligt tegn på nyreskade, længe før patienten selv mærker symptomer. Dansk Diabetes Database fremhæver, at en person kan miste en stor del af nyrefunktionen, før sygdommen giver mærkbare symptomer. Derfor er regelmæssige blod- og urinprøver en central del af diabeteskontrollen.
Årsrapporten finder også andre områder, hvor behandlingen endnu ikke når de fastsatte mål. 70 procent af personer med type 2-diabetes har et HbA1c på højst 53 mmol/mol mod et udviklingsmål på mere end 75 procent. Syv procent ligger på 70 mmol/mol eller derover, og den andel har stort set stået stille.
91 procent af voksne over 30 år har fået målt LDL-kolesterol inden for de seneste 15 måneder mod et mål på mindst 95 procent. Blandt personer med type 2-diabetes har 81 procent et LDL-kolesterol på højst 2,5 mmol/l, mens databasens udviklingsmål er 85 procent.
Øjenscreeningen er et andet hul. Blandt personer med type 2-diabetes, som har haft sygdommen i mere end fem år, har 32 procent ikke fået registreret en øjenundersøgelse inden for de seneste fem år. Blandt patienter, der følges på hospitalet, drejer det sig om 13 procent, mens andelen er 34 procent blandt dem uden sygehusbesøg for diabetes.
Dansk Diabetes Database kan endnu ikke afgøre, om den stigende brug af organbeskyttende medicin allerede har ført til færre blodpropper, mindre nyresvigt og andre alvorlige komplikationer. Databasen gik først i drift i 2022, og årsrapporten understreger, at opfølgningstiden fortsat er for kort til at vurdere udviklingen i komplikationer over længere tid.
