Tidligere PLO-formand: Venstre har åbenbart ikke forstået problemet med stråmandsklinikker
Inden Venstre stemmer nej til Konservatives beslutningsforslag om at bekæmpe stråmandsklinikkerne i almen praksis, bør de sætte sig bedre ind i sagerne.
For sundhedsordfører Martin Geertsens argumentation for nej’et rammer ved siden af, lyder det fra praktiserende læge og tidligere formand for PLO, Christian Freitag.
Venstres argumentation for at sige nej til de konservatives beslutningsforslag om at bekæmpe stråmandsklinikker i almen praksis holder ikke. Partiet har åbenbart ikke forstået, hvad problemet med stråmandsklinikkerne er. Det vurderer praktiserende læge og tidligere formand for PLO, Christian Freitag, efter at han 26. maj læste sundhedsordfører Martin Geertsens argument for, at partiet ville sige nej til forslaget.
For blot to måneder siden var Socialdemokratiet og Venstre enige med Folketingets øvrige partier o...
“Det Konservative Folkeparti har rejst en problemstilling om Sundhedslovens §227, stk 2. Den paragraf gav i 2013 læger mulighed for at eje op til seks ydernumre. Det har stort set ingen læger benyttet sig af. I stedet har private firmaer brugt den paragraf til at komme ind på markedet for almen praksis. De kontakter læger, som de så, mod betaling, får til at opkøbe ydernumre, som firmaerne efterfølgende kan drive med ansat personale, uden risiko for ejerlægen. Det handler ikke om regionernes mulighed for at lave udbudsklinikker og regionsklinikker, sådan som Geertsens argumentation giver indtryk af. Det er en anden del af loven (stk. 3-6), De muligheder har regionerne fortsat. Så det virker, som om at Konservative rejser en bekymring i Øst, og så bliver vi beroliget i Vest,” siger Christian Freitag.
Han er ikke sikker på, at Venstres sundhedsordfører har forstået begreberne ‘ydernummer’ og ‘kapacitet’, som tilsammen ellers udgør en vigtig del af problemstillingen. Det samme gælder konsekvenserne af Folketingets ændring af sundhedsloven i 2013, der gjorde det muligt for enhver læge i almen medicin at eje op til seks ydernumre frem for kun ét. Politikerne håbede på, at lovændringen ville få driftige læger til at drive flere praksisser samtidigt og dermed sikre lægedækningen i områder med lægemangel.
Problemet med lovændringen var, at den ikke lagde et loft på, hvor mange læger - kapaciteter - der kunne arbejde under ét ydernummer. Ét ydernummer kunne rumme vilkårligt mange læger, hvilket flere aktører efterfølgende argumenterede for måtte være en fejl. Men Sundhedsministeriet ville ikke sætte nogen begrænsning på antallet af læger per klinik, formentlig fordi det er meget svært at sætte en begrænsning på en lov, efter at loven er lavet. Det kræver i bund og grund, at loven laves helt om. Konsekvensen er, at ejeren af en praksis i dag har mulighed for at ansætte et ubegrænset antal læger under hvert ydernummer.
“Som læge står det mig altså frit for at erhverve seks klinikker svarende til seks ydernumre og ansætte f. eks. 10 læger under hver klinik, således at jeg sammenlagt har 60 læger ansat. Med 1.600 patienter for hver læge er vi oppe i nærheden af 100.000 patienter, som jeg som indehaver af de seks ydernumre kan være ansvarlig for. Og det er jeg ikke sikker på, at alle sundhedspolitikere er Christiansborg er klar over - det gælder også dem, der var involveret i at lave loven om i 2013,” siger Christian Freitag.
Han bider mærke i, at et meget lille antal praktiserende læger selv har taget initiativ til at opkøbe ekstra ydernumre ud over det, de selv er aktive på.
“De eneste aktører, der for alvor har udnyttet loven, er to private firmaer - Nordic Medicare og Alles Lægehus. De har fundet ud af, at de kan benytte den lov til at få læger til at skrive under på at have opkøbt ydernumre på nogle klinikker og hyre dem ind til at stå for driften. Og jo større klinikkerne er, jo bedre. For firmaerne har stordriftsinteresser,” siger han.
Det problem er efter hans opfattelse røget hen over hovedet på Martin Geertsen. Det er i hvert fald ikke det, som sundhedsordføreren forholder sig til i den argumentation, han lægger frem.
“Han kunne have sagt, at han synes, at det er forkert, at praktiserende læger altid skal eje klinikkerne, og at der også skal være plads til, at klinikkerne kan ejes af private koncerner. For så kunne vi få drøftet det. Men hans argument med, at regionerne fortsat skal have mulighed for at sikre lægedækningen, hænger altså ikke sammen med de ønskede ændringer,” siger han.
Sundhedsordførerne er dog ikke de eneste, som Christian Freitag oplever har svært ved at forstå problematikken om stråmandsklinikkerne. Det gælder også hans kolleger - de praktiserende læger.
Som praktiserende læge er han selv bekymret over det stigende antal stråmandsklinikker, hvorfor han også ofte skriver om det til sine kolleger og i medierne. Men hvor han normalt godt kan få praksislæger med på en pointe, er det i denne sag svært at få praksislæger op af stolen.
“Dels er det komplekst, og dels ligger problemerne en del år ud i fremtiden. Men dertil er der nok også en del læger, der har oplevet, at disse opkøb presser priserne lidt i vejret. De private firmaer tilbyder f.eks. ældre læger en del mere for deres praksisser, end de kunne få på det private marked. Og så siger de ja tak til at få lidt flere penge med på pension. De tænker måske ikke over, at det vil medføre gevaldige problemer for de kommende, meget større generationer af læger, der er færdiguddannede om få år, og som forventer at kunne købe deres egen praksis for rimelige penge, sådan som læger har gjort i generationer,” siger Christian Freitag.