Politiker: Egenbetaling på migrænebehandling i det private er et problem

Der bør ikke være forskel på de økonomiske omkostninger for patienterne ved at modtage migrænebehandling i det offentlige frem for i det private, lyder det fra regionale politikere.

Der er politisk enighed og årvågenhed at spore efter migrænetopmødet på Børsen i København i slutningen af september. Regionale politikere anerkender, hvor alvorlig migræne kan være for patienternes livskvalitet og er enige om, at egenbetaling på migrænebehandling i det offentlige spænder ben for ligheden i sundhed. 

Der er endnu ikke bevilget tilskud til medicinen fra offentlig side hus de privatpraktiserende neurologer. Indtil det sker, skal behandlingen betales af egen lomme. Aimovig gives i doser af 70 og 140 mg, der skal tages månedligt. Et års behandling med både 70 og 140 mg. løber ifølge medicinpriser.dk op i 50.120 kroner.

En af de politikere, der deltog på topmødet, var Karin Friis Bach. Hun er regionsrådsmedlem for Radikale Venstre i Region Hovedstaden og formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner. 

“Det var meget tydeligt, at det er meget invaliderende at have migræne, og hvor meget det betyder, at man kan få god hjælp hurtigt,” siger Karin Friis Bach. 

I forbindelse med topmødet er hun blevet særlig opmærksom på den økonomiske forskel, der er ved behandling i det private frem for i det offentlige - særligt med tanke på patienternes egenbetaling af migrænemedicin i det private. 

“Hvis vi gerne vil bruge de privatpraktiserende neurologer til at sikre hjælp til udredning og behandling, så har vi et problem, i og med, at patienterne selv kommer til at betale for medicinen. Det er uhensigtsmæssigt og skaber en mærkelig forskel blandt patienterne. I virkeligheden ville det være en fordel at kunne bruge det private noget mere og mere frit, men det skal ikke gå økonomisk ud over patienterne,” siger Karin Friis Bach. 

På topmødet fortalte patienter også om, at de blandt andet tager til Sverige for at modtage behandling, hvor de har mulighed for hyppigere behandling. Hvorvidt intervallet mellem visse typer migrænebehandling bør sænkes, er en lægefaglig vurdering, påpeger Karin Friis Bach. 

Men hun kalder det for en falliterklæring, når danske patienter rejser til Sverige blandt andet på grund af lange ventelister. Det er ifølge Karin Friis Bach endnu en årsag til at arbejde politisk med nogle af de barrierer, der er for behandlingen i Danmark, herunder den private egenbetaling.  

Det skal ikke være et lotteri

Det konservative regionsrådsmedlem og formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner, Christoffer Buster Reinhardt, deltog også på topmødet. 

“Jeg tager med mig fra topmødet, hvor livsødelæggende migræne er. Det er jo ikke bare en gang imellem, man kan blive lagt ned af migrænen. Det er mere reglen end undtagelsen,” siger Christoffer Buster Reinhardt.

Den økonomiske hage ved at få behandling i det private frem for det offentlige gjorde ligeledes et stort indtryk på den konservative politiker. 

“Det gjorde stort indtryk på mig, hvor tilfældigt vores sundhedsvæsen er. Hvis du går ind ad den ene dør ind til det offentlige, er det hele finansieret. Men går du ind ad den anden dør ind til det private, er der en kæmpe egenbetaling. Det er et problem,” siger Christoffer Buster Reinhardt.

Ligesom Karin Friis Bach påpeger han, at det er en lægefaglig beslutning, hvordan behandlingen af migræne skal være, men at nogle af dogmerne for behandling godt kan få et politisk modspil. 

“Som politikere skal vi kende vores besøgstid og ikke agere fagfolk, men man kan godt udfordre nogle af de barrierer, der kan være for behandlingerne. For eksempel at man tidligere ikke har kunnet udlevere nogle typer af medicin i speciallægepraksis,” siger Christoffer Buster Reinhardt.

Han ønsker at lægge pres på muligheden for udlevering af mere medicin i speciallægepraksis på den anden side af folketingsvalget.

“Hvis vi vil bruge privatlægerne mere, og det vil jeg gerne, så skal vi fjerne den her type barriere. Jeg siger ikke, at det gælder for alt medicin, men det skal ikke være et lotteri, hvilken dør man går ind ad i sundhedsvæsenet,” siger Christoffer Buster Reinhardt.

Relateret artikel

[category-name] | mandag, 17. oktober 2022 06:55

Ekspert: Moderne migrænebehandling har været en fiasko i Danmark

Det har skabt lange ventelister og flaskehalse, at botox- og den nye CGRP-behandling af migræne ku...

Fakta: De nye CGRP-hæmmere

• CGRP står for calcitonin gen-relateret peptid og er et naturligt stof i kroppen.
• CGRP dannes i nervecellerne, og den måske vigtigste funktion er at udvide blodkar efter behov. CGRP stimulerer dannelsen og frigivelsen af NO fra blodkarrets inderside. NO er det stof, som udløser, at et blodkar udvider sig.
• CGRP er også involveret i smerteoplevelsen, idet CGRP-molekyler virker som budbringere fra f.eks. områder med inflammation til hjernen.
• En dansk undersøgelse har vist, at to ud af tre forsøgsdeltagere udviklede et migræne-anfald, efter at de fik en injektion med CGRP. Det har bl.a. ført til, at forskerne mente, at blokering af CGRP kunne bruges som middel mod migræne.
• Blokering af CGRP’s funktion kan enten ske ved at blokere de receptorer, som stoffet CGRP binder sig til på nervecellerne, eller ved at sætte molekyler fast på CGRP-molekylerne, så de ikke længere passer ind i receptorerne.
  
  

Fakta: Nye lægemidler, der hæmmer CGRP og dermed forebygger migræne

• Vydura (indholdsstof rimegepant), fra Biohaven Pharmaceutical. Godkendt i Europa april 2022. Den hidtil første og eneste orale CGRP-antagonist med indikation til både akutbehandling og forebyggelse af migræne er i handlen fra oktober måned i Danmark. Den ordineres i almen praksis og er tredjelinjebehandling til de 40 procent af patienter med migræne, der ikke har tilstrækkeligt udbytte af håndkøbsmedicin eller triptaner og kan bruges til både forebyggelse og behandling. 
• Aimovig (indholdsstof erenumab), fra Novartis. Godkendt i Europa i juni 2018. Også godkendt i Danmark i april 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger, og fra september i år gar også privatpraktiserende neurologer fået lov til at give medicinen.
• Ajovy (indholdsstof fremanezumab), kommer fra Teva. Godkendt i EU i april 2019. Også godkendt i Danmark i november 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
• Emgality (indholdsstof galcanezumab). Fra Eli Lilly. Godkendt i EU i september 2018. Også godkendt i Danmark i september 2020 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
• Vyepti (indholdsstof eptinezumab), fra Alder Biopharmaceuticals, som i september 2019 blev købt af danske Lundbeck. Godkendt i EU i januar 2022. Vyepti gives ved infusion (drop) i en vene over 30 minutter én gang hver 12. uge
  Under behandling i Medicinrådet.