Frede Olesen mener, at undersøgelsen bør få afgørende indflydelse på vores tænkning om udviklingen af sundhedsvæsenet. At kontinuitet skal tænkes ind. At betydningen af en fast behandler er enorm. Foto: Jesper Balleby

Professor: Ny forskning om kontinuitet i almen praksis bør ændre sundhedspolitikken

En ny, meget stor norsk undersøgelse viser, at jo længere tids tilknytning en patient har til sin praktiserende læge, jo større er patientens overlevelseschancer. Dansk professor mener, at forskningen bør få afgørende indflydelse på vor tænkning om udviklingen af sundhedsvæsenet.

I det britiske tidsskrift, British Journal of General Practice er der netop offentliggjort en norsk registerundersøgelse med 4,4 millioner patienter og deres praktiserende læge. Forskerne undersøgte betydningen af kontinuitet mellem læge og patient, idet man så på sammenhængen mellem det antal år, patienterne havde haft en fast praktiserende læge og deres brug af sygehus og deres overlevelseschancer.

Undersøgelsen viste, at patienter, som havde haft samme læge i mere end 15 år, havde 25 procent lavere dødelighed i forhold til de patienter, som kun havde haft deres praktiserende læge i et år. Deres brug af vagtlæger var 30 procent lavere, og antallet af akutte indlæggelser var 28 procent lavere. 

Undersøgelsen viste, at der var en sammenhæng mellem antallet af år med fast læge og patienternes brug af sygehus og deres overlevelseschancer.

"Sammenhængen mellem kontinuiteten og patientfordele er sandsynligvis kausal (der er en årsagssammenhæng, red.)," siger en af forskerne, forskningsprofessor Hogne Sandvik, som er dr.med., specialist i almen medicin og praktiserende læge (på norsk fastlege) ved Morvik lægekontor i Bergen.

Frede Olesen, forhenværende praktiserende læge og adjungeret professor ved Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis, er begejstret for resultatet. 

"Lad os forestille os, at man med et medikament - afhængigt af dosering - kunne opnå at reducere vagtlægebrug med 13-30 procent, reducere antal akutte indlæggelser med 12-28 procent og reducere dødelighed før tid med 8-25 procent. Et sådant medikament ville blive en storsællert, TV-aviser ville stå i kø med reportager, ministre ville skulle i samråd om hurtigst mulig udbredelse, og regionerne ville som driftsansvarlige love at gøre noget straks. Medicinalbranchen ville sikre hurtig implementering. Med god grund, for effekten er uhørt stor," siger han og fortsætter:

"Nu drejer forskningen og omtalen sig imidlertid blot om en indsats, der sikrer en korrekt udvikling af vort sundhedsvæsen. Så sker der næppe så meget. Trist og udtryk for svag sundhedspolitik og manglende reformer og et faktum, der bør huskes i et valgår."

Han mener, at undersøgelsen bør få afgørende indflydelse på vores tænkning af, hvordan udviklingen af sundhedsvæsenet skal foregå. At kontinuitet skal tænkes ind.

"Betydningen af at have en fast behandler er et emne, der desværre næsten ikke får politisk fokus, når der tages beslutninger og laves strukturændringer," siger han.

"I dag har vi næsten 10 procent færre praktiserende læger end for 20 år siden trods ældrebølge og befolkningsvækst. Når der er for få praktiserende læger, underminerer man muligheden for at have en fast læge med tid til patienten i konsultationen. Og på sygehusene har fået tusindvis af nye ansatte, men det går også der langsomt med at sikre, at svært syge patienter har en fast behandlingsansvarlig læge. Også hjemmeplejen er blevet dybt fragmenteret i kommunerne på trods af, at vi fra hollandske erfaringer ved, at meget kan opnås ved også der at satse på kontinuitet. Det samme gælder i øvrigt i socialvæsenet, hvor hver skift af rådgiver giver prognose-forværring. Megen ny forskning viser tillige, at kontinuitet og relation mellem læge og patient i sig selv medvirker til at dæmpe smerter og andre symptomer," siger han.

 

Relateret artikel

 

Tags: almen praksis, praksis

Like eller del denne artikel