Patientforening efterlyser strategi for cannabisforskning
Studierne i en stor metaanalyse fra den anerkendte organisation af europæiske smertelæger IASP bærer præg af samme mangel på sammenhæng, som gælder studierne i den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis. Den mangelfulde dokumentation er et problem, og derfor bør det politisk vedtages, at en forlængelse af forsøgsordningen skal indeholde en centralt styret strategi for forskningen, mener forskningschef i Scleroseforeningen, Lasse Skovgaard.
Metaanalysen fra IASP har sået tvivl om effekten af medicinsk cannabis til behandling af smerter, netop som Folketinget skal til at drøfte en mulig forlængelse af den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis. Ordningen bør imidlertid fortsætte, og denne gang med en styrket og centralt styret forskningsstrategi for indsamling af viden om effekt og bivirkninger. Det mener forskningschef i Scleroseforeningen, Lasse Skovgaard.
“IASP’s studie handler kun om smerte, og det er jo bare en af flere indikationer i forsøgsordningen. Der er blandt andet også spasticitet og kvalme, så koblingen af studiet til et forslag om at droppe forsøgsordningen er søgt,” siger Lasse Skovgaard.
IASP’s udgivelse er en metaanalyse, der gennemgår de bedste tilgængelige studier, der findes, men studierne dækker en række forskellige diagnoser og typer af smerte, og en række forskellige typer cannabisprodukter, som alle er puljet sammen i ét datasæt. Det giver en stor statistisk styrke, men samtidig bliver resultatet så overordnet, at der kan gemme sig utrolig meget i de tal, mener Lasse Skovgaard.
“Man kan for eksempel påpege, at studiet ikke viser noget om, hvorvidt et specifikt præparat med medicinsk cannabis kan give en effekt mod neuropatiske smerter hos mennesker med sclerose. Den type af specifik viden, som er den mange patienter efterspørger, drukner de i de store gennemsnitsberegninger. Så jeg synes, man overfortolker og overdriver, hvad man kan konkludere ud fra det studie. Man overdriver det man vil kalde resultaternes udsigelseskraft, og det er meget ærgerligt for den faglige diskussion,” siger Lasse Skovgaard.
Manglende videnskabelig dokumentation, og manglende retningslinjer for behandlingen har været to ømme punkter i den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis, siden den blev etableret for snart fire år siden.
Læger har over en bred kam været kritiske over for at tage en behandling i brug, der ikke var og ikke er veldokumenteret effekt for, og Lægemiddelstyrelsen har på grund af den manglende dokumentation heller ikke kunnet udgive en egentlig vejledning til de læger, der skal varetage behandlingen. Det sidste problem har Klinisk Cannabis Forum, som er en sammenslutning af læger, der er positive over for behandling med medicinsk cannabis, taget på sig at løse. Gruppen er netop nu ved at foretage de sidste rettelser i en ny vejledning baseret på erfaringerne fra forsøgsordningen, som inden for en måneds tid vil blive tilgængelig på gruppens hjemmeside.
Problemet med manglende evidens skal politikerne imidlertid tage ansvar for at samle centralt under en velovervejet strategi, mener såvel Klinisk Cannabis Forum som Scleroseforeningen..
“Man bliver nødt til at tænke bredt i forhold til den viden, man skal indsamle. Det er supervigtigt at få resultater fra kliniske, kontrollerede studier, men jeg tror ikke på, at det kan stå alene, hvis vi skal have et godt bredt vidensfundament. Medicinsk cannabis adskiller sig fra andre behandlinger på nogle parametre som for eksempel, at der er store udfordringer med at rekruttere deltagere, og det bliver man nødt til at forholde sig til. Der er forhold, der komplicerer den type studier, man normalt ville lave, så man er nødt til også at tænke i lidt andre baner, og det skal gøres centralt og være en del af en samlet strategi for, hvordan vi får indsamlet mere og bedre viden,” siger Lasse Skovgaard.
Udfordringen med bias i rekrutteringen til studier med medicinsk cannabis går blandt andet på, at mange af de patienter, der reagerer positivt på medicinsk cannabis, allerede tager det på eget initiativ. Hvis de skal deltage i et studie, vil de være nødt til at trappe ud af deres forbrug med risiko for at få det dårligere for derefter at begynde igen i et studie, hvor de risikerer, at det, de får, er placebo. Den mulighed får mange til at takke nej, og det er en udfordring, man ifølge Lasse Skovgaard meget vel har kunnet opleve i de studier, der har været i forbindelse med den hidtidige forsøgsordning.
“Det er en real world problematik, som man som forsker nogle gange undervurderer. En anden udfordring er, at patienterne ikke må køre bil, når de er med i et forsøg, og for mange er det så stort et problem, at de vælger ikke at være med. Alt i alt betyder det, at der kan være en væsentlig bias i forhold til, hvem man ender med at få med i de kontrollerede cannabisstudier, og man risikerer at få en overrepræsentation af folk, der muligvis har prøvet medicinsk cannabis, men ikke har oplevet succes med det og derfor ikke er aktive brugere, såkaldte non-respondere, så man får en gruppe, der ikke er repræsentativ,” siger Lasse Skovgaard.
De overvejelser skal med i planlægningen af en forskningsstrategi for en eventuel ny eller forlænget forsøgsordning, og de skal også med, når man vurderer metaanalyser som den, der lige er udkommet fra IASP. En nærlæsning af IASP-studiet giver da også et ganske nuanceret billede, hvor forskerne tager mange forbehold og understreger, at man ikke på baggrund af studierne kan konkludere, at medicinsk cannabis ikke har effekt mod smerter, man kan blot ikke påvise den ud fra de studier, der foreligger.
Relaterede artikler
Tags: Medicinsk cannabis, cannabis