Hormonforstyrrende stoffer øger risiko for både diabetes og fedme

Bisphenol A og andre hormonforstyrrende stoffer udgør en stor risiko for diabetes og fedme, advarer eksperter fra Endocrine Society.

Advarslen kommer i en erklæring offentliggjort ved International Conference on Chemicals Management (ICCM4) i Genève, Schweiz, og i forlængelse af en rapport helt tilbage fra 2009, som undersøgte videnskabelige beviser for hormonforstyrrende kemikalier og de risici, der er forbundet med menneskers sundhed.

I de efterfølgende år har yderligere undersøgelser vist, at eksponering er forbundet med øget risiko for at udvikle diabetes og fedme. Yderligere undersøgelser viser også, at eksponering for hormonforstyrrende kemikalier er forbundet med infertilitet, hormonrelaterede kræftformer, neurologiske problemer og andre lidelser.

Hormonforstyrrende stoffer bidrager til helbredsproblemer ved at efterligne, blokere eller på anden måde forstyrre kroppens naturlige hormoner. Ved at kapre kroppens kemiske budbringere kan hormonforstyrrende stoffer ændre den måde, celler udvikler sig på og vokser.

Kendte hormonforstyrrende stoffer inkluderer bisphenol A (BPA), der findes i plast, maling, lak og lim. Det er forbudt i materialer der har kontakt med fødevarer til børn under tre år, men det findes bl.a. på indersiden af låg. Det inkluderer også phthalater, der findes i plast og kosmetik, flammehæmmere og pesticider. Stofferne er så almindelige, at næsten alle mennesker på jorden er blevet udsat for en eller flere.

En økonomisk analyse offentliggjort i The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism i marts anslog, at udsættelse for hormonforstyrrende stoffer sandsynligvis koster EU 157 mia. euro - svarende til små 1.200 mia. kr. - om året i faktiske sundhedsudgifter og tabt indtjeningspotentiale.

Skader menneskers helbred

"Beviserne er mere endegyldige end nogensinde før - hormonforstyrrende stoffer forstyrrer hormoner på en måde, der skader menneskers helbred," siger Andrea C. Gore, professor og Vacek-formand for farmakologi ved University of Texas i Austin og formand for den gruppe, der står bag erklæringen.

"Hundredvis af undersøgelser peger på den samme konklusion, hvad enten det drejer sig om langvarige epidemiologiske undersøgelser af mennesker, grundlæggende forskning i dyr og celler eller forskning i grupper af mennesker med kendt erhvervsmæssig eksponering for specifikke kemikalier."

Truslen er især stor, når ufødte børn udsættes for hormonforstyrrende stoffer. Dyreforsøg har vist, at udsættelse for selv små mængder hormonforstyrrende stoffer i den prænatale periode kan udløse fedme senere i livet. På lignende måde fandt dyreforsøg, at nogle hormonforstyrrende stoffer direkte målretter beta- og alfa-celler i bugspytkirtlen, fedtcellerne og levercellerne. Dette kan føre til insulinresistens og en for stor mængde hormoninsulin i kroppen - risikofaktorer for type 2-diabetes.

Epidemiologiske undersøgelser af EDC-eksponering hos mennesker peger også på en sammenhæng med fedme og diabetes, selvom forskningsdesignet ikke tillod forskere at udlede en årsagssammenhæng. Forskningen giver indsigt i faktorer, der medvirker til de stigende fedme- og diabetesrater. Omkring 35 procent af amerikanske voksne er overvægtige, og mere end 29 millioner amerikanere har diabetes, ifølge Society's Endocrine Facts and Figures report.

Den videnskabelige erklæring undersøger også beviser, der forbinder hormonforstyrrende stoffer til reproduktive helbredsproblemer, hormonrelaterede kræftformer såsom bryst- og æggestokkræft, prostata-tilstande, skjoldbruskkirtelforstyrrelser og neuroudviklingsproblemer. Selvom mange af disse tilstande var knyttet til EDC ved tidligere undersøgelser, fortsætter antallet af bekræftende undersøgelser.

”Det er klart, at vi er nødt til at tage skridt til at minimere yderligere eksponering,” siger Gore.

"Da flere kemikalier introduceres på markedet hele tiden, er der behov for bedre sikkerhedstest for at identificere nye hormonforstyrrende stoffer og sikre, at de holdes ude af husholdningsartikler."

I erklæringen opfordrer Endocrine Society til:

Yderligere forskning for mere direkte at udlede årsag og virkning i forholdet mellem eksponering for hormonforstyrrende stoffer og helbredsmæssige forhold.
Initiativer til at sikre, at kemikalier testes for endokrin aktivitet, herunder i lave doser, inden de tillades til brug.
Opfordring til grønne kemikere og andre industrielle partnere til at skabe produkter, der tester for og eliminerer potentielle hormonforstyrrende stoffer.
Uddannelse af offentligheden og politikere om måder til at holde hormonforstyrrende stoffer ude af mad, vand og luft samt måder at beskytte ufødte børn mod eksponering.

Erklæringen behandler også behovet for at anerkende hormonforstyrrende stoffer som et internationalt problem.

"Eksponering for hormonforstyrrende kemikalier under tidlig udvikling kan have langvarige, endda permanente konsekvenser," siger lægen Jean-Pierre Bourguignon, der er professor i pædiatri ved universitetet i Liège i Belgien og deltager ved den internationale konference om kemikaliehåndtering (ICCM4).

"Videnskaben er klar, og det er tid for politikere at tage højde for denne store mængde beviser, når de udvikler lovgivning."