”Jeg ville ønske, at man overalt blev inddraget og informeret, når man kommer i en situation, hvor man for første gang står som pårørende til en psykisk syg," siger Tommy Brock Sørensen, der er far til en psykisk syg voksen datter.

Far til psykisk syg fik først efter 7 måneder at vide, at der var hjælp at hente

Et forslag om en psykiatrisk sundhedsplejerske, der tidligt kan opsøge forældre med psykisk syge børn, var en helt konkret ide, der hurtigt samlede enighed. Det skete i den virtuelle paneldebat mellem politikere, organisationsfolk, forældre m.fl. efter den digitale premiere 6. januar på dokumentarfilmen ’De pårørende’, der følger en af foreningen Bedre Psykiatris pårørendegrupper. Filmen sendes på TV2 tirsdag.

”En psykiatrisk sundhedsplejerske lyder som en fantastisk plan. For som pårørende handler det om at blive grebet fra starten, når dit barn bliver psykisk syg, og du havner i en situation, hvor du er på fuldstændig bar bund og ikke aner, hverken hvad psykisk sygdom er, eller hvad du skal gøre,” løde det fra Birgitte Janischefska. Hun er en af blot fire pårørende-mentorer, som er ansat i psykiatrien i Danmark, og slog under debatten også til lyd for ansættelse af langt flere sådanne mentorer i hele landet.

For Tommy Brock Sørensen, der er far til en psykisk syg voksen datter og medvirker i filmen, lød både ideen om psykiatriske sundhedsplejersker og flere mentorer som sød musik, da han mente, at pårørende i Danmark svigtes på mange planer og mange steder.

”Jeg ville ønske, at man overalt blev inddraget og informeret, når man kommer i en situation, hvor man for første gang står som pårørende til en psykisk syg. Og det ville være fantastisk, hvis nogen opsøgte én meget hurtigt efter begyndelsen, hvor man står i en fortvivlet situation og ikke har overskud til at finde ud af om og hvor der er hjælp at hente,” sagde han og fortalte, at der gik syv måneder før nogen gjorde ham og hustruen opmærksom på, at de måske kunne hente hjælp i Bedre Psykiatris pårørendegrupper.

I disse grupper kan forældre og andre i familie med en psykisk syg læsse af, finde trøst og få hjælp til bedre at kunne leve med de daglige bekymringer og belastende tanker. Og under paneldebatten gav Jane Heitmann (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg, udtryk for stor forståelse af, at der er behov, som dækkes i disse grupper, men også for, at de pårørende har brug for meget mere end det.

”De har også brug for at blive mødt med en faglighed, som faktisk kan bringe dem et andet sted hen”, sagde hun og henviste til kurser, som holdes i regi af Komiteen for Sundhedsoplysning og bygger på forskningsmæssig evidens. Kurserne tilbydes under overskriften ’LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende’ og er gratis for nære pårørende til en voksen med langvarig sygdom. Fokus på kurserne er på, hvordan man som pårørende kan passe på sig selv, så man kan leve et godt liv trods en uforudsigelig hverdag.

Julie Skovsby, der er psykiatriordfører for Socialdemokratie,t så også perspektiver i parallellen til de sundhedsplejersker, som opsøger kvinder, der netop har født. Erfaringerne herfra viser, at den tidlige indsats har en stor betydning, og det samme gælder i psykiatrien, mente hun og luftede sin vision er, at ingen pårørende på noget tidspunkt skal stå alene med behandlingsansvaret for en psykisk syg.

I filmen ’De pårørende’ fortæller de deltagende forældre om konkrete udfordringer, de står over for i dagligdagen – det være sig på det psykiatriske hospital, hvor lægen indrømmer, at han ikke har haft tid til at læse hele journalen, på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgivere fyrer medarbejderen, der af og til må melde sig syg for at tage sig af sit psykisk syge barn, og ipå jobcenteret, hvor de ansatte ingen forståelse har for de særlige behov og vilkår, som pårørende lever med.

Disse udfordringer falder fint i tråd med resultater fra undersøgelser foretaget af Bedre Psykiatri for at afdække vilkårene, som pårørende til psykisk syge lever under i Danmark i dag, fortalte formand Mads Engholm under paneldebatten.

”Vores undersøgelser dokumenterer, at pårørende må kæmpe på tre fronter. Den ene kamp handler om at forstå hvad psykisk sygdom er, den anden opstår i mødet med behandlingssystemet og den tredje er den, man kæmper med sig selv om, hvordan man er den gode forælder, den gode søskende, den gode ægtefælle osv., når man samtidig skal have lov at være menneske selv. Det er den kombination af kampe, som pårørende enten lærer at mestre, eller som vælter mange af dem af pinden og ender med at de selv melde sig syge, går ned med stress, bliver fyret, skilt osv.,” sagde han og mente, at der således er al mulig dokumentation for, at pårørende har brug for at blive taget hånd om på en helt anden og bedre måde, end det sker i dag.

”Debatten om psykisk sygdom har flyttet sig meget i positiv retning de senere år, men mange steder oplever vi stadig, at den større forståelse ikke er slået igennem, i forhold til hvordan pårørende behandles på arbejdspladser, uddannelsessteder osv. Jeg ved, vi venter på afdækning af behov, inden de politiske forhandlinger om regeringens bebudede 10 års plan for psykiatrien går i gang. Men vi kender allerede mange af behovene, når det gælder de pårørende. Så vi kan godt begynde at tage debatten om, hvilke mål der skal sættes op på dette område og indgå i 10 års planen,” påpegede Mads Engholm og glædede sig over de politiske tilkendegivelser under debatten af, at de pårørende skal tænkes ind i den kommende psykiatriplan.

 

Relateret artikel

Tags: kultur

Like eller del denne artikel