”Der var nogle år, hvor pigerne kunne få begge vaccinationer samtidig, idet de begge lå i 12-års alderen. Her kunne vi se en lille stigning i tilslutningen til MFR blandt pigerne, men ikke blandt drengene. Så det så ud til at have en gavnlig effekt, at man skulle have flere vacciner samtidig,” fortæller Mette Gørtz.

Forskning: Vacciner givet i bundter giver den største tilslutning

Jo flere vacciner man kan give på en gang, i des højere grad bliver børnevaccinationsprogrammet fulgt.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, hvor forskere fra Københavns Universitet har set på sammenhængene mellem tilslutningen til de forskellige vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet gennem årene.

Den virkelighed, der vakte forskernes interesse, var, at da HPV-vaccinen for pigerne kom med i børnevaccinationsprogrammet i 2009, var der også flere, der fik MFR-vaccinen (mod mæslinger, fåresyge og røde hunde). Omvendt, da tilslutningen til HPV-vaccinen faldt drastisk fra 2013 og især fra 2015 på grund af negative historier i medierne om dens angivelige bivirkninger, var der også en mindre tilslutning til MFR.

”Der var nogle år, hvor pigerne kunne få begge vaccinationer samtidig, idet de begge lå i 12-års alderen. Her kunne vi se en lille stigning i tilslutningen til MFR blandt pigerne, men ikke blandt drengene. Så det så ud til at have en gavnlig effekt, at man skulle have flere vacciner samtidig,” fortæller økonom Mette Gørtz, der er førsteforfatter på studiet og lektor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Bekymringer smitter

Forklaringen, som hun ser det, kan være, at forældrene før havde en tendens til at glemme den del af MFR-vaccinationen, som gives i 12-års alderen, men at de så kom i tanke om den eller blev mindet om den, da HPV’en kom, og de alligevel skulle til lægen og have givet deres døtre den. På den måde var det en fordel, at der var to vaccinationer, der faldt samtidig.

”Meget ser ud til at handle om, at forældrene bare skal informeres og mindes om vaccinationerne på den ene eller anden måde. Derfor kan det være en god ide at bundte dem – hvis der ellers er en positiv tilgang til vaccciner. For omvendt viser vores studie også, at der kan være en afsmittende effekt, som betyder, at hvis først forældrene bliver bekymrede for den ene vaccine, så bliver de det også for de andre og får dem så ikke taget,” siger Mette Gørtz.

Men ikke alle forældre reagerede ens. Studiet fra KU viser, at højtuddannede mødre tilsyneladende var mest følsomme over for de negative historier om HPV-vaccine, hvilket førte til et højere fald i vaccinationsraten for deres døtre.

En samfundsøkonomisk gevinst

Mette Gørtz håber, at studiet kan bidrage med viden til, hvordan børnevaccinationsprogrammet kan skrues sammen, så man opnår den størst mulige tilslutning til det. F.eks. ved at lægge så mange vaccinationer som muligt på samme tidspunkt, fordi det ser ud til at øge tilslutningen.

Og når hun som økonom interesserer sig for alt dette, skyldes det den oplagte konsekvens for hele samfundsøkonomien, som vaccinationer også har. Børn, der ikke er vaccineret, kan blive meget syge og koste dyrt både i behandling, i form af forældres fraværsdage fra deres job og måske til mere sygdom i deres voksenliv.

”Rent samfundsøkonomisk gælder det om at opnå så stor en tilslutning til børnevaccinationsprogrammet som muligt. Eksempelvis er både mæslinger og livmoderhalskræft jo alvorlige sygdomme, som på mange måder kommer med en høj pris. Så en forebyggende indsats med forholdsvis billige vacciner ser ud til at give mere økonomisk mening end at lade sygdommene udvikle sig,” siger Mette Gørtz.

Information har stor betydning

Hun mener også, at meget handler om den rette information, når det gælder om at opnå så høj en vaccine-dækning som mulig. Både herhjemme og i udlandet, hvor man kan komme til at opleve samme vaccine-forskrækkelse som herhjemme i 10’erne. I studiets konklusion noteres det, at forskere tidligere har peget på strategier til at tackle skræmmekampagner, som inkluderer at have en stærk krisekommunikationsplan, være proaktiv og satse på en koordineret kommunikationsindsats. Og her peger de nye danske resultater ifølge Mette Gørtz på, at information givet hos egen læge kan have en positiv betydning for vaccinationsdækningen.

 

 

Fakta: Det danske børnevaccinationsprogram

3 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV-1
5 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV-2
12 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV-3
15 mdr. MFR 1 
4 år MFR 2 
5 år difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år HPV 1 og 2

Tetanus: Mod stivkrampe 

Hib: Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b 

PCV: Meningitis og blodforgiftning forårsaget af pneumokokbakterien Streptococcus pneumoniae

MFR: Mæslinger-fåresyge-røde hunde

 

 

Relaterede artikler

Tags: vaccination

Like eller del denne artikel