Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Medicinrådet: Tre gange ja og to gange nej til ny medicin

På Medicinrådets møde i onsdags blev der taget stilling til fem nye anbefalinger om ny medicin. Og det blev til tre gange ja og to gange nej.

Ja til ny andenlinjebehandling mod galdevejskræft

Efter i november at have afvist at tage Pemazyre (pemigatinib) i brug mod lokalavanceret eller metastatisk kræft i galdevejene (cholangiokarcinom) har Medicinrådet nu besluttet at anbefale behandlingen. 

Baggrunden for Medicinrådets anbefaling, som gælder andenlinjebehandling af lokalavanceret eller metastatisk cholangiokarcinom, er, at rådet finder det sandsynligt, at behandling med Pemazyre for nogle patienter medfører, at deres kræfttumorer mindskes, og at der vil gå længere tid, før sygdommen forværres. Datagrundlaget er dog for usikkert til præcist at vurdere, i hvor høj grad behandling med Pemazyre betyder, at patienterne lever længere, skriver Medicinrådet i sin anbefaling.

I november 2021 lød Medicinrådets melding, at selvom data indikerer, at Pemazyre kunne være et bedre behandlingsalternativ end nuværende understøttende behandling, var kvaliteten af de data, der var for sammenligningen af Pemazyre med den nuværende behandling, meget lav. På den baggrund vurderede Medicinrådet, at omkostningerne til Pemazyre var for høje sammenholdt med usikkerheden om effekten. Siden er firmaet bag Pemazyre, Incyte, kommet med en ny pris, og på den baggrund anbefaler Medicinrådet nu behandlingen ud fra den betragtning, at omkostningerne er rimelige i forhold til den forventede effekt.

Anbefalingen om Pemazyre som andenlinjebehandling gælder patienter med intrahepatisk cholangiokarcinom i performancestatus 0-1 og en FGFR2-fusion eller andet rearrangement. Medicinrådet har ikke taget stilling til, hvornår i patientforløbet der skal testes for FGFR2-fusion eller andet rearrangement.

Læs anbefalingen her


Ja og nej til samme middel til behandling af lungesygdomme

Ofev (nintedanib) kan nu anvendes som standardbehandling af interstitiel lungesygdom med progredierende fibrose, PF-ILS. Dermed er det blevet lettere at hjælpe flere patienter med lungefibrose, herunder dem, der har autoimmun gigtsygdom med lungeinvolvering.

Nintedanib anvendes allerede i dag til behandling af idiopatisk pulmonal fibrose (IPF).

I sin anbefaling skriver Medicinrådet blandt andet:

”Medicinrådet vurderer, at behandlingen forsinker sygdomsudviklingen hos patienter med PF-ILS ved at bevare mere af deres lungefunktion sammenlignet med nuværende standardbehandling. Baseret på evidens og klinisk erfaring fra patienter med en tilsvarende lungefibrosesygdom forventer Medicinrådet, at behandling med nintedanib vil forlænge patienternes overlevelse.”

Nintedanib er det første og eneste lægemiddel, der er indiceret til PF-ILS og hjælper med at reducere yderligere dannelse af arvæv og stivhed i lungerne. Studier har vist, at præparatet bremser faldet i patienternes lungefunktion.

PF-ILS er en samlebetegnelse for progredierende interstitielle lungesygdomme og er en blandet gruppe af forskellige typer af lungefibrose, som f.eks. autoimmune sygdomme som reumatoid artrit, kronisk allergisk alveolitis, asbestose m.fl. Nogle af disse patienter kan nu få nintedanib som standardbehandling efter henvisning til et af de tre højt specialiserede centre i Danmark.

Samtidigt med godkendelse af nintedanib som standardbehandling af patienter med interstitiel lungesygdom med progredierende fibrose, PF-ILS, blev det til et nej fra Medicinrådet i forhold til at anbefale nintedanib i behandling af patienter med systemisk sklerodermi-associeret interstitiel lungesygdom (SSc-ILS).

Læs anbefalingerne her 

og her  

Læs Sundhedspolitisk Tidsskrifts dækning af sagen her:

Nej til ny behandling af behandlingsresistent depression

Patienter med vanskelig behandlelig depression får ikke næsesprayen Spravato (esketamin) som ny standardbehandling. Det er anden gang, at midlet får et nej. Og selvom der siden er kommet nye data til, er baggrunden for afslaget den samme, nemlig at data ikke gode nok. I hvert fald lyder Rådets vurdering i korte træk, at evidensen er for usikker, for sparsom og for heterogen.

Medicinrådet har vurderet esketamin i kombination med SSRI eller SNRI til to patientgrupper med varierende grad af behandlingsresistent depression. For begge grupper er der usikkerhed forbundet med vurderingen af esketamins effekt, fordi der ikke er komparative data for mere end fire ugers behandling, skriver rådet. Særligt for patienter med større grad af behandlingsresistent depression målt ved MSM-værdi ≥ 9 er data yderst sparsomme, også for de første fire uger af behandlingen.

For begge patientpopulationer er der hyppige bivirkninger, herunder især neuropsykiatriske bivirkninger. Medicinrådet er derudover bekymret for lægemidlets misbrugspotentiale.

Desuden vurderer Medicinrådet, at esketamin ikke er et relevant behandlingsvalg for voksne patienter, som ikke har responderet på mindst to forskellige behandlinger med antidepressiva. Det skyldes, at depression i dansk klinisk praksis ikke bliver vurderet behandlingsresistent efter tidligere behandling med blot to antidepressiva.

Læs anbefalingen her

Læs Sundhedspolitisk Tidsskrifts dækning af sagen her:

Ja til middel mod psoriasisgigt

Medicinrådet siger ja til lægemidlet upadacitinib til patienter med gigtsygdommen psoriasisartrit uden moderat til svær plaque psoriasis, som har haft et utilstrækkeligt respons på  – eller som har været intolerante over for – mindst én forudgående behandling med et almindeligt gigtmiddel.

Medicinrådet vurderer, at effekten af upadacitinib er sammenlignelig med den behandling, patienterne får i dag.

Medicinrådet vurderer også, at omkostningerne ved behandlingen er rimelige, når man sammenligner med andre 2.-valg biologiske lægemidler, der i dag anvendes til patientgruppen.

Læs anbefalingen her

 

Medicinrådet ved to også en lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til hepatitis C - version 2.0

Læs mere her