Kæmpestudie: Medicin giver ADHD-børn bedre skole-resultater

Studier peger entydigt på, at medicin hjælper børn med ADHD til bedre resultater i skolen – særligt hvis man begynder tidligt. Men de langsigtede bivirkninger er ikke kortlagt.

Kriminalitet, angst og selvmord er nogle af de dokumenterede følgevirkninger af ubehandlet ADHD. Forskerne har derfor de senere år fokuseret på at finde evidens for, hvordan ADHD-medicin mere præcist virker.

Det er velkendt, at medicinen kan dæmpe rastløshed, øge fokus og typisk giver et bedre liv. Men i hvilken grad? Hvor stort er problemet egentlig? Og hvad med bivirkningerne?

Den svenske forsker Andreas Jangmo fra Karolinska Institutet i Stockholm er en af forfatterne bag et gigantisk studie, der har undersøgt 657.720 svenske skolebørns præstationer set i relation til ADHD og medicinering over en årrække. Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Child & Adolescent Psychiatry,  blev færdiggjort i 2019 og behandler unge med afgang fra grundskolen i 2008-13. 

”Vi fandt for det første, at hele 40 procent af de ADHD-diagnosticerede ikke er i stand til at blive erklæret egnet til gymnasiet. Mens det samme kun gælder for ti procent af normale studerende,” siger Andreas Jangmo og tilføjer:.

”Det er altså en forskel på 30, men den falder til 20 procent, hvis vi korrigerer for socioøkonomiske faktorer,” siger han og påpeger, at det tal kan bringes ned med brug af medicin.

Ifølge Andreas Jangmo er de vigtigste ADHD-studier de seneste år fra Skandinavien. Han peger på et stort dansk VIVE-studie fra 2018 (det vender vi tilbage til). Og resultaterne ligner da også.

”Takket være registrene i Danmark og Sverige kan vi få ret eksakte tal. Og de tal peger i den samme retning. Vi kan nu med pæn sikkerhed sige, at ADHD-medicin har en positiv effekt på børns resultater i skolen,” siger den svenske forsker.

Andreas Jangmo tager dog forbehold for, at børnene har været udsat for en række andre påvirkninger i deres opvækst.

”Så vi kan ikke være helt sikre på, at resultaterne kun skyldes medicinen,” forklarer han og understreger, at medicin under alle omstændigheder bør kombineres med terapeutisk behandling.

Tidlig behandling giver de bedste resultater

Det er imidlertid ikke nødvendigvis nok ’blot’ at blive behandlet i en periode. Det betyder nemlig i reglen meget, hvornår man går i gang. Børn, der bliver diagnosticeret tidligt med ADHD og dernæst kommer i behandling, har statistisk set de bedste chancer for at klare sig godt i skolen set ift. de børn, der ikke får rettidig hjælp.

”Ifølge vores tal har børn, der er behandlet i tre år, en seks procent lavere risiko for at blive erklæret ikke-egnet til gymnasiet. Man kan så reducere den risiko væsentligt, hvis man har været i behandling i længere tid,” fastslår Andreas Jangmo og giver et bud på, hvorfor det forholder sig sådan:

”Det skyldes i høj grad, at hvis du eksempelvis bliver behandlet fra syvende klasse, så bliver du jo ikke automatisk god til historie. Hvis du har døjet med ADHD længe, har du typisk et langt efterslæb i en række fag, og det er ikke så let at indhente.”

Andreas Jangmo er imidlertid ikke overbevist om, at man slipper for bivirkninger på sigt.

”Det er svært at sige med sikkerhed, men det ser pt. ud til, at bivirkningerne er små,” siger han og tilføjer:

”Det kan være manglende appetit og problemer med at falde i søvn. Jeg har ikke set nogen beviser på meget skadelige bivirkninger, men der kan vise sig nogle, som vi endnu ikke er klar over, på lang sigt.”

En undersøgelse sidste år fra Medicinsk Center på Universitet i Amsterdam viser eksempelvis, at methylphenidat (MPH) kan være skadeligt for hjernens udvikling. Men det er ikke fuldt dokumenteret. MPH er blandt andet stoffet i Ritalin, som ordineres til behandling af ADHD og er effektivt hos op mod 80 procent af patienterne.

Dansk studie bakker op

Et studie fra VIVE, offentliggjort i PLOS One i 2018, når som nævnt konklusioner, der minder om svenskernes. 

Maria Keilow er sociolog og en af forskerne bag rapporten. Hun påpeger, at studiet ser på børn med ADHD, som tager medicin, og sammenligner deres resultater i skolen med de børn, der ikke tager medicin (selvom de har ADHD).

”Vi har undersøgt effekten af medicinsk ADHD-behandling for elevers karaktergennemsnit ved folkeskolernes afgangsprøve i niende klasse. Når vi følger en gruppe af elever, der alle har diagnosen ADHD og er begyndt i medicinsk behandling, ser vi, at dem, der har et konsistent behandlingsforløb, i gennemsnit får ca. en halv karakter højere - end dem, der springer fra behandlingsforløbet,” forklarer hun.

Maria Keilow påpeger, at man grundlæggende ser de forskellige ADHD-symptomer påvirke læring forskelligt. Groft sagt vedrører symptomerne dels evnerne til at fastholde opmærksomhed. Og dels kan der være udadreagerende adfærd i form af hyperaktivitet, impulsivitet eller aggressivitet.

”Men den primære udfordring ift. læring - særligt i de tidlige år af barnets skoletid – er opmærksomhedsforstyrrelsen,” fastslår Maria Keilow og tilføjer:

”Mens problemer vedrørende hyperaktivitet og impulsivitet påvirker elevens skolegang - og personen over tid. I nogle tilfælde kan det føre til øget fravær, skoleskift, eller at eleven dropper ud. Det ser også ud til, at dårlige oplevelser tidligt i skolen kan akkumulere over tid,” forklarer Maria Keilow.

Hvad er det mest interessante, du er stødt på i din forskning?

”At der findes en del kliniske studier, der viser, at medicin gavner børn med ADHD i forhold til en række kognitive test. Men at der findes meget få studier, der kigger på, hvordan medicinen gavner på lang sigt. Og det kunne jo sagtens være, at det ikke gavner over lang tid. Her har vi nu fundet evidens for, at medicin har en positiv effekt på børns skolefaglige resultater over tid.”

Tags: ADHD

Like eller del denne artikel