Sundhedspolitisk Tidsskrift

EU-Kommissionen går imod danske specialister: "Ufatteligt forslag"

Danske speciallæger i urologi (sygdomme i urinvejene og mandens kønsorganer) frygter for konsekvenserne af Europakommissionens nye anbefaling om screening for prostatakræft hos mænd i alderen 50 til 70 år. Det ser ud til at handle mere om politik end videnskab, vurderer de.

EU-Kommissionens nye anbefaling har gjort ledende danske urologer bekymrede for, om danske politikere og myndigheder vil følge opfordringen fra EU og deres rådgivende organer fremfor de danske selskaber.  

”I en tid hvor det er afgørende at prioritere vores sundhedsydelser, er det her forslag om PSA[-baseret] screening ufatteligt. Det er reelt umuligt at sige nej, selvom det vil medføre spild, overdiagnostik og overbehandling,” skriver Andreas Røder på Twitter. Han er overlæge og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet.

Med den nye anbefaling følger Europakommissionen en opfordring fra deres rådgivende organ SAPEA (Science Advice for Policy by European Academies), der udgav en rapport i marts 2022, hvor de anbefaler screening for prostatakræft. Og SAPEA og EU får opbakning fra den europæiske sammenslutning af urologer, EAU, der i en længere periode har advokeret for, at EU-lande bør indføre, hvad de kalder risikobaseret screening for prostatakræft. 

Formanden for EAU, Hendrik van Poppel, der også er professor på Katholieke Universiteit (KU) i Belgien udtaler i forbindelse med EU-Kommissionens nye anbefaling: 

”Vi er virkelig glade for at se Europakommissionen tage denne tilgang. Vi vil nu arbejde tæt sammen med vores nationale urologiske selskaber for at støtte deres nationale myndigheder til hurtigt at implementere denne anbefaling og håber, at den ’trinvise’ tilgang til implementering ikke vil føre til unødvendige forsinkelser. Det betyder, at vi kan fange aggressive kræftformer tidligt, hvilket hjælper os med at sikre, at mænd ikke lider og dør af denne sygdom unødigt.”

”Derudover vil den risikotilpassede opfølgning hjælpe med at eliminere bekymringerne for overdiagnosticering og overbehandling. Vi er sikre på, at denne tilgang vil hjælpe os som klinikere med at sikre bedre resultater for mænd med prostatakræft," skriver han.  

Politik fremfor videnskab?

Evidensen er dog alt for svag til at indføre dét, som EU-Kommissionen kalder risikostratificeret prostatakræftscreening — faktisk lyder anbefalingen mere som politik end videnskab, vurderer Andreas Røder og repræsentanter for blandt andet Dansk Urologisk Selskab (DUS) og Dansk Prostatacancer Gruppe (DaProCa). De har sammen med en række andre ledende forskere skrevet en kronik, bragt på Sundhedspolitisk Tidsskrift, hvor de blandt andet kritiserer SAPEA’s opfordring til EU-kommissionen:

”I marts 2022 fremkom en rapport fra SAPEA […], som med en meget snæver fortolkning af den videnskabelige evidens, anbefaler en ’risiko-baseret screening for prostatakræft’ uden egentlig at nævne PSA-baseret screening. I vores fortolkning er det en måde at få screening ’indført ad bagdøren’. For der findes ikke en risiko-baseret screening – det hele begynder med PSA-testen,” skriver blandt andre Andreas Røder, professor Lars Lund, der er formand for DUS, og Michael Borre, formand for DaProCa og næstformand for DUS. 

”Rapporten gør sig en række antagelser om anvendelsen og effekten af flere teknologier, herunder genetisk testning og MR-skanninger, som på ingen måde er testet som screeningsredskaber endnu. Det bliver fremført som et faktum, at disse teknologier vil udligne balancen mellem fordel og skadevirkning ved screening. SAPEA har dertil rådført sig med en række fagfolk, som ikke synes at have nogen dokumenteret viden om prostatakræft, endsige screening for denne sygdom.”  

Forfatterne til kronikken frygter, at rapporten fra SAPEA er et udtryk for, at politiske interesser er begyndt at smitte af på EU’s faglige anbefalinger.

”En bekymrede proces, som frygtes at sprede sig ind i den danske sundhedspolitik, når Europakommissionen fremsætter anbefalinger for de europæiske medlemmers folkesundhed, og danske politikere måske vil stole blindt på disse anbefalinger.” 

Bekymring for danske forhold

Med EU-kommissionens beslutning om at følge SAPEA er bekymringen for, at politik kommer til at have indflydelse på sundhedsanbefalinger kun vokset, fortæller Michael Borre, der også er professor i urologi på Aarhus Universitet

”Vi har i den danske prostatagruppe, DaProCa, hele tiden taget et forbehold i forhold EAU’s anbefaling om risikobaseret screening for prostatacancer, da vi ikke er så imponerede over den til grund-læggende evidens, som det er tilfældet hos nogle af de meget toneangivende europæiske urologer. Vi har i den forbindelse været opmærksomme på, at der foregår en betydelig lobbyisme i forhold til EU-kommissionen, men uden at forestille os, at der skulle komme en klar EU-anbefaling - og dermed et autoritativt udsagn,” skriver Michael Borre i en e-mail. 

Han har for nyligt været i kontakt med Sundhedsstyrelsen om emnet, blandt andet fordi den danske patientforening for prostatakræft, PROPA, har argumenteret for, at Danmark skal indføre screening for prostatakræft og på Sundhedspolitisk Tidsskrift kaldt den nyeste beskrivelse af pakkeforløb for prostatakræft og de danske screeningsforbehold for en ”potentiel katastrofe.” 

Michael Borre skal i starten af oktober mødes med resten af DaProCa til den årlige revision af de kliniske retningslinjer for bl.a. tidlig opsporing af og screening for prostatakræft og samtidig vende EU-Kommissionens anbefaling. Indtil da vil de ikke foretage sig yderligere. 

”Indtil andet kunne gøre det nødvendigt, vil vi afvente dette faglige møde, men et udefra kommende pres og stemning kan få en sådan karakter, at vi igen må drøfte situationen med Sundhedsstyrelsen,” skriver Michael Borre. 

Skade på patienterne

Problemet med at indføre PSA-baseret screening til mænd mellem 50 og 70 år er, at det kan sygeliggøre et uvist antal raske mænd og føre til eksempelvis overbehandling, der kan være skadelig i sig selv. Der findes ikke et enkelt stort kontrolleret studie, der har opvejet de totale skadevirkninger ved screeningen i forhold til gavnen.  

Et svensk screeningsstudie med 18 års opfølgning, publiceret i Scandinavian Journal of Urology, peger dog på, at det måske kan redde 1 liv, hvis man inviterer 231 mænd i alderen 50 til 67 år til PSA-baseret screening og stiller 10 diagnoser på prostatakræft. 

Men skaden ved screeningen — eksempelvis nedsat livskvalitet og øget bekymring blandt screenede mænd, behandlingsrelaterede bivirkninger såsom inkontinens og øget dødelighed, samt flere år med en diagnose — kan meget vel være veje tungere.

I kronikken skriver forfatterne: 

”Konklusionen er entydig — at systematisk test af mænd med PSA er forbundet med en betydelig overdiagnostik og overbehandling, som giver mulig skadevirkning på mænd, der udredes og behandles. Resultatet peger også på, at det er usandsynligt, at systematisk undersøgelse af mænd med PSA vil medføre en særlig reduktion i risikoen for at dø af prostatakræft i Danmark blandt alle mænd. Af denne grund har de danske retningslinjer altid frarådet systematisk PSA-undersøgelse af mænd. Det bliver de forhåbentligt ved med, indtil vi har en bedre løsning, hvor balancen mellem overdiagnostisk og overbehandling udlignes.”

I tidsskriftet JAMA anbefaler US Preventive Task Force i 2018 ikke systematisk prostatakræft-screening, selv om det muligvis reducerer risikoen for død hos nogle mænd. Forfatterne vurderer dog, at tilbuddet om en PSA-test kan være en individuel beslutning, der skal diskuteres med egen læge, da der kan være skader ved PSA-screening.

Forfatterne skriver:

“For mænd i alderen 55 til 69 år bør beslutningen om at gennemgå periodisk PSA-baseret screening for prostatacancer være individuel og bør omfatte diskussion af de potentielle fordele og skader ved screening med deres læge. Screening giver en lille potentiel fordel ved at reducere risikoen for død af prostatakræft hos nogle mænd. Imidlertid vil mange mænd opleve potentielle skader ved screening, herunder falsk-positive resultater, der kræver yderligere testning og mulig prostatabiopsi; overdiagnosticering og overbehandling; og behandlingskomplikationer, såsom inkontinens og erektil dysfunktion (rejsningsproblemer, red.).”

Tags: prostatakræft

Like eller del denne artikel