"Når man ser på den samlede samfundsmæssige pris for sygdom blandt børn, og på den risiko de løber for faktisk at blive meget syge og i sjældne tilfælde også dø, så er der grund til at gøre vaccinationerne gratis,” siger Carsten Schade Larsen.

Overlæge: Flere vaccinationer bør være gratis af hensyn til samfundsøkonomien

I Danmark vaccinerer vi børn for færre sygdomme end andre lande i Norden og for mindre, end WHO anbefaler. Derfor er tiden kommet til at ændre kriterierne for, hvilke vaccinationer, det er relevant at medtage i det danske børnevaccinationsprogram, mener overlæge.

”I dag følger de danske myndigheder først og fremmest princippet om, at kun vacciner mod infektioner, der kan have dødelig udgang eller medføre varige skader, kommer med i vaccinationsprogrammet, mens det samfundsøkonomiske fylder meget lidt. Men jeg mener, det vil give god mening i højere grad at ligestille de sundhedsmæssige og de samfundsøkonomiske kriterier, sådan som det sker i mange andre lande,” siger Carsten Schade Larsen, dr. med. og overlæge på Infektionsmedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital. 

Behov for flere gratis vacciner

Som det er i dag, følger de danske forældre for over 90 procents vedkommende børnevaccinationsprogrammet, som omfatter vaccinationer anbefalet af myndighederne og vedtaget politisk. De er alle gratis. Herudover findes der en række vacciner til børn, som ikke indgår i det offentligt betalte vaccinationsprogram, og som forældrene selv skal betale. Det gælder f.eks. hepatitis B, rotavirus, skoldkopper og meningokokker. Der følger dog ingen offentlige anbefalinger med disse vaccinationer, og forældrene bliver sjældent informeret om muligheden for dem.

”De vacciner, som folk selv skal betale for, er der ret ringe tilslutning til. For når de ikke er med i børnevaccinationsprogrammet, tænker folk, at de ikke er nødvendige. Alene dette er for mig at se en god grund til at medtage vaccinerne i programmet,” siger Carsten Schade Larsen.

En anden grund ser han i, at børns sygdom koster samfundet mange penge og forældrene meget fravær fra jobbet til pasning af syge børn.

”Det er selvfølgelig ikke sådan, at det ikke skal være tilladt forældre at have fravær på grund af deres børns sygdom – sådan som jeg har hørt et modargument. Men når man ser på den samlede samfundsmæssige pris for sygdom blandt børn, og på den risiko de løber for faktisk at blive meget syge og i sjældne tilfælde også dø, så er der grund til at gøre vaccinationerne gratis,” siger han.

Problemet med vaccinationer, som folk selv skal betale, er jo også, tilføjer han, at det så kun bliver dem, der har råd, som vaccinerer deres børn, hvorved vi får et A- og et B-hold, ligesom vi heller ikke opnår den ønskede flokimmunitet. 

Følger ikke WHO’s anbefalinger

Beslutningen om, hvilke vacciner, der skal med i det offentligt finansierede børnevaccinationsprogram, sker efter diskussion i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg, og efter udarbejdelsen af en medicinsk teknologivurdering – en MTV. Sådanne er tidligere udarbejdet for henholdsvis rotavirus, hepatitis B og meningokok C og er alle kommet frem til, at det ikke vil koste samfundet noget eller kun meget lidt at indføre disse vaccinationer i programmet.

Carsten Schade Larsen peger på, at WHO anbefaler, at alle børn bliver vaccineret mod hepatitis B, men at Danmark er et af de få lande, som ikke gør det. Heller ikke selvom MTV-rapporten fra 2003 konkluderede, at hvis vaccination indføres ved brug af nye kombinationsvacciner, kan det gøres uden umiddelbar merudgift. Og forklaringen, mener han, ligger i, at man i så fald skulle lukke vaccineproduktionen på Statens Serum Institut.

Flere vacciner er næppe et problem

Når ikke alle anbefalede vaccinationer er med i børnevaccinationsprogrammet, skyldes det også bl.a. en bekymring for – som fx Sundhedsstyrelsen har nævnt det – at færre vil tilslutte sig vaccinationsprogrammet, des flere vacciner, der kommer med. Dette argument aflives imidlertid af en aktuel undersøgelse fra Sundhedspolitisk Tidsskrift, hvor otte af ti adspurgte svarer, at de helt sikkert eller højst sandsynligt stadig vil følge børnevaccinationsprogrammet, selv om det kommer til at rumme endnu en vaccine. Og heller ikke Carsten Schade Larsen deler den bekymring.

”Vi så en vis skepsis over for vaccinationer generelt, da der for fem-seks år siden kørte en heftig debat om HPV-vaccinens mulige bivirkninger. Men forinden var tilslutningen næsten 100 pct., og det ser vi, at den nu er igen. Så tilliden til myndighedernes anbefalinger er meget høj, og jeg ser ingen grund til at tro, at tilføjelsen af en vaccine til børnevaccinationsprogrammet vil ændre på tilslutningen til det,” siger han.

Med til at skubbe på udviklingen i den retning hører dog også, at forældrene får den rigtige og saglige information. Og her peger overlægen på, at de praktiserende læger spiller en stor rolle, men mener også, at deres viden om vaccinationer generelt halter lidt. Så også af den grund vil det være nemmere, hvis så mange vaccinationer som muligt, er med i et program.

For Carsten Schade Larsen ligger der også en godt argument for at udvide børnevaccinationsprogrammet i, at man på den måde kommer mere i sync med, hvad andre lande gør.

”Det er nemmere for alle, hvis vi ensretter vaccinationsprogrammerne mere – blandt andet i forhold til WHO’s anbefalinger. I Danmark vaccinerer vi også for færre sygdomme end vores nordiske naboer. Og der er jo ingen grund til at tro andet, end at hvis noget giver mening at vaccinere for i Sverige eller Norge, så vil det også give mening i Danmark,” siger Carsten Schade Larsen.

Både Island og Finland har vaccination mod skoldkopper med i deres børnevaccinationsprogrammer, mens både Norge, Finland og Sverige også vaccinerer for rotavirus. I Sverige er man desuden i gang med at udarbejde en MTV vedr. skoldkopper.

 

 

FAKTA

Vacciner, der ikke betales af det offentlige

Der findes en række vacciner, som ikke indgår i de offentligt betalte vaccinationsprogrammer. Det er vacciner, som man kan bede sin læge om at bestille og selv betale for. Det gælder bl.a. disse:

Hepatitis B-vaccine

Denne vaccine beskytter mod blod- og sexoverført leverbetændelseInfektionen er sjælden i Danmark, men hyppig i mange ikke-vestlige lande. Infektionen kan blive kronisk, hvilket øger risikoen for skrumpelever og leverkræft. Efter en fuld vaccinationsserie er beskyttelsen langvarig, formentlig livslang. Der er ikke anbefaling om revaccination. 

Rotavirus vaccine

Denne vaccine beskytter mod spædbarnsdiarré. Infektionen er hyppig i Danmark, men meget sjældent alvorlig og overvåges ikke rutinemæssigt. Efter en fuld vaccinationsserie er beskyttelsen to-tre år. Der er ikke anbefaling om revaccination. 

Skoldkoppevaccine

Denne vaccine beskytter mod skoldkopper. Infektionen er hyppig i Danmark, men sjældent alvorlig og overvåges ikke rutinemæssigt. Efter to vaccinationer er beskyttelsen langvarig, formentlig livslang.

Meningitisvaccine

Der findes forskellige vacciner, som beskytter mod forskellige typer meningitis. I børnevaccinationsprogrammet tilbydes vaccination mod pneumokok-meningitis og hib-meningitis. Meningokoksygdom skyldes infektion med meningokokbakterien og kan både give meningitis og blodforgiftning. Meningokoksygdom er sjælden, og der tilbydes ikke gratis vaccination. Man kan vaccinere mod 5 grupper af meningokokker. Beskyttelse mod alle 5 grupper kræver vaccination med 2 forskellige vacciner (en mod gruppe A, C, W og Y og en mod gruppe B).

Tags: vaccination

Like eller del denne artikel