- Foto: OUH Talks/Twitter

I Odense fryser de kræften væk

Nyrekræft bliver oftest behandlet ved at bortoperere den syge nyre. Men i Odense fryser de et stigende antal nyrekræft-knuder væk. Behandlingen tager en times tid, patienten er kun ganske lidt bedøvet under operationen og kan selv gå hjem efterfølgende. Metoden er i rivende udvikling - men har og skal også have sine begrænsninger, fastslår professor.

Patienten bliver anbragt i en CT-scanner, så radiologen kan placere nålene med absolut præcision. Den første nål fikserer kræftknuden. Derefter et passende antal behandlingsnåle, ofte to. Nåle, som måler temperaturen indføres både i knuden og i den raske del af nyren, så man får et nøjagtigt mål. Herefter begynder frysningsprocessen, som i første omgang varer ti minutter. De to nålespidser, som er placeret i tumor fryser ned til minus 40 grader eller lavere. Den tredje nål i det raske væv skal ved at måle temperaturen her, sikre, at det udelukkende er det syge område, som bliver ramt. Dernæst varmes tumor op og fryses derefter igen ned til minus fyrre grader. Kræftcellerne i tumor er nu døde, og patienten kan efterfølgende rejse sig og tage hjem.

Fra eksperimentel til etableret behandling

Frysebehandlingen, som også hedder kryo-behandling, har faktisk eksisteret siden 2006, men det er først de seneste år, den har flyttet sig fra at være anset som eksperimentel behandling til at være et etableret behandlingstilbud forklarer professor Lars Lund fra Odense Universitetshospital:

”I udlandet har behandlingen i en årrække været ganske udbredt indenfor især nyrekræft, men man har også anvendt den indenfor andre kræftformer. I Danmark og i udlandet har vi nu også efter 10-12v års opfølgning belæg for at introducere behandlingen som en etableret del af den onkologiske behandling til nyrekræft og prostatakræft. Sidste år behandlede teamet i OUHs røntgen-afdeling - overlægene Ole Graumann og Bassam Mahdi - flere end 100 primære nyre-tumorer ved hjælp fryseteknikken. Også på Aarhus Universitetshospital tilbyder de kryo-behandling, dog fortsat i mindre omfang end her i Odense,” forklarer Lars Lund.

Skånsom behandling med store besparelser

I dag er det omkring ti procent af alle de nyre-kræft-tumorer, som de behandler på OUH, der bliver fjernet ved frysebehandling – men det er en teknik, som lige nu er i rivende udvikling, og Lars Lund betegner behandlingen, som er en slags opgør med den åbne kirurgi. Han mener, at den på sigt vil vinde langt større udbredelse – også i behandlingen af andre kræftformer end nyrekræft.         

”Metoden er først og fremmest langt mere skånsom for patienten end åben kirurgi. Desuden vil man formentlig kunne føre til noget, der ligner 30 procents besparelse på sundhedsbudgettet,” anslår Lars Lund, men understreger, at hvor vidt en patient skal undergå åben kirurgi, kikkertkirurgi eller frysebehandling altid bør være en beslutning, som træffes i samråd mellem de forskellige typer speciallæger, både patologer, radiologer, urologer og onkologer, på en fælles multidisciplinær konference.

”Ud fra en vævsprøve vil vi kunne sige med ganske stor sikkerhed hvilken type tumor, det drejer sig om, og om den for eksempel er aggressiv eller langsomt voksende. Derudover er det vigtigt at kigge på den enkelte patients perfomance-status, og naturligvis skal beslutningen om metode også træffes i tæt samråd med patienten selv og den eller de nærmeste pårørende,” siger Lars Lund.

En teknik med begrænsninger

I dag er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at kryo-behandling ikke benyttes som førstevalg. Den kan bruges til ældre borgere eller personer, der i forvejen har sygdomme, der for eksempel bevirker, at det er risikabelt at lægge dem i narkose, eller som kan gøre traditionel kikkertkirurgi eller åben kirurgi besværlig. Lars Lund mener dog, at det er en teknik, som man med fordel kan benytte på alle patienter, dog skal man alligevel have for øje, at det også er en teknik, som har sine begrænsninger, understreger han:

”Princippet er, at vi kan behandle tumorer op til fire centimeter i diameter, og langt de fleste tumorer, som vi fjerner ved frysemetoden ligger på en gennemsnitsstørrelse på to centimer i diameter. Og så må der naturligvis ikke være spredning. Netop det kan vi sikre os ved røntgen og vævsprøve. Vi skal derudover passe på ikke at slå alt for stort brød op og for eksempel kaste os ud i en overbehandling af denne type tumorer i lighed med, hvad vi har gjort inden for prostatakræft. Små nyretumorer spreder sig kun ganske sjældent, og i mange tilfælde vil det give god mening at foretage det, som vi kalder ’Active Surveillance’: At overvåge tumors udvikling og først fjerne den, hvis den rører på sig eller er sammensat på en sådan måde, at den vurderes at være særligt aggressiv.”

Udarbejdelse af nye retningslinjer

Ti danske specialister inden for nyrekræft mødes regelmæssigt i regi af Dansk Nyrecancerudvalg. Her diskuterer de blandt andet eksisterende behandlingstilbud, og en af de forestående opgaver i Darenca bliver at opdatere og gennemarbejde de kliniske retningslinjer, hvor netop kryo-behandling er et af områderne. Man håber at få udarbejdet et videnskabeligt studie i Danmark, hvor man ved små tumorer vil sammenligne kryo-behandling og robot-kirurgi og herunder se nærmere på, hvad der er bedst for patienten, hvad der er af økonomiske gevinster - og hvor stor risiko der er for eksempel er for tilbagefald inden for henholdsvis den ene og den anden behandlingsmetode.

 

 

Om kryo-behandling af nyrekræft

  • Danskere med kræftknuder i nyrerne op til fire centimeter eller med gendannelse af kræft prostata efter strålebehandling kan i dag få tilbudt frysebehandling af tumorer som alternativ til kirurgisk behandling. Dog ikke hvis der er spredning og beslutningen beror altid på en samlet vurdering af tumors sammensætning og patientens almene tilstand.
  • Frysebehandling kan enten foregå ved kikkertoperation eller gennem huden. Ved kikkertoperation er det urologen, der opererer, og hvis operationen foregår gennem huden, er det radiologen, der opererer. I dag finder man ofte så mange små knuder, at der opereres gennem huden, da det ikke er muligt at lokalisere knuderne ved en kikkertoperation.
  • Behandlingen af nyretumorer med frysebehandling tilbydes indtil videre udelukkende på AUH og OUH.  I Odense udføres den nu også ved enkelte metastaser til nyrekræft. Omkring 98 procent af alle kryo-behandlinger behandler dog primære tumorer.
  • Når nåle bliver placeret i kræft-tumor og fryser den ned til minus fyrre grader eller lavere bliver kræftcellerne dræbt.
  • Patienterne kan i princippet forlade hospitalet ganske kort tid efter behandlingen og vende tilbage til deres hverdagsaktiviteter.
  • Meget sjældne bivirkninger til behandlingen er: Blodansamling, infektion eller blødning i et sådant omfang, at der skiftes til åben kirurgi hvor nyren fjernes.

Kilde: Professor Lars Lund, OUH

 

 

Fakta om nyrekræft

I Danmark diagnosticeres hvert år omkring 800 nye tilfælde af nyrekræft – og antallet er stigende.

Symptomer

Sygdommen bliver på grund af vage og ukarakteristiske symptomer ofte diagnosticeret sent i forløbe, når tumoren er blevet relativt stor - eller når kræften allerede har spredt sig til andre organer, ofte til lungerne, knoglerne eller hjernen.

Nogle, men langt fra alle, vil dog, inden kræften spreder sig, opleve nogle af de nedenfor listede symptomer:

Blod i urinen. Dette er det mest almindelige symptom, og man bør i dette tilfælde altid kontakte sin læge, også selv om det bare er sket en enkelt gang. Man kan godt have blod i urinen den ene dag og ikke den næste.

Smerter i siden, hvor nyren er, smerter i ryggen eller i flanken: De symptomer forekommer ofte, når tumoren i nyren er af en vis størrelse, og opdages ofte i forbindelse med udredning af uklare maveproblemer. Nogle gange, men dog sjældent, kan tumoren mærkes uden på kroppen.

Kraftigt forhøjet blodsænkning. Blodsænkningen er ofte kraftigt forhøjet ved nyrekræft.

Feber, nattesved, forhøjet blodtryk, vægttab og madlede er andre forekommende symptomer.

Symptomer fra andre organer: Nogle gange viser sygdomstegnene sig fra andre dele af kroppen for eksempel fra lungerne, lymfekirtlerne, leveren, skelettet eller hjernen. Det betyder, at kræften har dannet metastaser.

Årsager til nyrekræft

Rygning og overvægt betragtes som de væsentligste årsager til nyrekræft.

Rygning

Rygning øger med ganske stor sikkerhed risikoen for kræft i nyren – ligesom rygning i øvrigt øger risikoen for mange andre kræftformer.

Risikoen ser ud til at blive højere, jo flere år man har røget, og jo flere cigaretter man har røget dagligt. Selv om man er holdt op med at ryge, vil der stadig være en forhøjet risiko for at udvikle nyrekræft i adskillige år frem.

Overvægt

Overvægt øger ligesom rygning risikoen for at udvikle nyrekræft - og risikoen stiger, jo mere overvægtig man er.

Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men sammenhængen mellem overvægt og nyrekræft skyldes formentligt, at overvægt og fedme påvirker kroppens hormonelle mekanismer. Forskydninger i for eksempel niveauerne af insulin og vækstfaktorer kan øge væksten af eventuelle kræftceller i nyrerne. Derudover øger overvægt risikoen for at få forhøjet blodtryk, og forhøjet blodtryk øger risikoen for at udvikle nyrekræft.

Forskellige kemikalier, visse sygdomme, for eksempel type-1 diabetes - og i nogle tilfælde også arvelige forhold kan ligeledes øge risikoen.

Fysisk aktivitet og alkohol i moderate mængder nedsætter måske risikoen.

Men der behøver ikke at være en konkret forklaring. Kræft kan også udvikle sig, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld. Forskning tyder på, at disse spontane mutationer kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag.

Behandling

Den mest almindelige behandling af nyrekræft er operation, hvor man får fjernet hele nyren eller en del af nyren. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadium og din almene helbredstilstand. Alle behandlinger ved spredning har hidtil været at betragte som livsforlængende og ikke helbredende. Men afhængig af, hvor aggressiv kræften er, kan man sagtens leve et aktivt og godt liv i flere år på den livsforlængende behandling.

Hverken kemoterapi eller strålebehandling har i udgangspunkt god effekt på nyrekræft. Men flere nye lægemidler er kommet til inden for de sidste ti år og mange af dem er effektive til at bremse sygdommen.

De mest almindelige behandlinger for nyrekræft er forskellige former for såkaldte ’målrettede behandlinger’ eller immunterapi. Produkterne er målrettet kræften på celleniveau.

I øjeblikket er der desuden flere nye former for behandling mod nyrekræft på vej. Blandt andet den såkaldte Kryobehandling (frysebehandling), T-celle-behandling og behandling med en kombination af immunregulerende stoffer.

I forhold til immunterapi blev lægemidlet Opdivo godkendt til behandling af nyrekræft i 2016. Og i et nyt lægemiddelforsøg med en kombination af to immunregulerende stoffer – viser der sig endnu mere lovende resultater.

Prognose

Nyrekræft rammer ofte personer over 40 år. Der er lidt flere mænd end kvinder, der får sygdommen. Godt nok er der flere. der får stillet diagnosen end tidligere – men antallet af personer, der dør af sygdommen, er faldende.

Overlevelsen efter diagnosen nyrekræft er forbedret markant. Kræft i nyrerne er en alvorlig sygdom, fordi den ofte opdages ret sent i forløbet. Hvis operationen er vellykket og udført i tide, altså inden kræften har spredt sig, vil flere end 50 procent leve og have det godt mindst fem år efter operationen.

Hvis nyrekræften har spredt sig har der derimod været markant ringere prognoser. Behandlingen har indtil i dag været ’livsforlængende’ ved spredning. Men netop nu ser der ud til at være en udvikling inden for netop nyrekræft. I løbet af de seneste par år er behandlingen forbedret markant - og flere nye lovende behandlingsformer er på vej.

- Kilder: Kræftens Bekæmpelse, DaRenCa: ’Vi har nyrekræft’, American Cancer Society m.fl.

Tags: Kræft, nyrekræft

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk