"Vi tager forbehold for eventuelle oversete metode- og regnefejl i pre-print-udgaven, som vil kunne påvirke brugbarheden af resultatet," siger Christian von Buchwald.

Danske forskere offentliggør hemmelig undersøgelse om lyntests

Forskere fra Rigshospitalet, Region Hovedstadens Akutberedskab og Statens Serum Institut lægger nu en undersøgelse frem før, at den er bedømt af fagfæller (peer-reviewed) og offentliggjort i et tidsskrift. Undersøgelsen viser, at lyntest (også kaldet antigen-test) er langt mere pålidelig end først antaget.

Der har været stor forvirring om sikkerheden af de kviktest, der er en del af den danske teststrategi mod corona, og derfor gav forskere fra Rigshospitalet sig til at undersøge kvaliteten mellem jul og nytår. 4.697 borgere blev podet for covid-19 med både en PCR-test og en lyntest i Testcenter Taastrup.

Men da resultaterne af den store undersøgelse kom, ville forskerne først ikke lægge resultaterne frem, fordi de først skulle bedømmes og publiceres i et videnskabeligt tidsskrift. Samme nølen sås f.eks., da resultaterne fra det berømte mundbinds-studie DANMASK-19 skulle lægges frem - det blev først offentliggjort efter flere måneder, da forskerne ville have den peer-reviewed og offentliggjort i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift først.

Beslutningen fra forskerne om at hemmeligholde resultaterne om lyntests effektivitet har mødt stor kritik fra medier og eksperter, der mener, at forskernes resultater er for vigtige til ikke at dele dem - ikke mindst fordi de danske myndigheder har skullet tage beslutninger om store indkøb af nye lyntest.

Kritikken har nu fået forskerne til at foretage en kovending.

"Da der er meget fokus på hurtigtest som et vigtigt redskab i smitteopsporingen, og resultatet af studiet kan være relevant for den danske strategi mod corona, fremlægges resultaterne efter ønske fra Statens Serum Institut og Rigshospitalet før peer-review," skriver Rigshospitalet nu i en pressemeddelelse.

Resultaterne er derfor lagt på pre-print-serveren MedRXiv.org.

Resultaterne viser, at lyntesten har en følsomhed på 70 procent. Det betyder, at den fanger 70 procent af de corona-positive personer, som PCR-testen fanger. Blandt de corona-negative personer var hurtigtesten enig med PCR-testen i 99,5 procent af tilfældene.

Samtidig viser resultaterne, at hvis man som borger får et positivt svar på en hurtigtest, kan man regne med, at det er korrekt i 87 procent af tilfældene. Får man et negativt testsvar med en hurtigtest, kan man regne med, at det er korrekt med 99 procents sikkerhed. 

et tidligere fransk studie. Det franske studie undersøgte tre kendte antigen-test: Biosensor Standard Q, Abbott Panbio og Biosynex. Producenterne angav en følsomhed på 93-98% i forhold til PCR-testen, men det franske studie viste, at den kun var på henholdsvis 60,1 procent, 55,3 procent og 59,6 procent.

"Vores tal viser, at de anvendte hurtigtest har en bedre diagnostisk sikkerhed end angivet i det franske studie, der fandt en følsomhed på 55 procent. Styrken ved vores projekt er, at det er blandt verdens største af sin art, og at det er udført på danske borgere i det etablerede test set-up under anden bølge af corona-pandemien," siger Christian von Buchwald, professor ved Københavns Universitet, overlæge i Afdeling for Øre- Næse- Halskirurgi og Audiologi ved Rigshospitalet.

Christian von Buchwald, der er ansvarlig for projektet, understreger, at offentliggørelsen af resultaterne sker uden om peer-review. Derfor er det væsentligt at tage forbehold for resultaterne og deres validitet.

"Vi forventer ikke at have lavet lignende fejl som i det franske studie, men vi tager forbehold for eventuelle oversete metode- og regnefejl i pre-print-udgaven, som vil kunne påvirke brugbarheden af resultatet," siger Christian von Buchwald og fortsætter:

"Vores ambition er fortsat, at vi hurtigst muligt kan få resultaterne kigget efter i sømmene af uvildige forskere, så myndighederne har valide data at navigere ud fra. Så det afventer vi gerne."

Tags: corona, lyntest

Like eller del denne artikel