Podcast om virus og corona: Vi venter på kavaleriet

Normalt tager det cirka ni år at udvikle en vaccine, så forudsætningen for en hurtig vaccine mod Corona er, at man tager helt andre metoder i brug, end man normalt anvender, fremgår det af ny podcast produceret af Lægemiddelindustriforeningen, Lif.

I podcasten "Liv i fremtiden - epidemi og vaccinationer," som handler om virus gennem flere tusinde år, medvirker professor i evolutionsbiologi fra Grundforskningscenter for Geogenetik på Københavns Universitet, Eske Willerslev, og overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.

Eske Willerslev er en af forskerne bag det hidtil største studie af fossile arvematerialer (DNA) fra skeletter 11.000 år tilbage i tiden, hvori han også har undersøgt fundne virus. Anders Fomsgaard har på Statens Serum Institut forsket og arbejdet med virus i en årrække og har desuden skrevet bogen "Det er bare en virus", som handler om de virus, der som blandt andet corona truer os med udbrud og globale pandemier. ”De utilpassede virus, der egentlig burde bedrive deres spil i dyr, men kan finde på at springe på os mennesker, hvis vi kommer i vejen”, som Anders Fomsgaard siger.

Den røde tråd i podcasten er en samtale mellem Eske Willerslev og Anders Fomsgaard styret af værten Anne Skak. De samtaler om, hvordan vi kan bruge fortiden til at forstå nutidens coronavirus - samt andre for dyr og især mennesker farlige virus.

Mest overraskende for de fleste vil nok være Eske Willerslevs oplysninger om, hvordan han og hans forskerhold igennem flere år har forsket i fossilt DNA bevaret i knogle og tænder fra årtusinder gamle skeletter, som forskerne har fundet i områder med permafrost. Forskerne har på den måde været i stand til at kortlægge arvematerialer i virus fra flere årtusinder. De fossile DNA-fund har givet forskerne en ’tidsmaskine’, hvori de kan rejse tilbage og rekonstruere virussers historie. Heriblandt virus fra den sorte pest og kopper, som har hærget i flere tusinde år.

”For at forstå epidemier, skal man forstå fortiden. For at få perspektiv på nutiden skal vi se tilbage,” erklærer Eske Willersen, der blandt i kraft af sine fund kan analysere selektionstrykket, som er et begreb, der forsøger at afdække, hvem det er, som dør under epidemier og pandemier, og hvem som overlever ud fra blandt andet menneskers genetik.

Værten afbryder

I programmet siger Willersen flere gange, at forståelse og indsigt i selektionstrykket kan anvendes, ikke kun i vores forståelse af virussygdomme, men også ligefrem i behandling. Men hver gang afbryder værten ham og undlader at spørge ind til denne påstand. Det ville ellers have været nok så væsentligt at få udfoldet for således bedre at forstå, hvorfor og hvordan det er så afgørende vigtigt for behandling af virussygdomme at have styr, på hvad der foregik under epidemier helt tilbage i historien. Hvad er det for potentielle behandlingsmuligheder, som ligger gemt i vores forhistorie i forhold til sygdomme, som vi ellers indtil videre står rimeligt magtesløse overfor, når de som COVID-19 pludselig dukker op ud af det blå og bliver årsag til tusinder og måske millioner af dødsfald på grund af virusinficeret, svær lungebetændelse? Muligheder som lægemiddelindustrien måske kunne udnytte overfor corona-pandemien, som lige nu lægger tusindvis af mennesker i graven før tid. Tusinder som WHO frygter hurtigt bliver til millioner af menneskeliv, hvis ikke industrien får identificeret og udviklet mediciner og vacciner i tide.

At vaccinen eller vacciner, som kan afbøde og bremse coronaens hærgen lige nu, er løsningen, men desværre ikke ligger lige om hjørnet, fremgår med al tydelighed fra Anders Fomsgaard:

"Vaccinen mod Ebola blev udviklet på ni måneder. Det er hidtidig rekord. Normalt tager det ni-ti år at udvikle en vaccine, mens Ebola altså kun tog ni måneder," forklarer Fomsgaard, der gør fint rede for den herskende strategi til bekæmpelse: Identificer, contain og eleminer. Identificering er diagnosticering, contain består i at bryde smittekæder ved isolering og eliminering er vaccinering:

”Lige nu venter vi på kavaleriet, altså vaccinen. Når den kommer, så forestår der nye problemer og valg. Der vil ikke være nok til alle med det samme, så hvem er det, som skal vaccineres? Mennesker, som udgør samfundets vigtigste personer, børnene, risikogrupperne eller hvad?”, spørger Fomsgaard, der tror og håber på, at både udvikling og produktion af vacciner vil komme til at gå langt hurtigere, end vi hidtil har oplevet i kraft af hele nye medicinske teknologiske metoder.

"DNA-baserede vacciner er fremtiden", mener Fomsgaard, hvis bud på, hvornår vi har en vaccine, går i retning af halvandet år. "I bedste fald som det ser ud nu", vurderer han.

”Ulemperne som vi allerede kender dem med DNA-baserede vacciner er, at de virker utroligt godt på dyr, men er mindre effektive på mennesker. Og der vil nok gå et år til halvandet, før en vaccine kan være udviklet samt have gennemgået de nødvendige test på mennesker i fase 1, 2 og 3 forsøg,” forklarer han

Et springende punkt i vaccineudviklingen er dog ifølge Fomsgaard vores manglende kendskab til det nye virus samt det faktum, at det endnu ikke hidtil er lykkedes nogen at udvikle en vaccine mod forkølelser opstået af coronavirus, selv om det er forsøgt gennem årene.

"Liv i fremtiden - epidemi og vaccinationer" er en meget afdæmpet - nærmest hyggelig i sin form - podcast. Men selv om begge forskere er tilbageholdende med enhver form for alarmistiske udsagn, er den skræmmende. Og det er den, fordi begge forskere er enige om, at der ligger masser af andre truende pandemier og lurer i horisonten. I høj grad på grund af den måde, som vi har indrettet vores globale samfund på.

Ifølge Fomsgaard er vi for mange mennesker på for lidt plads. Vi har voldsomme klimaforandringer, som vender op og ned på naturen. Vi har en voldsom migration, kræver jordbær i januar, og vi lever med for mange dyr for tæt på os. Ikke kun i Kina, men også for eksempel i Danmark, hvor 5,8 millioner danskere er omgivet af 40 millioner svin, som vi er nødt til at holde raske for, at deres eventuelle infektioner ikke udvikler sig til også at kunne inficere mennesker.

” Vi har skabt forhold, som letter virussmittes overgang fra dyr til mennesker. Derfor vil vi se flere virusudbrud. Lige nu er vi i gang med brandslukning, vi står lige nu midt i contain-fasen, men med blikket stift rettet mod eliminering", erklærer han.

Skræmmende mutationer

Allermest skræmmende er måske de to forskeres enighed om, at coronavirus givetvis vil mutere. Konsekvenserne af dette er jo, at sundhedsvæsnet måske vil skulle behandle deres sygepatienter flyvende i luften. Det, der var sandt i går om coronavirus, det er måske ikke mere ligeså sandt i dag - for slet ikke at tale om i morgen.

”Hver gang en virus deler sig, sker der en lille mutation. Disse mutationer kan være heldige for os, men de kan også være uheldige. Altså den kan blive mindre aggressiv eller mere aggressiv. Et godt eksempel er Zika-virus, som startede i Afrika med at give feber, men da den nåede frem til Sydamerika havde den muteret til at give hjernebetændelse,” forklarer Anders Fomsgaard.

"Liv i fremtiden - epidemi og vaccinationer" er trods skønhedsfejl en glimrende podcast for de, som gerne vil vide mere om virus, og om nogle af de tanker, som der i disse dage bliver gjort i danske forskermiljøer om coronavirus blandt eksperter, der af gode grunde ikke ved så frygteligt meget endnu om netop coronavirus. Men som til gengæld besidder en masse viden om sygdomsfremkaldende virus og dermed indirekte også har større forståelse end de fleste for coronavirus. At Anders Fomsgaard ved en masse om vacciner er desuden uomtvisteligt

Du kan høre podcasten ved at klikke her 

 

 

Tags: corona

Like eller del denne artikel