”Vi har konstateret en mindre stigning i antallet af leveringssvigt siden marts i år og en stigning i antallet af signaler om mulige forsyningsvanskeligheder i 2022 i forhold til 2021," siger enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Kim Helleberg Madsen.

Lægemiddelstyrelsen: Problemer med medicinleverancer kan vokse i 2022

Udfordringer ved lægemiddelsleverancer er blevet større siden marts, og de kan blive endnu større resten af året, ifølge Lægemiddelstyrelsen. Apotekerne ønsker øget mulighed for substitution - uden lægen ændrer recepten - og bakkes op af brancheforening.

”Vi har konstateret en mindre stigning i antallet af leveringssvigt siden marts i år og en stigning i antallet af signaler om mulige forsyningsvanskeligheder i 2022 i forhold til 2021.”

Sådan lød det fra enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Kim Helleberg Madsen, efter seneste møde 14. juni i det nyoprettede Nationale Råd for Forsyningssikkerhed. Rådet er oprettet med fokus på at samle kræfter fra både det offentlige og private niveau.

Forsyningssituation ændrer sig hastigt

Kim Helleberg Madsen påpeger samtidig, at der er ikke er tale om en alarmerende udvikling. ”Vi ved, at antallet af leveringssvigt fluktuerer over tid, og pt. kan vi ikke sige noget om, hvorvidt der er en særlig trend. Noget tyder på, at transportproblemer og mangel på personale er blandt årsagerne til forsinkelse af visse leverancer. Lægemiddelstyrelsen følger fortsat udviklingen i forsyningerne tæt,” forklarer han.

Mens man altså kan sige noget om tendenser, er det stort set umuligt at opstille en fyldestgørende liste over manglende lægemidler. Sådan lyder det fra både Lægemiddelstyrelsen og Apotekerforeningen. Det skyldes, at leveringssvigt og restordrer er en meget dynamisk størrelse.

”Det ændrer sig fra dag til dag,” siger analysechef i Apotekerforeningen, Per Nielsen. 

Han henviser til, at et øjebliksbillede af nogle af de mest brugte lægemiddelpakninger, der er i restordre, dog kan findes på den særlige servicehjemmeside Restordre.dk

Listen opdateres to gange om ugen og anviser også kliniske forslag tilhvilke alternative pakninger, medicinbrugeren måske kan få udleveret i stedet for. Det kræver imidlertid i reglen, at lægen ændrer recepten.

Lavere restordrer siden efteråret

Hvis man ser på det lidt bredere perspektiv – siden corona ramte i foråret 2020 – har der imidlertid været en faldende tendens ift. mangel på lægemidler (Se grafikken). Det påpeger Per Nielsen.

”Pr. 13. juni i år var der i alt 1.235 forskellige pakninger (varenumre) - ud af ca. 14.000 på det danske marked – som på dagen var i restordre hos mindst én af de to fuldsortimentsgrossister Nomeco A/S og Tjellesen Max Jenne A/S. Men de færreste af dem berører reelt medicinbrugerne, især fordi apoteket kan substituere til en anden pakning,” forklarer Per Nielsen. 

Analysechefen uddyber:

”For det første var det kun 464 pakninger, der var i restordre hos begge lægemiddelgrossisterne. Men derudover er det kun et fåtal af disse, der har konsekvenser for borgerens mulighed for at få udleveret sit lægemiddel på apoteket, da de fleste pakninger jo tilhører en substitutionsgruppe (en gruppe af lægemidler med samme aktive indholdsstof i beslægtede lægemiddelformer, som indbyrdes kan erstatte hinanden, red.) Og apoteket tilbyder under alle omstændigheder borgeren den billigste tilgængelige pakning inden for substitutionsgruppen, uanset om den pakning, som lægen har ordineret, er i restordre eller ej.”

Udvidet adgang til substitution

Mens der således bliver substitueret i stor stil på de danske apoteker, kan det ikke altid foregå, uden lægen først har ændret recepten. Man kunne imidlertid hurtigere give borgerne adgang til de relevante lægemidler, hvis man i højere grad inddrog apotekernes kompetencer, mener Per Nielsen.

Han påpeger, at man den 13. juni således havde 10 pakningssubstitutionsgrupper, hvor alle pakninger i gruppen var meldt i restordre hos begge grossister. ”I disse 10 tilfælde kunne apoteket ikke umiddelbart tilbyde kunden et lægemiddel - uden at have en læge til at ændre recepten til et lægemiddel i en anden substitutionsgruppe. Og nogle gange blot til en anden pakningsstørrelse,” siger han og uddyber:

 ”I en række tilfælde ville apotekerne ellers kunne løse borgerens problem med det samme, hvis de fik udvidet adgang til at substituere. Gerne efter en bestemt protokol fastsat af myndighederne. Det kender man fra England, hvor myndighederne definerer såkaldte Serious Shortage Protocols (SSP), der angiver, hvilke andre lægemidler, apoteket må substituere til, hvis en hel substitutionsgruppe er løbet tør.” 

Om lægerne skal afgive noget af denne ’autoritet’ til apotekerne, har også sundhedsøkonom Jes Søgaard fremført. Til denne pointe sagde Bolette Friderichsen, formand for DSAM, for nylig til Sundhedspolitisk Tidsskrift:

"Den, der udskriver medicin, bør ikke have direkte interesse i omsætning. Det fører til øget medicinering og fare for over/fejldiagnostik."  

Brancheforening bakker op

Peter Jørgensen er direktør for Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler – altså de producenter, der står for kopimedicin, og som står for størstedelen af medicinsalget i Danmark.

Han er enig i, at en mulig løsning ift. forsyningsproblemer på sigt kan være at styrke apotekernes rolle. Ikke mindst i forbindelse med, at lignende midler, som apoteket stadig har på lager, kan bruges i stedet for udsolgte varer – uden at man skal spørge lægen først.

”Det vil også lette arbejdet for lægerne, hvis de ikke behøver undersøge, om det konkrete produkt mangler eller ’bare’ ikke kan fås på det lokale apotek. Her er det vigtigt at huske på, at det er faguddannede farmaceuter og farmakonomer på apotekerne. Dem har vi stor tillid til, og de kan håndtere rådgivning om og udlevering af medicin,” siger han og tilføjer:

”Samtidig synes vi, at det er vigtigt, at myndighederne har optimal indsigt i hele forsyningssituation. Det er således vigtigt at vide, om vi reelt mangler det pågældende lægemiddel, eller om der blot er udfordringer med at få det frem til patienten.” 

Peter Jørgensen mener, at man bør tage forsyningsproblemerne alvorligt, selvom det overordnet set ser pænt ud pt.

”Det ændrer ikke ved, at der nok lidt for ofte er eksempler på patienter, der har problemer med at få deres medicin på deres apotek. De tilgængelige data fra Lægemiddelstyrelsen viser, at det på en normal uge drejer sig om måske 10-20 substitutionsgrupper, hvor der optræder et egentligt leveringssvigt,” siger han. Direktøren tilføjer, at billedet er vanskeligere i en række andre lande, og at det er meget dynamisk.

”Udfordringerne er komplekse, og det er vigtigt at sige, at der ikke er nemme løsninger. På mødet i det Nationale Råd for Forsyningssikkerhed drøftede vi bl.a. de globale årsager til, at der kan være mangel på nogle lægemidler, og det kan skyldes mangel på råvarer, kvalitetsproblemer i produktionen eller andre ydre forhold som f.eks. corona eller krig.”

 

Like eller del denne artikel