ADHD-forsker: Manglende tid og ressourcer i psykiatrien betyder, at der gives for meget medicin
Manglen på ressourcer i psykiatrien får lægerne i behandlingen af børn og unge med ADHD til for ofte at vælge den lette løsning - i form af recept på en pille. Derfor haster det med at få tilført flere penge og mere personale til psykiatrien, lyder et opråb fra professor Ole Jakob Storebø, seniorforsker i Børne- og Ungdomspsykiatrien, Region Sjælland.
“Som det er i dag, mangler der ressourcer, hvorfor man er mere rundhåndet med at give medicin. Sagen er, at der få steder i Danmark er tid til at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som er meget fornuftige og vægter ikke-medicinsk behandling af børn og unge højere. Og det er synd for patienterne, som dermed ikke får den bedste behandling,” siger han.
Han oplever en stor vilje i klinikkerne, men også, at manglede ressourcer gør, at ‘bolden’ ofte bliver kastet tilbage til kommunerne, som imidlertid ikke har et ensartet og helhedsorienteret tilbud.
Ole Jakob Storebøs opråb kommer i kølvandet af to nye analyser, der ligesom flere andre konkluderer en manglende eller usikker evidens på effekten af ADHD-medicin som methylphenidat og dexamphetamin. Det gælder for børn, men også i forhold til voksne. Desuden peger han på de nyeste statistikker fra Sundhedsdatastyrelsen, som viser et støt stigende antal mennesker på ADHD-medicin, og en kurve, der de senere år er blevet stadig mere stejl.
“Jeg er ikke imod medicin. For vi ved, den har effekt for nogle - måske især blandt børn. Jeg vil blot gerne slå til lyd for, at vi i behandlingen af ADHD forsøger at følge retningslinjerne i højere grad. Og så skal vi gøre mere ud af at oplyse både patienter og forældre om, at vi faktisk ikke har nogen eksakt viden om, hvorvidt medicinen virker eller ej, ligesom vi ikke kender bivirkningerne på det lange sigt. Og sådan oplysning er særlig vigtig i og med, at patienterne jo ofte får medicinen i årevis,” siger han.
Et stort ønske hos Storebø lige nu er forsøg, der mere præcist kan fortælle, hvem der har gavn af medicinen mod ADHD.
“Vi kan jo se, at det virker hos den enkelte. Både på børn og voksne, om end i forskellig grad. Men vi kan også se, at der er en del, som medicinen ikke har effekt på. Så vi mangler i høj grad mere præcis viden om, hvem det er, vi kan give hvilken medicin til, så vi kan tilbyde patienterne en mere skræddersyet behandling,” siger han og efterlyser indtil da, at man bruger forskernes eksisterende data til at skabe mere individuelt baserede forløb.
Problematiske metoder i studier
Ole Jakob Storebø peger på, at det meste ADHD effektforskning op til 2015 foregik på børn, mens de voksne først er kommet med siden. For begge grupper ses både ringe effekt og usikker evidens.
Blandt andet på grund af problematiske metoder i studierne. Det fremgår også af WHOs svar på to ansøgninger om at få optaget methylphenidat på den betydningsfulde liste over Essentiel Medicines. Både i 2018 og 2020 har WHO afslået methylphenidats optagelse med begrundelse i, at evidensen er for ringe, og at undersøgelserne af bivirkninger er for dårlige, mens deres største anke er, at ingen studier rækker ud over 12 uger og dermed er alt for kortvarige til at vise sikre resultater.
“WHO konkluderer, at fordelene ved medicinen ikke opvejes af ulemperne. Det er jeg enig i, ligesom jeg er enig i deres krav til en eventuel optagelse af methylphenidat på listen,” siger han og henviser til, at WHOs komite til udvælgelse af lægemidler til Essentiel Medicines-listen har sagt, at før nogen igen søger om optagelse af methylphenidat, skal der foreligge studier baseret på randomiserede og blindede kliniske forsøg over minimum 52 uger, ligesom de kræver at effektmålene skal følge WHO’s guidelines, at der skal følge en evaluering med af sundhedssystemets kapacitet ift. at stille den rette diagnose og give den rette ikke-farmakologiske og farmakologiske behandling samt overvågning.
Øget konsensus blandt lægerne
Tiden med usikre forskningsresultater har dog ikke hindret en udvikling, hvor man gennem de senere år har set et voldsomt øget forbrug af ADHD-medicin. Og det har ført til heftige meningsudvekslinger mellem lægerne, hvor man i den ene lejr har ment, at det er uetisk at give medicin med så lidt evidens, mens man i den anden lejr har stået på, at det ville være uetisk ikke at gøre det, da medicinen har en vis effekt hos enkelte. I de seneste år har Storebø dog set en øget konsensus i faget, som han glæder sig over.
“Jeg oplever, at begge lejre er blevet mere nuancerede og at tonen har ændret sig i positiv retning. For eksempel erkender alle i dag, at evidensen er begrænset og at der er behov for mere sikker viden og flere randomiserede kliniske forsøg med lang opfølgning. Men hvor jeg og andre har slået hårdt på behov for solide langvarige studier, kan jeg i dag godt se, at denne type forsøg kan være problematiske,” siger han og understreger, at man selvfølgelig skal designe studierne, så de er etisk forsvarlige.
En mulig mellemvej forskningsmæssigt kan efter hans mening være et studie med to grupper, hvor deltagerne i den ene får medicin plus terapi og i den anden får placebo plus terapi.
Nyt stort review på vej
Om et par måneder kommer Ole Jakob Storebø og kolleger med en opdatering af deres review fra 2015 baseret på nyere studier. I denne opdatering har de 28 nye randomiserede kliniske forsøg med, således at der er i alt 213 forsøg og mere data bag analyserne.
“Det er en ‘moppedreng’ af et Cochrane-review som fylder 950 sider. Men jeg kan desværre ikke sige noget om resultaterne endnu,” fortæller han.
I reviewet fra 2015 fandt forskerne, at der var en mulig effekt af methylphenida på graden af ADHD-symptomer, generel adfærd og livskvalitet, ligesom de fandt, at det ikke var muligt at afgøre, om medicinen har alvorlige bivirkninger, mens en del bivirkninger, der blev vurderet ‘ikke alvorlige’ handlede om formindsket appetit og problemer med indsovning. Størrelsen af effekten af medicinen kunne ikke afgøres på grund af mange metodiske problemer med de inkluderede studier, ifølge Ole Jakob Storebø.
Nyeste studier
De nyeste studier af ADHD-medicin er to Cochrane-studier, hvor forskerne i det ene ingen sikker evidens finder for, at methylphenidat kan reducere symptomer på ADHD hos voksne, ligesom de finder øget risiko for gastrointestinale og metaboliske skadevirkninger.
I det andet review lyder konklusionen, at der er meget lav sikkerhed for, at methylphenidat, sammenlignet med placebo, forbedrer ADHD-symptomer. Methylphenidat kan ikke mindske ‘antal tabte arbejdsdage’ og effekten på livskvaliteten er lille, ligesom risikoen for flere typer bivirkninger - dog ikke alvorlige - er øget. Det er derfor usikkert om fordelene ved methylphenidat overstiger de skadelige virkninger til voksne med ADHD, hedder det.
I begge reviews peger forskerne på, at når kvaliteten af evidensen i de gennemgåede studier er meget usikker og meget lav for alle resultater skyldes det høj risiko for bias, kort varighed af forsøgene og begrænsninger i generaliserbarheden af resultaterne.
De to nye studier supplerer to andre til børn, som blev gennemført af Storebø og kolleger i 2015 og 2016. Også her blev der sat spørgsmålstegn ved evidensen bag brugen af ADHD medicin - dels fordi der viste sig at være metodologiske problemer med mange studier, dels fordi bivirkningerne ikke var tilstrækkelig undersøgt. Disse resultater affødte stærke reaktioner fra bl.a. folk fra den Europæiske ADHD Guidelines Group, som fandt fejl i review’et, og påpegede, at randomiserede og kontrollerede langtidsstudier var praktiske og etiske umulige at gennemføre. Storebø og kolleger anerkendte derefter visse mindre fejl, men stod ved sine konklusioner, der bl.a. gik på, at studiernes kvalitet generelt ikke er god nok, og at der er store metodiske forhindringer for at konkludere, som de gør i de enkelte inkluderede studier.
Relaterede artikler
Selvom lægerne i dag er mere enige end nogensinde om, at der er brug for mere nagelfast evidens...
Antallet af mennesker på ADHD-medicin er steget voldsomt under coronaepidemien. Særligt blandt de...
Tags: ADHD