Professsor: Politikerne skal i gang med upopulære indgreb, hvis vægttab hos børn skal fastholdes
Med sine indtil videre ca. 18 afledte ph.d.´er og over 50 studier er Svendborgprojektet et af de største interventionsprojekter i danske skoler nogen sinde. Og der kommer hele tiden nye resultater fra projektet, som formelt stoppede i 2016. Det seneste er publiceret i marts 2020 i Acta Paediatrica. Det viser, at motion i skolen frem til 6. Klasse har en positiv indflydelse på udvikling af overvægt.
{snippet tunge}
"Der er ingen tvivl om, at det virker positivt både på vægten og en lang række andre sundhedsparametre, når børn rører sig mere i skoletiden," siger forskningsleder, overlæge og professor Niels Wedderkopp, Institut for Regional Sundhedsforskning og en del af Center of Research in Childhood Health ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk universitet.
"Men skal vi sikre, at danske børn også bliver voksne uden overvægt eller svær overvægt og uden øget risiko for at udvikle forskellige livsstilssygdomme, kræver det en meget mere gennemgribende strukturel ændring af vores livsstil."
Største skoleprojekt
Svendborgprojektet begyndte i 2008, da Svendborg blev Team Danmark Elitekommune, og syv folkeskoler valgte at blive blandt de 38 idrætsskoler over hele landet. 707 elever fra idrætsskolerne er sammen med ca. 549 jævnaldrende elever fra fire kontrolskoler desuden blevet fulgt af forskere fra bl.a. Syddansk Universitet.
Eleverne er i projektperioden blevet testet årligt for blandt andet kondition, smidighed, motorik og tre gange i projektforløbet DEXA-scannet. I 2012 blev alle kommunens skoler i forbindelse med skolereformen udnævnt til idrætsskoler. I dag er indsatsen for at få skolebørn fra 0-6 klasse til at røre sig mere i Svendborg ikke længere et projekt. De seks ugentlige lektioner er integreret i skolegangen for alle kommunens elever på disse klassetrin og er sammen med en indsats i forhold til de 0-5 årige på kommunens budget med ca. 5 millioner kroner om året.
Opfølgningsstudie
Et af projektets hovedresultater er, at jo længere tid, børn tilbydes mere bevægelse i skolen, jo færre bliver overvægtige eller svært overvægtige. Men da projektet slutter ved 6. klasse, hvor mange børn begynder at falde fra i forhold til at dyrke idræt, mangler der data for, om de gode resultater fastholdes, når indsatsen overlades til børn og forældre.
"Vi er meget begejstret over projektets resultater, men vi kender ikke langtidseffekterne," siger Niels Wedderkopp.
"Vi har netop fået forskningsmidler til at følge op på de børn, der deltog i projektet. Vi håber på, at kunne samle 1000 deltagere i et nyt projekt, der kan fortælle os, hvordan det er gået dem efter 6. klasse, når de ikke længere har fået motionen serveret."
Livsstilsintervention kan ikke stå alene
Niels Wedderkopp er en af de forskere, der har set på effekten af forskellige livsstilsinterventioner gennem mange år, og han forventer ikke, at en opfølgning vil være en entydig positiv oplevelse.
"Svendborgprojektet viser, at man skabe store forandringer, når bevægelse integreres i skoledagen," siger han.
"Men erfaringer fra forskning i livsstilsinterventioner gennem 30 år viser også, at interventioner ikke kan stå alene. De langtidsholdbare effekter, som kan få reel betydning for en stigende andel med svær overvægt og f.eks. type 2-diabetes kræver større strukturelle ændringer end dem, man kan indføre på skoleskemaet."
Behov for kontant handling
Skal man ifølge Niels Wedderkopp reelt forebygge virkeliggørelse af prognoser, der siger, at 600.000 danskere har type 2-diabetes i 2025-2030, og at udgifterne hertil vil fordobles fra 30 milliarder til 60 milliarder om året, skal der anderledes kontante tiltag til.
"Hvis vi skal forebygge stigningen i overvægt, kræver det politikere, der er parate til at gribe til mere upopulære strukturelle tiltag som f.eks. afgiftsreguleringer," siger han.
"Desværre er der ikke noget, der tyder på, at det er lige om hjørnet. Når afgifter på usunde føde- og drikkevarer tidligere har været på tale, er grænsehandlen altid blevet trukket op af hatten som en økonomisk barriere. Men det er absurd, at det politiske fokus er så kortsigtet, når man ved, at følgerne i dag koster samfundet milliarder hvert året."
Fakta om Svendborgprojektet
- Svendborg projektet er et af Danmarks største idrætsprojekter.
- Projektet startede i 2008, efter at Svendborg blev Team Danmark Elitekommune.
- Syv af kommunens skoler valgte at blive idrætsskoler, og alle elever fra 0.- 6.klasse på disse skoler fik 6 lektioner idræt om ugen.
- Projektet blev afsluttet i 2012, og indsatsen blev permanent og omfatter i dag elever på 0.– 6. klassetrin på alle kommunens skoler. I 2014 vedtog byrådet at udvide Svendborgprojektet til også at omfatte de 0-5 årige i kommunens dagtilbud.
- Svendborgprojektet er også et prospektivt interventionsstudie (’Natural Experiment’) CHAMPS I og II forløb fra 2008-14. Champs III foregik i 2015 og CHAMPS 4 er planlagt til at starte i år. Forskerne har fulgt børnene og har undersøgt effekten på f.eks. livsstilssygdomme, rygproblemer, idrætsskader, indlæring, sundhed, og trivsel.
- Dataindsamlingen har indtil videre resulteret i ca. 18 PHD´er og mere end 50 videnskabelige publikationer, samarbejde med forskere i Holland, Australien, Østrig, Norge og Canada, og der arbejdes fortsat på at analysere og publicere data.
Relateret artikel
En ny undersøgelse viser, at seks ugentlige lektioner i idræt til skolebørn i 0.-6. klasse nedbrin...
Tags: overvægt