"Denne pandemi og dens meget store samfundsøkonomiske omkostninger sætter ekstra fokus på behovet for at finde behandlinger, der virker på svær overvægt," siger Sten Madsbad.

Svær overvægt øger risikoen for forværret og forlænget sygdom efter coronavirus

Der ligger både mekaniske og immunologiske faktorer til grund for, at mennesker med svær overvægt (BMI over 35-40) figurerer på listen over de borgere, der er særligt udsatte i forbindelse med coronavirussen COVID-19.

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

800.000 danskere har i dag et BMI på over 30, og mange af disse har udviklet følgesygdomme, som f.eks. type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, der i sig selv øger sygdomsrisikoen i forbindelse med COVID-19.

"Mennesker med svær overvægt er særligt udsatte for COVID-19 på mange meget komplicerede måder," siger professor på endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital, Sten Madsbad.

"Vi fik først rigtig øje på svær overvægt som en stor risikofaktor i forbindelse med influenzapandemien i 2009, hvor antallet af døde næsten blev tredoblet i forhold til en almindelig influenzaepidemi, hvor der normalt dør 1-2000 mennesker. Tallene viste, at svær overvægt forværrede og forlængede sygdommen. Dobbelt så mange med svær overvægt blev indlagt på intensivafdelinger, ligesom dødeligheden var fordoblet," siger han.

Mekaniske begrænsninger

BMI er ifølge Sten Madsbad et dårligt grundlag for vurderingen af risici ved COVID-19 hos mennesker med svær overvægt. Talje-hofte-målet er mere retvisende, fordi det er det abdominale fedt og fedtet ved mediastinum (mellem lungerne), der mekanisk begrænser vejrtrækningen og derfor kan forværre sygdommen.

"Mange mennesker med svær overvægt trækker vejret ganske overfladisk, næsten astmatisk, og luften når slet ikke ned i de dybe lungeafsnit lige over diafragma (mellemgulvet, red.)," siger han.

"Det giver en reduceret iltoptagelse til blodet, og ikke mindst ved en virus som COVID-19, der er en udpræget luftvejsinfektion, kan manglende iltning af lungevævet have meget alvorlige konsekvenser." 

Immunologisk sårbar

Udover de mekaniske begrænsninger indebærer svær overvægt også kronisk ”lavaktivitets”-inflammation i kroppen på grund af såkaldte cyto- og adipokiner, der frigives specielt fra det fedtvævet ved taljen, og generelt er hele immunsystemet svækket hos den meget overvægtige person.

"I talrige af dyreforsøg er det vist, hvordan overvægt hos dyr nedsætter immunresponsen overfor infektionen," siger Sten Madsbad.

"Når cytokiner som interferon bliver dårlige til at opfange virus, og t-cellernes evne til at bekæmpe virus desuden er nedsat, øges risikoen for at blive syg, og for at sygdommen bliver både sværere og varer længere," siger han.

Den svækkede immunrespons betyder ifølge Sten Madsbad også, at vaccinationer ofte virker dårligere på mennesker med svær overvægt end på normalvægtige.

"Hos mennesker med svær overvægt kan man se en mindre udtalt respons i form af antistoffer efter vaccination," siger han. 

Følgesygdomme til svær overvægt

Det er ifølge Sten Madsbad også problematisk, at overvægt, specielt den abdominale fedme (ved taljen) er tæt associeret til hjertekarsygdomme, hypertension og ikke mindst diabetes. Både Diabetes og hjertekarsygdomme er sammen med lungesygdomme risikofaktorer for et alvorlig forløb af COVID 19.

"Der er således mange, komplicerede faktorer, der både hver for sig og tilsammen gør mennesker med svær overvægt særligt sårbare især over for lungeinfektioner," siger han.

Hurtig behandling og dybe vejrtrækninger

Fordi komplikationerne kan være så alvorlige er det ifølge Sten Madsbad ekstra vigtig hos mennesker med svær overvægt at være opmærksom på symptomerne på COVID19, som udvikler sig meget langsomt – i løbet af fem-seks dage efter smitte.

"Tidlig behandling er vigtig, og man skal derfor f.eks. være opmærksom på gulligt slim, som kan være tegn på lungebetændelse," siger han.

"Personer, der har svært ved at trække vejret, kan hjælpe lungerne lidt på vej ved et par gange i timen at tage nogle dybe vejrtrækninger og gå ture i den friske luft, samt hvad der er allervigtigst: at ophøre med at ryge."

Men en reel nedbringelse af risikoen for at få, blive syg og måske endda dø af en virusinfektion ved svær overvægt, kræver store vægttab.

"Denne pandemi og dens meget store samfundsøkonomiske omkostninger sætter ekstra fokus på behovet for at finde behandlinger, der virker på svær overvægt," siger Sten Madsbad.

"Og så er der brug for forebyggelse, der bremser stigningen i antallet af danskere i alle aldre med svær overvægt." 

 

 

 

Særlige risikogrupper, der er i særlig risiko for smitte og alvorlig sygdom i forbindelse med coronavirus

Ældre over 65 år

Personer med følgende kroniske sygdomme:

  • Hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet forhøjet blodtryk)
  • Lungesygdom (gælder ikke velbehandlet astma)
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion
  • Kronisk leversygdom
  • Diabetes type 1 og 2, især hvis man har følgevirkninger
  • Muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme, hvor man har nedsat hostekraft eller svært ved at komme af slim fra luftvejene
  • Svær overvægt med BMI over 35-40 afhængig af, om man har andre risikofaktorer også

 

Særlige blodsygdomme, hvor der vurderes at være øget risiko for komplikationer

Personer med nedsat immunforsvar som følge af:

  • Blodsygdomme
  • Organtransplantation
  • Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi eller strålebehandling som led i behandling af kræft
  • HIV-infektion med svær påvirkning af immunsystemet

 

Børn med kronisk sygdom (som ovenfor) eller som har følgetilstande efter at være født for tidligt.

Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedsprincip).

Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

 

Tags: overvægt, corona

Like eller del denne artikel