Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ekspert: Moderne migrænebehandling har været en fiasko i Danmark

Skrevet af Stephanie Hollender den . Skrevet i Nyheder.

Det har skabt lange ventelister og flaskehalse, at botox- og den nye CGRP-behandling af migræne kun har måttet foregå på hospitalsklinikkerne. Danske Nervelægers Organisation kalder det for en fiasko, at man ikke har bredt den specialiserede behandling mere ud til de praktiserende neurologer.

Én af de patienter, hvor ventelisterne på migræneudredning og -behandling har haft en stor betydning, er 26-årige Anna Løfqvist. 

Det vendte op og ned på hendes liv, da hun for fire år siden fik konstateret migræne med anfald 25 dage om måneden. Til sidst måtte hun sygemelde sig fra sit studie som kommunikationsstuderende. 

“Min identitet krakelerede. Jeg blev kort for hovedet og havde ikke overskud til at være noget for andre. Alt det jeg kunne, og det, jeg følte definerede mig, forsvandt,” siger hun. 

Anna Løfqvist var så dårlig grundet migrænen, at hun fik en akut henvisning til Dansk Hovedpinecenter i Glostrup tilbage i 2019. I august 2020 kom hun på venteliste til behandling med det CGRP-hæmmende stof Aimovig (erenumab) og botox. Men der var stadig ingen konkret behandling i sigte. 

“Jeg oplevede, at jeg var overladt til mig selv, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Skulle jeg sætte hele mit liv på pause? Jeg vidste jo heller ikke, om jeg overhovedet kunne tåle behandlingen, når jeg så ville få den,” siger Anna Løfqvist. 

Behandling i Sverige

Anna Løfqvist opsøgte derfor en privatpraktiserende neurolog i Sverige. Her fik hun den første behandling med både botox og CGRP. I to år har hun nu fået behandling i Sverige hver 10. uge. Hendes forældre har støttet hende undervejs både mentalt og økonomisk. 

“Jeg følte mig enormt tabt på gulvet, og jeg følte, at jeg stod alene i systemet. Mine forældre kunne støtte mig økonomisk, men det er mange penge, det drejer sig om. Det var virkelig hårdt at skulle bede mine forældre om det hver gang. Udover at have kronisk hovedpin, kunne jeg så også have mavepine over økonomien,” siger Anna Løfqvist. 

I september fik hun den første behandling på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Hun har dog været nødt til at vælge mellem CGRP- og botoxbehandling i Danmark. Derfor modtager hun fortsat behandling både herhjemme og i Sverige. 

Centralisering har skabt ventelister

Samme måned som Anna Løfqvist fik sin første behandling i Danmark, gav Lægemiddelstyrelsen tilladelse til, at privatpraktiserende neurologer må behandle med det CRGP-hæmmende stof Aimovig (erenumab). Indtil nu har behandlingen været forbeholdt speciallæger på landets hovedpineklinikker. Centraliseringen har skabt nogle af de lange ventelister, som Anna Løfqvist beretter om. 

Det mener privatpraktiserende neurolog og bestyrelsesmedlem i Danske Nervelægers Organisation Jakob Møller Hansen.

“Det er en fiasko for moderne migrænebehandling i Danmark, at den specialiserede behandling har været samlet på hospitalernes hovedpineklinikker. Vi er fem år bagud, fordi botox- og  CRGP-behandling kun har kunnet gives på hospitalerne. Det skal vi indhente nu - for patienternes skyld,” siger Jakob Møller Hansen og tilføjer, at det er vigtigt at samme fejl ikke gøres med kommende behandlinger. 

“Vi har en højt kvalificeret migrænebehandling i Danmark baseret på et vellavet referenceprogram. Men det er en stor fejl, at man har centraliseret behandlingen til de få hovedpineklinikker. Patienterne har lidt under den centralisering, for vi kan sagtens håndtere den type behandling i speciallægepraksis,” siger Jakob Møller Hansen.

Behandlingens skal tættere på patienterne

Ifølge Jakob Møller Hansen er det en misforståelse, at migræne skal behandles på hospitalerne.  

 “Migræne er en folkesygdom, og behandlingen skal der ud, hvor patienterne er. Centraliseringen skaber uhensigtsmæssige handlemønstre, stor frustration for patienterne og lange ventelister. Derfor skal vi have behandlingen ud i det nære sundhedsvæsen. Derfra kan man henvise de meget komplekse patienttilfælde til hospitalsklinikkerne,” siger Jakob Møller Hansen. 

Han anerkender derfor, at muligheden for at tilbyde specialiserede behandlinger nu er på vej ud til de praktiserende neurologer. 

“Hvis man flytter behandlingen ud og giver de rette økonomiske tilskud til behandlingen, bliver det én af de bedste nyheder for migrænepatienter i mange år. Det kommer til at betale sig selv for samfundet og være til stor gavn for patienterne med kortere ventelister,” siger Jakob Møller Hansen. 

Der er endnu ikke bevilget tilskud til medicinen fra offentlig side hus de privatpraktiserende neurologer. Indtil det sker, skal behandlingen betales af egen lomme. Aimovig gives i doser af 70 og 140 mg, der skal tages månedligt. Et års behandling med både 70 og 140 mg. løber ifølge medicinpriser.dk op i 50.120 kroner.

 

 

Relateret artikel

[category-name] | mandag, 17. oktober 2022 07:07

Der bør ikke være forskel på de økonomiske omkostninger for patienterne ved at modtage migrænebeha

 

Fakta: De nye CGRP-hæmmere

  • CGRP står for calcitonin gen-relateret peptid og er et naturligt stof i kroppen.
  • CGRP dannes i nervecellerne, og den måske vigtigste funktion er at udvide blodkar efter behov. CGRP stimulerer dannelsen og frigivelsen af NO fra blodkarrets inderside. NO er det stof, som udløser, at et blodkar udvider sig.
  • CGRP er også involveret i smerteoplevelsen, idet CGRP-molekyler virker som budbringere fra f.eks. områder med inflammation til hjernen.
  • En dansk undersøgelse har vist, at to ud af tre forsøgsdeltagere udviklede et migræne-anfald, efter at de fik en injektion med CGRP. Det har bl.a. ført til, at forskerne mente, at blokering af CGRP kunne bruges som middel mod migræne.
  • Blokering af CGRP’s funktion kan enten ske ved at blokere de receptorer, som stoffet CGRP binder sig til på nervecellerne, eller ved at sætte molekyler fast på CGRP-molekylerne, så de ikke længere passer ind i receptorerne.

Fakta: Nye lægemidler, der hæmmer CGRP og dermed forebygger migræne

  • Vydura (indholdsstof rimegepant), fra Biohaven Pharmaceutical. Godkendt i Europa april 2022. Den hidtil første og eneste orale CGRP-antagonist med indikation til både akutbehandling og forebyggelse af migræne er i handlen fra oktober måned i Danmark. Den ordineres i almen praksis og er tredjelinjebehandling til de 40 procent af patienter med migræne, der ikke har tilstrækkeligt udbytte af håndkøbsmedicin eller triptaner og kan bruges til både forebyggelse og behandling. 
  • Aimovig (indholdsstof erenumab), fra Novartis. Godkendt i Europa i juni 2018. Også godkendt i Danmark i april 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger, og fra september i år gar også privatpraktiserende neurologer fået lov til at give medicinen.
  • Ajovy (indholdsstof fremanezumab), kommer fra Teva. Godkendt i EU i april 2019. Også godkendt i Danmark i november 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
  • Emgality (indholdsstof galcanezumab). Fra Eli Lilly. Godkendt i EU i september 2018. Også godkendt i Danmark i september 2020 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
  • Vyepti (indholdsstof eptinezumab), fra Alder Biopharmaceuticals, som i september 2019 blev købt af danske Lundbeck. Godkendt i EU i januar 2022. Vyepti gives ved infusion (drop) i en vene over 30 minutter én gang hver 12. uge
    Under behandling i Medicinrådet.