Mulig ny standardbehandling for patienter med en særlig form for leverkræft

For patienter med en bestemt type leverkræft, der ikke kan fjernes kirurgisk (uHCC), og som er egnede til en særlig blodkarbehandling (transarteriel embolisering, TACE), er der gode nyheder. Når disse patienter får tilføjet to lægemidler, Imfinzi (durvalumab) og Avastin (bevacizumab), til deres TACE-behandling, viser det sig, at der går markant længere tid, inden deres sygdom forværres.

stammer fra fase III-studiet EMERALD-1, som netop er blevet præsenteret ved det amerikanske kræftselskab ASCO’s GI-møde i midten af januar. Denne undersøgelse fokuserer på en særlig type leverkræft, som ikke kan behandles med operation (uHCC). I over 20 år har den almindelige behandling for denne kræft været en metode, der blokerer blodforsyningen til kræftcellerne (kendt som TACE). Men nu viser denne nye undersøgelse, at hvis man tilføjer to specifikke lægemidler, Imfinzi og Avastin, til behandlingen, forlænges perioden, hvor patientens kræft ikke forværres (progressionsfri overlevelse eller PFS). Det er gode nyheder, især fordi mange patienter normalt oplever, at deres kræft vender tilbage inden for et år efter at have fået TACE-behandlingen. Professor Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospital påpeger, at disse nye resultater er meget lovende for disse patienter.

”Vi ser, at den mediane progressionsfri overlevelse næsten fordobles, når TACE gives sammen med durvalumab og bevacizumab. Hvis det holder, så er der ingen tvivl om, at den kombination vil blive standard til de patienter, som i dag er kandidater til TACE. Det er super interessant,” siger han.

”Vi mangler stadig at se samlede overlevelsesdata. Dem skal vi selvfølgelig se, førend vi endeligt kan konkludere noget om behandlingens potentiale."

TACE, som står for transarteriel kemoembolisering, er en behandlingsform, der anvendes direkte i leveren for at bekæmpe kræft. Denne metode virker ved at mindske blodtilførslen til kræftsvulsten. Det er en behandling, der typisk bruges til patienter, hvis kræft er begrænset til leveren, men samtidig for fremskreden til at kunne fjernes med operation eller ved at brænde svulsten væk. Ved at reducere blodforsyningen til svulsten, hæmmer TACE kræftens vækst og spredning.

Potentiel helbredende strategi

EMERALD-1 er en stor, dobbeltblindet, international fase III-studie, der har inkluderet 616 patienter med uHCC. Alle disse patienter var egnede til at modtage TACE-behandling. Disse patienter havde en god leverfunktion, var i en generelt god fysisk tilstand og havde ingen tegn på, at deres sygdom havde spredt sig, da de blev inkluderet i studiet. Af patienterne i studiet havde omkring 25,8 procent sygdom i et tidligt stadie, 57,3 procent i et mellemliggende stadie og 16,1 procent i et mere avanceret stadie).

Patienterne blev tilfældigt fordelt i tre grupper: En gruppe fik TACE-behandling sammen med lægemidlerne durvalumab (D) og bevacizumab (B), en anden gruppe fik TACE plus durvalumab, og den sidste gruppe fik kun TACE. Durvalumab blev givet i en dosis på 1500 mg hver fjerde uge sammen med TACE, og efter den sidste TACE-behandling fik patienterne durvalumab (1120 mg) og bevacizumab (15 mg/kg) eller placebo hver tredje uge.

Studiets hovedmål var at sammenligne, hvor lang tid patienterne kunne leve uden at deres sygdom forværredes (PFS), når de fik TACE sammen med både durvalumab og bevacizumab, i forhold til dem, der kun fik TACE. Andre mål inkluderede sammenligning af PFS for TACE plus durvalumab versus TACE alene, den samlede overlevelse (OS), responsraten på behandlingen (ORR), tiden indtil sygdomsprogression (TTP) og sikkerheden ved behandlingerne.

Resultaterne viste, at kombinationen af TACE med durvalumab og bevacizumab signifikant forbedrede tiden patienterne levede uden sygdomsforværring sammenlignet med kun TACE (15,0 måneder mod 8,2 måneder). Disse resultater var konsistente på tværs af de fleste foruddefinerede undergrupper. Responsraten på behandlingen var også højere i gruppen, der fik både durvalumab og bevacizumab, sammenlignet med de andre grupper. Tiden indtil sygdomsprogression var ligeledes længere for denne gruppe.

”Det bliver rigtig interessant at se, om behandlingen med TACE plus durvalumab og bevacizumab for nogle patienter er så effektiv, at tumoren skrumper så meget ind, at patienterne efterfølgende kan opereres. For så har vi pludselig at gøre med en kurativt intenderet strategi,” siger Per Pfeiffer.

Effektiv kombination

I EMERALD-1-studiet blev der også set på et sekundært mål, nemlig forskellen i tiden patienterne levede uden sygdomsforværring (PFS) mellem gruppen, der fik TACE-behandling plus durvalumab (D), og gruppen, der kun fik TACE. Resultaterne viste, at denne forskel ikke var statistisk signifikant. Det betyder, at forbedringen i overlevelse uden sygdomsforværring for gruppen, der fik TACE plus durvalumab, ikke var markant nok til at konkludere, at det var på grund af tilføjelsen af durvalumab. Den gennemsnitlige tid uden sygdomsforværring (mPFS) var 10,0 måneder for gruppen, der fik TACE plus durvalumab, sammenlignet med 8,2 måneder for gruppen, der kun fik TACE.

”Det illustrerer, at vi er nødt til at give bevacizumab oveni, førend vi for alvor kan se en effekt af at lægge immunterapi oveni TACE. Det er ikke så mærkeligt, da bevacizumab er et stof, der hæmmer blodkarvæksten, og dermed booster effekten af TACE,” siger Per Pfeiffer.

”Vi har tidligere set studier, hvor man har forsøgt at optimere effekten af TACE ved at tillægge TKI-hæmmeren sorafenib til behandlingen, men det har ikke vist sig at være effektivt. Men i EMERALD-1 har man efter alt at dømme fundet en kombination, der er virkelig effektiv. Det bliver spændende at følge.”

I abstractet fra EMERALD-1-studiet fremgår det, at der ikke blev opdaget nye sikkerhedsrisici i forbindelse med behandlingerne. Sikkerhedsanalysen omfattede 154 patienter i gruppen, der fik TACE plus durvalumab og bevacizumab (TACE+D+B), 232 patienter i gruppen, der fik TACE plus durvalumab (TACE+D), og 200 patienter i gruppen, der kun fik TACE.

Af disse patienter oplevede 32,5 procent i TACE+D+B-gruppen alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger (grad 3 eller 4), sammenlignet med 15,1 procent i TACE+D-gruppen og 13,5 procent i TACE-gruppen. Disse alvorlige bivirkninger førte til, at henholdsvis 8,4 procent, 4,3 procent og 3,5 procent af patienterne i de tre grupper afbrød behandlingen. Derudover blev det rapporteret, at ingen patienter i TACE+D+B-gruppen døde som følge af behandlingsrelaterede bivirkninger, mens 1,3 procent i TACE+D-gruppen og 2,0 procent i TACE-gruppen døde af sådanne årsager.

Studiet fortsætter med at undersøge den samlede overlevelse (OS) som en del af dets langsigtede mål. Denne analyse vil give yderligere indsigt i, hvordan disse behandlinger påvirker patienternes overlevelse på længere sigt.