Læger og ADHD-patienter: At nogen har effekt er argument nok for at give medicin
Selvom lægerne i dag er mere enige end nogensinde om, at der er brug for mere nagelfast evidens for effekten af medicin mod ADHD, fortsætter forbruget af medicinen med at stige markant. Det er der gode grunde til, mener både læger og patienter, som imidlertid begge efterlyser mere skræddersyet medicinsk behandling.
For professor og specialeansvarlig overlæge ved Børne og Ungdomspsykiatrien i Odense, Niels Bilenberg, er der ingen tvivl om, at det helt afgørende næste skridt for forskningen er at finde ud af, hvem det ene og det andet virker på.
“Det vil være et stort fremskridt at kunne skræddersy behandlingen til den enkelte patient, sådan at vi fra starten kan nøjes med at give medicin til dem, vi ved, den vil virke på. I dag er vores eneste mulighed at prøve os frem - med det ærgerlige resultat, at der er nogen patienter, vi aldrig når i mål med,” siger han.
Han pointerer, at ADHD er en tilstand, der udarter sig vidt forskelligt fra menneske til menneske. Derfor ser han også god grund til - som forskere bag nye review gør - at stille spørgsmålstegn ved den kraftige promovering af for eksempel Ritalin som det eneste rigtige til mennesker med ADHD. Og i samme ombæring efterlyser han langt mere forskning i ikke-medikamentelle metoder i behandlingen af lidelsen, idet problematikken her er den samme som med medicinen - at noget virker på nogen og andet på andre. Her ved man indtil videre mest om børnene, hvorfor der især i forhold til de voksne er brug for meget mere forskning og viden.
Vigtigt at bruge medicinen
Bilenberg er helt med på, at der er sparsom evidens for effekten af medicin mod ADHD, særligt ved længerevarende behandling. Men så længe erfaringen fra praksis viser, at medicinen har god effekt på nogle patienter, vil han fortsætte med at bruge den.
“Lige så vigtigt det er at have skrappe krav til brug af medicin, lige så vigtige er de lægelige hensyn. For når man som læge oplever, at en god del af ens patienter faktisk får det meget bedre af medicinen, vil jeg ikke undlade at bruge det,” siger han.
Han påpeger, at tal fra studier altid er gennemsnit, hvorfor det er værd at bemærke, at der reelt både er evidens for, at nogle har effekt af medicinen, mens andre ikke har.
“Skal man være patientens advokat her, kan man sige, at hvis det nu er sådan, at dette eller hint stof faktisk har nogle rigtig gode virkninger, så er det ikke rimeligt, at stoffet bliver smidt ud med badevandet, fordi man har sat nogle krav til gennemførelsen af studier, som det er næsten umuligt at leve op til,” siger han.
Han pointerer, at studier med eksakte data er meget vanskelige at gennemføre på det psykiatriske område generelt. Så selvom studier kan vise tvivlsomme effekter og visse bivirkninger, synes han det er forkert at konkludere, at så er psykofarmaka ubrugeligt og måske endda skadeligt, sådan som nogle forskere tidligere har fremturet med.
Midt i et vadested
De nye reviews, der gennemgår i en lang række studier ift. evidensen - eller mangel på samme - for brug af især methylphenidat, er ifølge Niels Bilenberg udført efter bogen, hvorfor han også mener, at deres konklusioner skal tages alvorligt. For de kan bruges til at pege på, hvad der mangler i forskningen for at kunne nå frem til mere nagelfaste slutninger om, hvad der virker og ikke virker i behandlingen af ADHD.
“Der er ingen tvivl om, at vi står i et vadested, hvor der indtil nu ligger en del dårlige studier. En ting er, at mange af dem er gennemført af medicinalfirmaerne selv, og en anden er, om man kan stole på studier, hvor kontrolgruppen får placebo. For ofte er dem, der får placebo, ikke i tvivl om, at det er det de får. Så det er vigtigt, vi får diskuteret metoderne i studierne - og måske bruger nocebo fremfor placebo,” siger han.
På baggrund af forsøg i Børne og Ungdomspsykiatrien i Odense peger han på, at en vej frem kunne være indførelse af en prøveperiode i forhold til den medicinske behandling, hvor man efter for eksempel tre måneder ser på, om patienten skal fortsætte med medicin eller tilbydes en anden behandling. Noget som også kunne skrives ind i de gældende retningslinjer.
Medicin skal kunne skræddersys til den enkelte
I ADHD-foreningen glæder det direktør Camilla Lydiksen at høre, at der er en øget konsensus blandt lægerne. For i mange år har det været utrygt for patienterne at følge med i, hvordan eksperterne offentligt har diskuteret for og imod medicinen:
“Det gør mig bekymret at høre nogen sige, at medicinen ikke virker. For hvad så med dem der får medicin, og hvorfor er den så tilgængelig? Jeg er helt med på, at en del siger, at de ikke har nogen effekt af den. Men jeg er bare også nødt til at forholde mig til, at det nok er godt halvdelen af vores medlemmer, der tager medicinen, og siger at den virker godt.”
Hun understreger, at mange har taget medicinen i årevis uden at opleve problemer af den grund. Hun er dog helt med på, at der mangler langtidsstudier. For det er klart, siger hun, at der er behov for at vide præcis, hvilke effekter og hvilke bivirkninger medicinen har.
I ADHD-foreningen er man også meget optagede af, at der kommer andre standardvarer på hylden ved siden af medicinen.
“De er der ikke i dag. Men da mennesker med ADHD kommer med meget forskellige symptomer og meget forskellige måder at fungere på, har vi stort behov for en meget bred palette af andre behandlingsmuligheder. Det er et stort ønske. Og det samme gælder i forhold til medicinen, hvor det også er et stort ønske hos os, at lægerne bliver i stand til at tilpasse og dermed skræddersy behandlingen til den enkelte patient,” siger hun og peger dermed, lige som lægerne, på behovet for mere eksakt viden på området.
Relaterede artikler
Manglen på ressourcer i psykiatrien får lægerne i behandlingen af børn og unge med ADHD til for of...
Antallet af mennesker på ADHD-medicin er steget voldsomt under coronaepidemien. Særligt blandt de...
Tags: ADHD