Sundhedspolitisk Tidsskrift

Lynoverblik: Dagens tal og vigtigste nyheder om coronavirus - positivprocenten falder for 5. dag i træk

Opdateret fredag 8. april kl. 14.03

SLUT FRA I DAG. Efter 2 år, 1 måned og 11 dage med mindst to daglige opdateringer af coronatal i verden slutter Sundhedspolitisk Tidsskrift fredag 8. april denne opdatering. Tak til de titusinder af læsere, som har fulgt med hver dag. Vi ved ikke, om vi ses igen her - coronavirussens veje er uransagelige.

 

Følg med i alle vore andre nyheder gratis. Få nyhedsbrev med artikler om sundhed og sundhedspolitik tilsendt:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Verden:
496.318.248 registrerede smittede 
heraf er 6.170.596 registreret døde

  

Registrerede smittede i Danmark, Sverige og Norge

Danmark: Fredag er der registreret i alt 5.861 dødsfald, hvilket indebærer 24 nye dødsfald. Rekorden fra 9. marts er på 60 dødsfald på et døgn. Klik og se, hvem de corona-døde er - uge for uge. SSI estimerer, at 67 procent af de covid-relaterede dødsfald i uge 11 skete på grund af covid-19 (ikke med). 
INDLAGTE. Der er 961 indlagte (-28), 18 (-2) er på intensiv og heraf 8 (-1) i respirator. SSI estimerer, at ca. 47 procent af patienterne skønnes indlagt på grund af covid-19 og ikke med corona (uge 11). På intensiv er det 67 procent (uge 13). De 70-79-årige er den aldersgruppe, der udgør den største gruppe blandt de nyindlagte, efterfulgt af de 80-89-årige.
SMITTEDE. Der har i alt været registreret 3.080.975 smittetilfælde, heraf 2.680 nye smittede (177 reinfektioner). Rekorden er fra 9. februar, hvor der var 55.120 tilfælde. 
POSITIVPROCENTEN er 13,94 baseret på 19.228 PCR-test. Rekorden er fra 15. februar, hvor den var 32,92.
Klik og se tidligere dages smittetal.
TEST. Ud over de 19.228 PCR-tests er der lavet 1.488 lyntest. 
BYER. Højest smitte er der i Lolland, Sønderborg og Læsø.
VACCINEREDE. 82,3 procent af alle i Danmark har fået første stik, 80,8 procent har fået 2 stik, og 61,5 procent har fået 3 stik. Procenter opgøres i forhold til hele befolkningen. Cirka 95 procent af befolkningen i Danmark er tilbudt vaccination.
KONTAKTTAL. 5. april, 29. marts, 22. marts og 15. marts: 0,7. 8. marts: 0,8. 1. marts: 0,7. 22. februar: 0,8. 15. februar: 0,9. 8. februar og 1. februar er det 1,0. 25. januar var det 1,2. 
VARIANTER. 3.656 ud af 3.659 sekventerede tilfælde i uge 12 er Omikron. Det svarer til 99,9 procent. Der var 0 tilfælde af Delta. I uge 12 udgjorde Omikron-undervarianten BA.2 98,8 procent af alle tilfælde. 
Sverige: Fremover er der kun statistik fra Sverige hver torsdag, oplyser de svenske myndigheder.
Torsdag 7. april er der registreret 18.506 dødsfald. Der er dermed registreret 141 nye dødsfald den seneste uge. Der har været 2.491.980 smittede, det er 4.128 nye smittede den seneste uge. Rekorden er fra 26. januar 2022, hvor der var 50.495 nye smittede på et døgn. Der er 22 (-3) indlagte på intensiv. 
73,4 procent af befolkningen er fuldt vaccineret pr. 7. april. 49,9 procent har fået 3. stik. 
Under 2. bølge var der 14. januar 2021 rekord med 351 nye dødsfald. 
Norge: Fredag er der registreret i alt 2.667 dødfald, hvilket er 99 nye dødsfald for uge 13. Rekorden var 197 dødsfald for uge 11. Der er fredag 988 nye smittetilfælde, så i alt 1.413.957 har været smittede. Der var 9. februar 2022 smitterekord med 26.109 smittede. 
Nyindlæggelser i sidste uge: 241 (-128). De norske sygehuses daglige opdatering til Helsedirektoratet er ophørt, og vi kan ikke længere bringe tal for antal indlagte. 7. marts var der rekord med 634 indlagte.
80,4 procent af befolkningen har pr. 7. april fået 1 stik, 74,7 procent har fået 2, og 54,1 procent har fået 3.

 

Antal dødsfald i Sverige, Norge og Danmark (tryk på grafikken for at se tal)

Dødstallet er opgjort på datoen for offentliggørelsen. Opdateres dagligt kl. 14

Registrerede smittede i udvalgte lande i Europa 

Storbritannien: Smittetallet toppede 21. marts 2022 med 226.411 nye smittede. Antallet af smittede steg de første uger af marts i Storbritannien, men faldt så igen. Den seneste uge er smitten faldet med 32,4 procent. Smittebølgen i marts kan dog ses i indlæggelses- og dødstal: Antallet af dødsfald er den seneste uge steget med 20,2 procent, og antallet af indlagte er steget 2,7 procent. 
Antallet af døde på et døgn slog rekord 20. januar 2021 med 1.826 dødsfald. Det store antal dødsfald, som Johns Hopkins registrerer 6. april 2022 (2.947 dødsfald) er muligvis en opsamling - det officielle dødstal 6. april 2022 er på 233 dødsfald. 
73,8 procent af befolkningen er pr. 7. april fuldt vaccineret. 58 procent har fået 3. stik.
 
Tyskland: 17. marts var der smitterekord med 297.850 nye smittede. Det ser ud som om, at smittekurven knækkede der, og smitten nu går nedad. Kontakttallet er 6. april på 0,80. Smitten er høj i stort set hele landet, men højest i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, Bayern og Saarland.  
Antallet af dødsfald i Tyskland slog rekord under 3. bølge den 19. januar 2021 med 1.734 døde på et døgn. 
76 procent af befolkningen er fuldt vaccineret, og 58,9 procent har fået 3. stik pr. 7. april.
 
Østrig: Smittetallet slog rekord 16. marts med 58.583 nye smittede. 
Dødsrekorden er fra 17. december 2020, hvor der var 218 dødsfald.
74,1 procent af befolkningen er pr. 3. april fuldt vaccineret, og 57,3 procent har fået 3. stik.
  
Frankrig: Smittetallet toppede 25. januar med 502.477 nye smittede. Antallet af døde på et døgn toppede under 1. bølge 15. april 2020 med 1.438 døde. 
80,6 procent af befolkningen er pr. 7. april fuldt vaccineret, og 56,2 procent har fået 3 stik. 
 
Spanien: Smittetallet på et døgn toppede 12. januar 2022 med 179.125 nye smittede. Antallet af dødsfald toppede 10. februar 2021 med 643 dødsfald.
85,4 procent af befolkningen er fuldt vaccineret pr. 7. april, og 52 procent har fået 3 stik. 
 
Italien: Antallet af smittede på et døgn toppede 18. januar 2022 med 228.123 smittede. Dødstallet toppede 3. december 2020 med 993 døde. 
80,2 procent af befolkningen er fuldt vaccineret pr. 7. april. 65,4 procent har fået 3. stik. 
 
 
 
Registrerede smittede i udvalgte lande i resten af verden 
 

Kina: Kina havde smitterekord 4. april med 31.297 nye smittede. Kinas finansielle hovedstad Shanghai, der har 25 millioner indbyggere, er nedlukket, og alle indbyggere blev testet mandag og skal testes igen onsdag. De relativt store smittetal i Kina i øjeblikket skyldes den stærkt smitsomme undervariant af omikron, BA.2. Indtil 9. februar stod det daglige dødstal på 0, men siden er det vokset støt. 
I Kina er 87,9 procent af befolkningen vaccinerede pr. 7. april med kinesiske vacciner. Der er ikke data om andelen, der evt. har fået boosterstik. 

USA: Det gennemsnitlige daglige smittetal den seneste uge er 29.429 tilfælde. Rekorden var 15. januar 2022, hvor det gennemsnitlige daglige smittetal var 811.168 tilfælde (da mange stater kun laver opgørelser en eller to gange om ugen er det ikke muligt at angive præcise daglige smitte- og dødstal). Det gennemsnitlige daglige dødstal er faldet 32 procent de seneste 2 uger og er den seneste uge på 564 daglige dødsfald.
Antallet af indlagte er faldet med 24 procent i forhold til for to uger siden.
I USA er incidensen nu kun på 9, og incidensen er under 29 i alle stater. 
12. januar 2021 var der 4.610 dødsfald - det højeste antal dødsfald på et døgn noget sted i verden.
Se smitte- og dødstal for den seneste uge i de enkelte stater ved at lade musen glide over på kortet her.
I USA er 65 procent af befolkningen fuldt vaccinerede pr. 7. april. 29,3 procent har fået 3. stik.  

Sydafrika: Omikron blev første gang indrapporteret til WHO fra en prøve i Sydafrika 24. november og spredt sig kraftigt i landet. Fra omkring nytårsskiftet har regeringen afblæst mange af modforanstaltningerne, fordi smitten var på kraftigt tilbagetog. 
Smitten toppede 3. juli 2021 med 26.485 tilfælde. Antallet af døde på et døgn toppede 6. januar 2021 med 844 dødsfald.
I Sydafrika er 30,2 procent af befolkningen fuldt vaccinerede pr. 7. april. 3,9 procent har fået 3. stik.

Brasilien: Smittetallet for et døgn toppede 3. februar med 287.149 tilfælde. Den tidligere rekord var fra 28. januar med 260.806 nye tilfælde. Dødstallet toppede 8. april 2021 med 4.249 døde.
76,3 procent af befolkningen er fuldt vaccinerede pr. 7. april. 38,3 procent har fået 3. stik.

Indien: Der var smitterekord 26. januar 2022 med 572.298 nye smittede. Den hidtidige rekord var fra 5. maj 2021, hvor der var 414.433 nye tilfælde.
Dødstallet for et døgn i Indien toppede med 4.525 den 18. maj 2021. 
62,4 procent af befolkningen er pr. 7. april 2022 fuldt vaccinerede. 1,6 procent har fået 3. stik. Primært vaccineres med AstraZenecas vaccine.

Rusland: 12. februar var der rekord med 201.955 smittetilfælde på et døgn. Dødstallet toppede 20. november 2021 med 1.222 døde.
49,9 procent af befolkningen er fuldt vaccinerede pr. 7. april. 9,2 procent har fået 3 stik.

 

 

Dødstal pr. en million indbyggere i udvalgte lande. Tryk på toppen af hver kolonne for at sortere kolonnen. Se hvordan de 187 største lande er ramt af covid-19 her

 

 

 

Tal for indlagte og døde i Danmark (tryk på grafikken for at se tal). Nedgangen i antal døde 12. maj skyldes nedjustering

 

RELATEREDE ARTIKLER:

  • Sidst opdateret den .
Like eller del denne artikel