Blixt: Jeg er nervøs for, at corona kan betyde færre penge til andre sygdomme

Hvad har politikerne lært af coronakrisen? Corona har lært os noget om styrken i fællesskab, når nøden er størst, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for DF. I forbindelse med den virtuelle konference Hvad nu sundhedsvæsen?, som Sundhedspolitisk Tidsskrift afholder fra den 11. juni, har vi spurgt sundhedsordførere fra forskellige partier, hvilken læring de indtil videre har høstet af den krise, som COVID-19 i marts kastede landet og sundhedsvæsenet ud i. Er der erfaringer, der kan være med til at bygge et mere hensigtsmæssigt og effektivt sundhedsvæsen. Hvad peger fremad?

1. Hvad kommer coronakrisen til at betyde for synet på og ressourcerne til national forskning og infrastruktur?

”Coronakrisen har virkelig vist, hvor mange dygtige mennesker, der er beskæftiget både i sundhedsvæsenet og med forskning. Jeg håber, at vi fremover vil fortsætte det store samarbejde, der har været på tværs også af landegrænser. Jeg tror, at mange har fået mere viden om den forskning, der pågår, og også kan se, at det kan betale sig at bruge flere offentlige kroner på national forskning.”

2. Skal privathospitalerne spille nye roller i et fremtidigt sundhedsberedskab? På kort sigt for at klare puklen af udsatte behandlinger – på langt sigt for at spille en mere permanent rolle?’

”Jeg synes, at krisen har sat et ekstra skarpt fokus på betydningen af et velfungerende offentligt sundhedssystem. Sundhedsministeren har udtalt, at vi skal udnytte al kapacitet både i det private og det offentlige sundhedsvæsen til at komme gennem krisen. Det har jeg på skrift, og det har jeg tænkt mig at holde ham op på.”

3. Får erfaringerne fra coronakrisen betydning for indførelsen af private sundhedsforsikringer?

”Jeg tror ikke, at private sundhedsforsikringer kommer til at spille nogen større rolle fremover. Coronakrisen har netop vist os, at når noget så alvorligt som en ukendt virus rammer, kan man ikke dele samfundet op i et forsikret A-hold - og et B-hold, som må nøjes med en ringere service. Vi skal have et stærkt offentligt system, som er gearet til udfordringerne og kan tage vare på os alle sammen.”

4. Har coronakrisen åbnet for større fleksibilitet i kerneopgaverne generelt? Hvordan drager vi konkret nytte af de nye erfaringer?

”Den hurtige og effektive omstilling i alle dele af sundhedsvæsenet, ældresektoren og daginstitutionerne har været imponerende flot. Mange mennesker er hurtigt blevet oplært til det, der var behov for her og nu. Medarbejdere har uden at kny flyttet arbejdsplads, hvis der var brug for deres arbejdskraft. Denne erfaring om stor fleksibilitet skal vi tage med os, når krisen forhåbentlig er slut. Vi skal lære af den, benytte os af den med omtanke – og uden at misbruge medarbejdernes fleksibilitet.”

5. Har corona ændret ved vores syn på organisering og arbejdsgange i sundhedsvæsenet?

”Det er svært endnu at sige noget om, hvad dette kommer til at betyde for den dagligdagen i sundhedsvæsnet. I starten var der vanskeligheder, og der blev begået fejl blandt andet med testning, prøvesvar etc. Men at fejlene blev erkendt, var vigtig læring, for så kunne man forsøge at rette dem og lære af dem. Denne åbenhed håber jeg, vi tager med os. Vi skal evaluere processen og fejlene, der er blevet begået, for jeg tror, det øger kvaliteten af sundhedsvæsenet.”

6. En af krumtapperne i bekæmpelse af COVID-19 har været, at prisen for et menneskeliv ikke kan være for høj. Men er der en grænse, når vi er tilbage til normaltilstand? Hvor går den?

”Man kan ikke sætte en pris på menneskeliv. Krisens stramme restriktion, at redde menneskeliv uanset prisen, kan uden afvejning på den lange bane dog få omkostninger for andre sygdomme. De økonomiske midler er ikke ubegrænsede, og jeg kan godt være nervøs for, om der fremover vil være behandlinger, som vi simpelthen ikke har råd til. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsætter den vigtige diskussion om, hvordan midlerne prioriteres, så mennesker, der er syge, kan få nødvendig behandling.”

7. Hvad betyder erfaringerne fra coronakrisen for fremtidens infektionsforebyggelse i både sundheds- og ældresektoren?

”Vi er blevet klogere på, hvordan vi håndterer infektioner i sundheds- og ældresektoren fremover. Det blev tydeligt, at der er behov for at styrke et beredskab, der hurtigt kan identificere infektioner og iværksætte procedurer for, hvordan de tackles. I løbet af de seneste årtier er der blandt andet blevet skåret ned på hygiejnesygeplejersker, som er den faggruppe, der i det daglige har snor i hygiejneorganisationen på hospitalerne, både når der er udbrud af kendte infektioner som MRSA og ukendte som COVID-19. Corona har understreget vigtigheden af en ensartet og styrket hygiejneorganisation.”

8. Der er skåret på basisvelfærd som rengøring i mange runder op gennem dette årtusinde. Vil coronakrisen ændre disse prioriteringer i forhold til hygiejne og rengøring. Hvordan?

”Gennem mange år er der blevet skåret for meget på rengøringspersonalet. Hygiejnestandarden er ikke god nok, og der har de seneste år været alt for mange historier om beskidte sygehuse. Jeg håber inderligt, at coronaudbruddet betyder en mere fornuftig prioritering af ressourcerne, som sikrer rimelige normeringer. Men jeg kan da godt være bange for, at vigtigheden af hygiejnen glemmes, når dette er overstået.”

9. Hovedparten af de patienter, der har været indlagt med corona, har været overvægtige. Fremskynder denne erfaring om særlig udsathed forbundet med fedme behovet for at handle på fedmepandemien?

”Da landet blev ramt af corona, stod DF overfor at fremsætte et forslag om en National Handleplan for overvægt. Det er klart, at vi genfremsætter den, når alting er blevet lidt mere normalt. At så mange af de mennesker, der er blevet syge af corona, også er overvægtige, understreger, at de er sundhedsmæssigt ekstra sårbare, og der er behov for politisk handling. Personligt, ved jeg hvor svært det er for nogle mennesker at holde vægten, og jeg ønsker, at svær overvægt skal anerkendes som en diagnose, så mennesker med overvægt kan få den behandling, der forhåbentlig bliver til rådighed.”

10. Hvad er den vigtigste erfaring om sundhedsvæsenet, du som menneske og politiker tager med dig fra coronakrisen?

”Min vigtigste oplevelse har været det enorme sammenhold, som både familierne, arbejdspladserne og erhvervslivet har mobiliseret. Til gengæld er jeg skuffet over regeringens manglende inddragelse af de øvrige partier. Vi var alle med til at tage ansvar, da landet lukkede ned. F.eks. kan jeg ikke forstå, at man ikke overlod beslutninger undervejs, som f.eks. hvorvidt vi kunne sende respiratorer til Italien, til partiernes udlandsordførere i stedet for at tage alle beslutningerne alene. Der har jeg nok mistet noget tillid. Men helt overordnet synes jeg virkelig, at corona har lært os noget om styrken i fællesskab, når nøden er størst.”