Skip to main content

{source js="async src="https://securepubads.g.doubleclick.net/tag/js/gpt.js" crossorigin="anonymous""}{/source}

{source}<?php
$document->getWebAssetManager()->addInlineScript(
'
window.googletag = window.googletag || {cmd: []};
googletag.cmd.push(function() {
googletag.defineSlot(\'/52195173/ST_top\', [[930, 180], [1240, 220]], \'div-gpt-ad-1772462896007-0\').addService(googletag.pubads());
googletag.pubads().enableSingleRequest();
googletag.pubads().collapseEmptyDivs();
googletag.enableServices();
});
',
['position' => 'before']
);
?>
{/source}

{source}<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1772462896007-0' style='min-width: 930px; min-height: 180px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1772462896007-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kræften eksploderer hos 61-årig kvinde - to måneder senere er "kræftcellerne nærmest smeltet væk"

Benny Vittrup er overlæge på Herlev Hospital og fortæller om ny behandling mod tyk- og endetarmskræft til patienter med en bestemt genfejl. En 61-årig kvinde, som ønsker at være anonym, er en af hans patienter. Hun oplever, at tarmkræften breder sig og nærmest eksploderer i bryst og armhule. Men efter få måneders behandling med ny immunbehandling er kræften væk. Her er hendes historie, fortalt af Benny Vittrup.

I september 2017 får vi henvist en 61-årig tidligere rask kvinde til kræftafdelingen på Herlev med en knude i huden i højre bryst og i højre armhule. Vi tror først, det er brystkræft, men en scanning viser, at hun har kræft i højre side af sin tyktarm, og en biopsi viste, at det er en særlig form for tyktarmskræft med en fejl i to af fire DNA reparations proteiner (MMR), der gør, at kræftcellerne kan blive synlige for immunsystemet. Hun har endvidere en mutation i et kræftgen (BRAF), så det er ikke en arvelig form, men en nyopstået kræft, hun har fået.

I september 2017 får hun får opereret svulsten væk fra højre del af tyktarmen, ligesom en hudmetastase på højre bryst fjernes. Der er dog stadig en lille lymfeknude i højre armhule, så hun begynder på kemoterapi (FOLFIRI). Men kræften i armhulen vokser allerede efter to måneder. Kemoterapien har ingen virkning.

I december 2017 får hun tilbudt immunterapi, som lige er blevet godkendt til denne særlige kræftform i USA, men hun vil først lige tænke over det. Allerede efter en måned i januar 2018 nærmest eksploderer kræften i brystet, og armhulen bliver helt ud tamponeret af kræftceller. 

I februar 2018 begynder hun immunbehandling med pembrolizumab. Allerede efter to måneder i april 2018 er kræftcellerne nærmest smeltet væk. Vi fortsætter behandling i otte måneder frem til oktober 2018.

 

”Jeg har lige set hende i oktober 2021 uden skyggen af kræft,” siger Benny Vittrup.

... ’ka det virkelig være rigtigt’, siger hun stadigvæk selv lidt vantro.

 

Relaterede artikler