Ugens udvalgte:

Lægemangel spænder ben for et løft af sundhedsvæsenet 

Hvad skal vi med visioner for hospitalerne og almen praksis, når der mangler læger til at eksekvere dem? Det var et af de store spørgsmål, som Medicinske Tidsskrifter lagde sig i selen for at besvare den forgangne uge.

Tjenestepligt for læger skrottes

Regeringens planer om en tjenestepligt for helt nyuddannede læger skal skrottes. Det besluttede et bredt flertal fra Folketinget i den forgangne uge. Flertallet vil have regeringen til at indkalde partierne til forhandlinger om løsninger på manglen af praktiserende læger. Afstemningens udfald er en triumf for Lægeforeningen, Yngre Læger og Praktiserende Lægers Organisation, der satte sig op imod udspillet med indspark til kritiske kommentarer og debatindlæg i bl.a. Medicinske Tidsskrifter straks efter, at Socialdemokratiet som oppositionsparti for 2,5 år siden fremlagde det som et led i sit daværende sundhedsudspil. Med udspillet ville Socialdemokratiet tvinge nyuddannede læger til at arbejde et halvt år i et af de stadig flere områder af landet, der mangler praktiserende læger - men lægeforeningerne skød det ned ved at fremsætte seks alternative forslag til at løse lægemanglen. På Lægeforeningens egen hjemmeside og f.eks. Twitter beskriver Lægeforeningens formand Camilla Noelle Rathcke afstemningens udfald som en sejr. Hun sagde bl.a. ”Det er godt nyt og viser, at vores pres har virket.” 

Efterlyser effektdata for kræftplan IV

Sundhedsøkonomi Jes Søgaard revser i denne uge Sundhedsministeriets evaluering af Kræftplan IV for ikke at holde armslængde ved at lade egne embedsmænd frem for uvildige forskere til at lave den. Derudover kritiserer han rapporten for ikke at fremlægge dokumentation for kræftplanens effekt. Til Medicinske Tidsskrifter udtaler han, at han savner data for, at det går så godt med kræftplanen, som ministeriet påstår i rapporten. Ambitionen med kræftplan IV fra 2016 er, at færre danskere skal opleve at få en kræftsygdom, flere skal overleve kræft – og alle skal opleve, at deres forløb er veltilrettelagt, og at de bliver inddraget undervejs. Èn af planens helt store målsætninger er, at Danmark i 2030 skal have den første røgfrie generation. De fleste initiativer holder tidsplanen - men nogle halter fortsat bagefter, som f.eks. niitiativerne om beslutningsstøtteværktøjer og et kompetenceløft i kræftkirurgien. Hæmatologer efterlyser også, at kræftplanen i højere grad løfter de praktiserende lægers kompetenceniveau i forhold til at opdage hæmatologiske sygdomme. De ønsker diagnostiske centre, som prompte kan udrede patienterne. Men visionerne er svære at realisere med den store lægemangel.

Regionerne revses for at afvise dyre behandlinger

Kræftens Bekæmpelse (KB) rejser nu en sag overfor Danske Regioner efter at have været vidne til, at en række læger har fået nej til at behandle med nye dyre lægemidler af de regionale lægemiddlkomitéer, fordi de endnu ikke var godkendt af Medicinrådet. Den fremfærd sætter lægernes ordinationsret ud af kraft og bunder i en fejlagtig opfattelse af Medicinrådet som en myndighed, lyder det fra KB´s direktør Jesper Fisker. Hans kritik udspringer af et nyligt debatindlæg, hvor en brystkræftpatient fortæller, at hendes onkolog havde fået afslag på at ordinere hende ny dyr medicin, alene fordi Medicinrådet stadig vurderede det. Reaktionen støtter op om Leif Vestergaard Pedersens tidligere kritik af komitéernes praksis. Det er ikke første gang, at Lægemiddelkomitéerne er blevet beskyldt for at se stort på lægernes fri ordinationsret. I september 2020 bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift f.eks. en historie om, at Region Hovedstadens regionale lægemiddelkomité afviste en behandling med lægemidlet Spinraza af dreng med SMA, selv om midlet var godkendt af Medicinrådet. Pudsigt nok var afslaget underskrevet af komitéens formand Steen Werner Hansen, der også er medformand for Medicinrådet.

Vestjylland opgiver psykiatriske funktioner

Regionspsykiatrien Vest frasiger sig nu sine syv regionsfunktioner på grund af en voldsom mangel på speciallæger. Selv om Region Midtjylland helt tilbage i 2016 iværksatte en nødplan for at tackle manglen i udkantsområderne, lykkedes det ikke at vende udviklingen. Siden da er det tværtimod gået ned ad bakke, således at Regionspsykiatrien Vest aktuelt kun har to af i alt 11 stillinger besat. Og det er alt for få til at løfte opgaverne. Planen er derfor at flytte behandlingsansvaret til Psykiatrien ved Aarhus Universitetshospital, hvor personalet frygter at blive lagt ned af ekstra opgaver. I et debatindlæg advarer to regionsrådsmedlemmer om, at hver tredje stilling som psykiater aktuelt står ledig i regionen. Hospitalsdirektør Tina Ebler tror ikke, det kan lade sig gøre at fylde de 44 ledige stillinger. Hun vil hellere finde ud af, hvor mange psykiatere, der som minimum skal der til for, at kunne få hjulene til at dreje rundt. Lignende overvejelser sker i de øvrige regioner. I 2017 manglede regionerne at besætte 113 speciallægestillinger i psykiatrien. Lægemanglen kickstarter en ond spiral, hvor det tilbageværende personale får alt for travlt. Det er én af årsagerne til den aktuelle krise ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, hvor JydskeVestkysten har afdækket, at arbejdspres, vold og trusler og mistillid til ledelsen har fået ansatte til at flygte.

Ugens grafik er en dokumentar 

Dokumentarserien "Mission Possible: The Race for a Vaccine" følger medicinalfirmaet Pfizer i sine anstrengelser for at lave covid-19-vaccinen. Serien er blevet til samarbejde med TV-stationen National Geographic og kan ses på Youtube.

Udland: Covid-19 kan udløse neurologiske symptomer hos børn

De store internationale nyheder står stadig i pandemiens tegn. F.eks. viser et nyt amerikansk studie omtalt i New York Times, at et betydeligt antal unge med syndromet også udvikler neurologiske symptomer såsom hallucinationer, forvirring, taleforstyrrelser og problemer med balancen.

Derudover er det lykkedes et amerikansk forskerhold ved forskningsinstitutionen Scripps Research at udvikle en helt ny type HIV-vaccine baseret på Modernas covid-vaccine. I et fase I-forsøg var hiv-vaccinen i stand til at udløse det nødvendige immunrespons for at kunne blive en effektiv vaccine. Forskerne håber på, at vaccinen på sigt kan blive verdens mest effektive hiv-vaccine. Vaccinen aktiverer ​immunforsvarets B-celler, som konstant er på jagt efter fremmede antigener som f.eks. bakterier og virus. Derudover aktiverer den produktionen af mange forskellige typer neutraliserende antistoffer (bnAbs), som ser ud til at kunne koble sig på de pigge på overfladen af Hiv-virus, der tillader virussen at trænge  ind i humane celler og deaktivere dem. Stimulering af produktionen af ​​bnAbs er i årtier blevet forfulgt som en hellig gral i udviklingen af HIV-vacciner - hidtil uden held. 

Tags: UgensUdvalgte

Like eller del denne artikel