I månederne omkring skærpelsen af tilskudsreglerne i november 2024 stoppede tusindvis af danskere med type 2-diabetes deres behandling med Ozempic. Nogle begyndte i stedet på anden, billigere medicin.
Nu viser et landsdækkende dansk studie, at langtidsblodsukkeret efterfølgende steg blandt de patienter, der stoppede. Langtidsblodsukkeret, som lægerne kalder HbA1c, viser, hvor højt blodsukkeret i gennemsnit har ligget gennem de seneste to til tre måneder.
Ozempic indeholder stoffet semaglutid og tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes GLP-1-medicin. De efterligner virkningen af et hormon i kroppen og hjælper blandt andet med at sænke blodsukkeret.
Forskerne fandt, at 22.096 ud af 79.305 patienter stoppede med semaglutid i månederne omkring ændringen af tilskudsreglerne. Det svarer til 28 procent – altså lidt mere end hver fjerde.
For 13.017 af patienterne havde forskerne målinger af langtidsblodsukkeret både før og efter behandlingsstoppet. I den gruppe steg det gennemsnitlige tal fra omkring 49 til 57 mmol/mol.
Blodsukkeret lå stadig højere efter et år
Forskerne undersøgte også, hvordan blodsukkeret udviklede sig over tid. De sammenlignede de målte værdier efter behandlingsstoppet med den udvikling, deres statistiske beregninger forudsagde ud fra tiden før stoppet.
Efter seks måneder lå langtidsblodsukkeret 5,9 mmol/mol højere end forventet i beregningen. Efter et år var forskellen blevet mindre, men tallet lå stadig 3,1 mmol/mol højere end forventet.
Michael Haslund er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Syddanmark og medlem af Lægemiddelkomiteen for almen praksis i Region Syd. Han vurderer, at en gennemsnitlig forskel på omkring 3 mmol/mol efter et år ikke umiddelbart er voldsom.
Han henviser til Medicinrådets vejledning om behandling af type 2-diabetes, hvor en forskel på 5 mmol/mol regnes som en forskel af betydning for behandlingen. Grænsen bruges dog til at sammenligne effekten af lægemidler. Den kan derfor ikke direkte afgøre, hvor stor betydning en stigning efter et behandlingsstop har.
Michael Haslund understreger også, at gennemsnittet kan skjule store forskelle. Nogle patienter kan have oplevet en lille ændring, mens andre kan have fået et markant højere blodsukker.
”Man kan godt frygte, at det er de mest skrøbelige, som er svære at få ind til tjek, der har oplevet store stigninger,” siger han.
Nogle måtte tilbage til den tidligere medicin
Studiets resultater overrasker ikke Peder Reistad, formand for PLO-Hovedstaden. Han oplevede, at mange patienter, hvis diabetes tidligere var godt under kontrol, fik højere blodsukker efter skiftet til anden medicin.
Han beskriver omlægningen som et forløb, hvor nogle patienter først måtte afprøve ældre medicin, der viste sig at virke dårligere for dem. Derefter kunne de vende tilbage til GLP-1-medicinen, fordi de nu opfyldte betingelserne for offentligt tilskud, hvor det offentlige betaler en del af medicinens pris.
Han mener, at der mangler viden om, hvor meget ekstra arbejde omlægningen har givet de praktiserende læger. Samtidig efterlyser han svar på, om en periode med dårligere kontrol over blodsukkeret kan få følger for patienterne på længere sigt.
Ukendt, om besparelsen får en pris senere
Studiet giver viden om udviklingen i blodsukkeret efter behandlingsstoppet. Det giver ikke svar på, om patienterne får flere følgesygdomme på længere sigt.
Michael Haslund mener ligesom Peder Reistad, at de mulige langsigtede konsekvenser bør have opmærksomhed.
”Man kan godt være bekymret for, at øvelsen sparer regionerne for nogle udgifter her og nu. Men vi ved ikke, om det kan få negative konsekvenser på længere sigt, hvis nogle patienter ikke længere får den samme gode behandling, som de fik før,” siger han.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen HbA1c steg efter Ozempic-stop: PLO-formænd efterlyser viden om langtidskonsekvenser på Medicinsk Tidsskrift
