Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Lægers tese: Ringe teknik er muligvis skyld i alvorlige bivirkninger ved covid-19-vaccine

Vaccinerne mod covid-19 bliver ikke altid givet korrekt, vurderer læger efter at have set danskere blive vaccineret på TV. Det kan være årsag til de alvorlige bivirkninger, som man lige nu undersøger skyldes AstraZeneca-vaccinen.

Speciallæge Torben Sørensen fulgte med, da DR viste billeder fra de første vaccinationer. Han har som tidligere praktiserende læge, nu pensioneret, vaccineret tusindvis af patienter, og det han så på skærmen fik ham til at rykke på stolen. Teknikken var nemlig mangelfuld - for at sige det mildt. 

Torben Sørensen kunne se, at de personer, som administrerede vaccinen, ikke fulgte standarden for god vaccinationsteknik, og da han så hørte, at AstraZeneca-vaccinen blev mistænkt for alvorlige bivirkninger, lagde han to og to sammen. Han kontaktede Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet, for at diskutere det med ham. 

Niels Høiby havde bemærket samme ringe vaccinationsteknik og gav Torben Sørensen ret i, at det kan være en mulig forklaring på de bivirkninger, man nu frygter skyldes AstraZeneca-vaccinen. Men det kan muligvis også ske med andre vacciner. Det vender vi tilbage til. 

”Hvis vaccinen gives forkert og rammer ind i blodbanen - og ikke kun i skuldermuskulaturen – kan det i værste fald give en så voldsom, systemisk og inflammatorisk reaktion, at det kan føre til mange små blodpropper i blandt andet lunger,” siger Niels Høiby, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Niels Høiby har siden sin samtale med Torben Sørensen gravet i den videnskabelige litteratur og vendt problematikken med kolleger, og han vurderer nu, at den ringe teknik er en sandsynlig forklaring på de observerede bivirkninger. 

”Det kan forklare de meget få, men alvorlige tilfælde med blodpropper, som er observeret, men som ikke var at finde i det store studie. Det er jo ikke altid læger og sygeplejersker, der giver vaccinerne,” siger han.

Træk nålen forsigtigt tilbage

Der er især ét element ved den måde, de to læger så vaccinationen blive givet, der bekymrer dem – den manglende ’aspiration’. 

”Når man vaccinerer, er det vigtigt, at man sikrer sig, at vaccinen ikke ryger direkte ind i blodbanen. Man skal trække nålen let tilbage, og hvis der så kommer blod op i stemplet på kanylen, indikerer det, at nålens hoved har ramt ned i et af de mange blodkar i skuldermusklen. Og så skal man finde et nyt sted at stikke,” siger Torben Sørensen.

Teknikken med aspiration er også beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning (side 62 og 63) for administrering af covid-19-vaccinerne. 

Reaktionen kommer ikke kun ved AstraZeneca-vaccine

Noget tyder på, at det ikke kun er AstraZeneca, der kan udløse en reaktion i kroppen, som i meget sjældne tilfælde kan give små blodpropper.

Niels Høiby har fundet et studie på en enkelt 65-årig kvinde i USA, udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor kvinden fremstår med lignende alvorlige bivirkninger dagen efter vaccinen, sådan som det er blevet observeret i Danmark.

I studiet har kvinden dog fået en mRNA-vaccine mod covid-19 – det vil sige enten Moderna eller Pfizer/BioNtech-vaccinen, som er en anden type vaccineteknologi end AstraZenecas vaccine. 

Men det underbygger bare, at det kan være administreringen af vaccinen og ikke den enkelte vaccine, der er skyld i bivirkningerne, vurderer Niels Høiby.

Lægerne bag studiet finder en voldsom aktivitet i skuldermusklen og de lokale lymfeknuder, men også aktivitet i lungerne og i milten. Og det er især sidstnævnte, der peger mod, at der kan være endt noget af vaccinen direkte i blodbanen, siger Niels Høiby.

”Symptomerne fra milten kan ses relativ kort tid efter vaccination, og det burde det ikke, hvis det var foregået korrekt. Ideen med en vaccination er jo, at vaccinen skal ud i lymfesystemet og videre til lymfeknuderne, men ikke direkte ind i blodet,” siger Niels Høiby.

Han har selv forsket og arbejdet med vacciner som klinisk mikrobiolog.

”Hvis vaccinen er kommet ind i blodbanen og herfra til hjertet, gennem lungerne og til milten, er det min hypotese, at det aktiverer et systemisk inflammationsrespons med blødningsforstyrrelser (dissemineret intravaskulær coagulation, DIC, red.), som man også ser ved blodinfektionen meningokoksepsis. Det er et sygdomsbillede, der er meget kendt for os, som arbejder med infektioner hos mennesker,” siger Niels Høiby.

Yngre får måske større respons på dårlig vaccinationsteknik

I øjeblikket er det AstraZeneca, som bliver mistænkt af myndighederne for alvorlige bivirkninger, men det skyldes sandsynligvis, at man i højere grad har vaccineret yngre aldersgrupper med AstraZeneca end med Moderna og Pfizer/BioNTech, mener Niels Høiby. Og yngre har et mere reaktivt immunsystem og vil derfor mere tilbøjelige til at få en systemisk, inflammatorisk respons på at få vaccinen direkte ind i blodet, forklarer han. 

”I starten blev AstraZeneca ikke godkendt til danskere over 65 år, da den ikke var afprøvet i den aldersgruppe. Derfor er den blevet givet til yngre, særligt sundhedsfaglige, som er mere tilbøjelige til at få en stærk immunologisk respons. Når Pfizer/BioNTech og Moderna begynder at blive givet til yngre danskere under 65 år, vil vi muligvis se tilfælde, som de har set i USA, hvis vaccinationsteknikken ikke bliver bedre. Det er min hypotese, ikke noget jeg kan bevise,” siger Niels Høiby.

Han mener, at sundhedsmyndighederne for en sikkerhedsskyld skal sikre sig, at vaccinationen foregår helt korrekt, og at de ikke-sundhedsfaglige, der er sat til at vaccinere, får den nødvendige oplæring.

”Der er flere mulige løsninger. Man kan sikre sig, at de bliver oplært i korrekt vaccinationsteknik. Eller også kan man overveje at lade dem vaccinere i underhuden, hvor der ikke er samme risiko for at ramme blodbanen. Den immunologiske respons vil uden tvivl være den samme,” siger Niels Høiby. 

Torben Sørensen har kontaktet Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen for at gøre opmærksom på den mulige problematik.

 

 

LÆS OGSÅ

 

 

Få vores nyhedsbrev tilsendt gratis alle hverdage
{module 121}

 

Tags: corona, coronavaccine

Del artikler