Sådan behandles covid-ramte i dag på hospitalerne
De første nationale kliniske anbefalinger om brug af lægemidler ved forebyggelse og behandling af covid-19 er sendt i høring. Overlæge Lothar Wiese ved infektionsmedicinsk afdeling Sjællands Universitetshospital gennemgår her de lægemidler, patienterne kan blive behandlet med.
Sundhedsstyrelsen meddelte 23. marts, at styrelsen har sendt de første af en række af nationale kliniske anbefalinger om brug af lægemidler ved forebyggelse og behandling af covid-19 i høring.
De første anbefalinger retter sig mod glukokortikoid (binyrebarkhormon) til behandling af børn og unge, voksne, gravide og ammende med covid-19. Ved denne behandling er formålet, at immunsystemet ikke overreagerer.
Bedre behandlinger
Fremtiden for covid-19-behandling afhænger af, hvordan pandemien, der efterhånden næsten er glemt for de fleste i Danmark, udvikler sig. Om vi f.eks. får en ny bølge med en potentielt farligere variant. Imidlertid ser man stadig en del blive alvorligt syge – særligt ældre.
Men behandlingsmulighederne er blevet væsentligt bedre i løbet af de seneste to år.
I Region Sjælland mener man at man i dag har gode tilbud til syge borgere. Tilbud, der er de samme på landsplan, og som altså kan komme alle danskere til gode.
"Vi føler, at vi er kommet langt, og vi føler os godt rustet til at behandle de patienter, der er indlagt med covid-19," siger specialeansvarlig overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital, Lothar Wiese.
Siden pandemiens begyndelse er der nemlig kommet en række nye gode lægemidler i spil.
Antivirale midler
Dels har man antivirale midler, der skal bekæmpe den cellulære reproduktion af virus. Her benytter man Remdesivir, som man har haft igennem hele pandemien - men nu har man også midlet sotrovimap.
"Remdesivir vender sig i højere grad mod replikation af virus, mens sotrovimap indeholder antistoffer, der fanger virus så at sige," siger Lothar Wiese.
Sotrovimap er den seneste behandling, de danske læger har fået til rådighed, fortæller Lothar Wiese. Det gives både til indlagte patienter, men også præventivt til andre patienter, der har en større risiko for at udvikle alvorlig covid-19.
Immundæmpende midler
Udover antivirale behandlinger har man altså behandling, der retter sig imod den risiko, at immunforsvaret overreagerer og angriber kroppen.
"Binyrebarkhormon Dexamethason dæmper immunforsvaret, så det ikke overreagerer," siger Lothar Wiese og tilføjer: "Desuden har man yderligere en immundæmpende behandling - tocilizumab. Det giver man typisk til kritisk syge, som er tæt på at skulle på intensiv."
Helt fra pandemiens begyndelse har man givet ilt ved vejrtrækningsproblemer, og det bliver stadig benyttet – bl.a. på intensiv. Ligesom man giver blodfortyndende medicin, da svært ramte covid-19 patienter har en tendens til at danne blodpropper. Her er Fragmin en forebyggende blodfortyndende behandling, man typisk benytter.
Nye behandlinger på vej
Og nye behandlinger målrettet covid-19 kommer løbende til. Et af dem er endnu et antiviralt stof – den udprægede præventive pillebehandling Paxlovid fra Pfizer. Den har vist markant effekt i form af reduceret risiko for indlæggelse og død på 89 procent. Den har fået en del opmærksomhed i Danmark, men er dog endnu ikke kommet til landet, da den er med i en proces om fælles indkøb i Europa.
”Den skal gives så tidligt som muligt og til nogle blot efter en positiv test," forklarer Lothar Wiese.
Og midlet Evusheld er netop godkendt af EMA, men er endnu ikke i Danmark. Evusheld er en langtidsvirkende antistofkombination, som hos blandt andre immunsupprimerede personer signifikant mindsker risikoen for at udvikle symptomatisk covid-19. Det er altså forebyggende injektioner, som kan bruges af personer, som ikke udvikler nok antistoffer efter vaccination. Evusheld virker også mod undervarianter af Omikron.