"Det er indiskutabelt, at journalen skal være sand. Og vi oplever det som et problem, der tager meget af vores tid," siger Niels Jørgen Langkilde, formand for Patientforeningen.

Statsadvokaten afviser sag om forkerte oplysninger i patientjournal

Statsadvokaten har afvist en sag, hvor der blev skrevet forkerte oplysninger ind i en patients journal - med henvisning til, at det ikke var med vilje. Patientforening ønsker nu lovændring, mens Venstre vil arbejde for et kvitteringssystem, så patienten bedre kan følge med i sin historik.

Skal en sundhedsperson have haft til hensigt at svindle med en patientjournal, før det skal have konsekvenser? Eller er det nok, at man som fagperson har ajourført en patientjournal forkert?

Ifølge en ny afgørelse fra statsadvokaten fra slutningen af januar, skal der være en hensigt om urigtig journalføring, før man juridisk kan tage affære.

Men formanden for Patientforeningen, Niels Jørgen Langkilde, er stærkt uenig. Han forfølger sagen og skriver i en forespørgsel til Folketingets Sundhedsudvalg dateret 1. februar:

”Når det forholder sig således i den af Patientforeningen så velbelyste sag, hvor der foreligger et bånd og en båndudskrift af samtalen (mellem patienten og sygeplejersken, som ajourførte journalen, red.), så er der med Patientforeningens briller behov for en ændring af straffeloven. Andre sager understøtter kun dette eksempel.”

Sagen skal ifølge Patientforeningen også ses i det lys, at flere læger har ført urigtige journaler om deres virke og har hentet ekstra penge på den konto. Det betyder, at patienterne står tilbage med en fejlagtig journal, der bl.a. kan koste forsikringspenge. F.eks. har en sag fra Fyn, hvor to læger fuskede med fiktive lægeydelser og overfaktureringer for op til 1,7 millioner kr., fået stor opmærksomhed.

Et spørgsmål om hensigt

Den nylige sag, som statsadvokaten har afvist, handler om en patient, der optog en samtale med en sygeplejerske på Aarhus Universitetshospital. 

Efterfølgende skrev sygeplejersken et referat, der ifølge patienten var langt fra båndudskriften. Patienten mener ikke, at sygeplejersken har fulgt lovgivningen omkring journalføring, da hun bl.a. noterede en række ting, der intet har med det lægefaglige at gøre. Det klagede patienten over, men blev afvist. Også da han indgav en politianmeldelse, blev han afvist – politiet ville ikke tage sagen, da de ikke mente, at der var et kriminelt forhold efter straffelovens paragraf 175.

Patienten gik videre med sagen, der landede på statsadvokatens bord. Statsadvokaten afviste endeligt sagen 22. januar - med samme begrundelse som politiet.

Stridens kerne er, om denne sag om journalisering er omfattet af straffelovens paragraf 175:

”Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.”

Statsadvokaten begrunder sin afvisning af sagen med, at hun ikke mener, at det har været en 'hensigt' at skrive en forkert journal.

Statsadvokatens afgørelse falder imidlertid Niels Jørgen Langkilde for brystet.

”Paragraf 175 er ok, men de skal fortolke den, som den står. Dvs. uanset om det er en hensigt at journalføre forkert eller ej, skal det retsforfølges. Men sådan forholder det sig ikke i den virkelige verden,” siger Niels Jørgen Langkilde og uddyber:

”Jeg har snakket med flere jurister, som fremhæver, at det er indiskutabelt, at journalen skal være sand. Og vi oplever det som et problem, der tager meget af vores tid. Vi er uenige i statsadvokatens undersøgelse, fordi du ikke ved, om journalen senere skal bruges i en retssag. Hvis du går tilbage og vil klage over det om otte år, er det håbløst, du får omvendt bevisbyrde. Det kan blive et stort problem i forsikringsspørgsmål.”

Nye procedurer for journalføring

Ifølge Niels Jørgen Langkilde kan det ofte være hensigtsmæssigt at bruge journaler i retssager, blot de er korrekte.

”Der skal nye procedurer til, der også tillader patienter og pårørende at tilføje noget til journalen. Vi skal væk fra den tankegang, at journalen er lægens ejendom,” siger han og uddyber:

”Når journalen bliver fremlagt i en retssag, skal man kunne se, hvis nogle ting er tvivlsomme. Dvs. hvis der kommer et referat fra lægen, der er helt i skoven, skal det kunne anføres af patient eller pårørende,” siger formanden.

Niels Jørgen Langkilde fremhæver en aktuel sag, som har fået medieopmærksomhed - en gruppe invaliderede patienter, der er opereret i hælen ved en eksperimentel operation, og som ville politianmelde det. ”Men politiet ville ikke modtage anmeldelsen. Det er ikke journalført på den rette måde, og det er patienterne altså blevet afvist på,” siger han.

Venstre vil skubbe på proces

Den nye afvisning fra statsadvokaten lander lidt imellem to stole, siden den dels handler om jura, dels om sundhedspolitik.

Justitsministeriets pressetjeneste skriver følgende i en mail til Sundhedspolitisk Tidsskrift:

”Vi vil henvise til Sundhedsministeriet vedrørende delen om at få fjernet eller rettet fiktive og fejlagtige journalføringer hurtigt og enkelt samt muligheden for at retsforfølge den ansvarlige journalfører med mulighed for erstatning, da det er deres ressortområde.”

Sundhedsministeriets pressetjeneste har ikke svaret på vores henvendelse.

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen vil imidlertid gerne kommentere sagen – men kun på et overodnet plan. Ordføreren er enig i, at der skal gøres noget for, at patienten nemmere kan se, hvordan vedkommende er registreret i systemet. Og han mener, at det skal gøres via et kvitteringssystem, så patienterne kan se, hvordan de bliver registeret.

”Jeg synes, det er en rigtig god idé at indføre et kvitteringssystem, når man har været til læge, som foreslået fra forskellige sider,” siger han og uddyber:

”Det er et gode i sig selv, at man som patient kan se, hvilken ydelse man har modtaget. Dernæst kan det virke præventivt i forhold til at modvirke snyd. Jeg vil nu forsøge at skubbe til den proces. Både på regionalt niveau og i forhold til regeringen for at skaffe det nødvendige grundlag for at komme i gang med et kvitteringssystem.”

Niels Jørgen Langkilde håber på sin side, at området kommer til at indgå i den nye sundhedsreform. 

”Jeg ønsker mig en opfattelse af journalen som et arbejdsredskab, såvel for patienter som for pårørende. Det forstår lægerne ikke; de mener kun det er et arbejdsredskab for dem. Men mange patienter er meget aktive, og det skal journalsystemet afspejle,” siger han.

Like eller del denne artikel