Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Professor: Langt flere knogleskøre ville have gavn af anden behandling end den, de får

Kun de hårdest ramte patienter med knogleskørhed (osteoporose) får tilbudt den dyre, knogleopbyggende behandling. De fleste behandles med knoglebevarende præparater. Men langt flere kunne have gavn af den knogleopbyggende behandling, mener professor, som desuden påpeger, at for mange osteoporose-patienter ikke bliver diagnosticeret, fordi akutafdelingerne ikke henviser dem til udredning, når de indlægges med knoglebrud.

Den mest udbredte behandling for osteoporose er knoglebevarende (antiresorptive) præpater – de såkaldte perorale bisfosfonater som eksempelvis alendronat eller risedronat. Kun de patienter, som er hårdest ramt - eksempelvis patienter med rygsammenfald - tilbydes de knogleopbyggende (anabole) præparater, fortæller professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Afdeling for Diabetes- og Hormonsygdomme på Aarhus Universitetshospital, Bente Langdahl:

”Er man hårdt ramt af osteoporose tilbydes man som oftest behandling med knogleopbyggende præparater i to år sammen med et fast tilskud af calcium og D-vitamin. Herefter vil man overgå til knoglebevarende behandling.”  

Der er dog langt flere osteoporose-patienter, som ville kunne have gavn af den knogleopbyggende behandling, understreger Bener Langdahl:

”Adskillige studier viser, at mange flere patienter ville kunne få gavn af den knogleopbyggende behandling, fordi den forebygger knoglebrud bedre end den knoglebevarende behandling. Økonomi er et vigtigt argument for kun at tilbyde den knogleopbyggende behandling til de hårdest ramte patienter, men jeg synes alligevel, at det er tid at se på, om vi ikke burde tilbyde flere behandlingen.”

Osteoporose bliver overset som grund til knoglebrud

Hver tredje kvinde og hver sjette mand over 50 år lider af osteoporose. Det er omkring en halv million danskere. En del af dem, som antages at lide af osteoporose, ved ikke selv, at de har sygdommen - og mange får først diagnosen, når de eksempelvis brækker hoften eller underarmen ved mindre uheld eller fald. En del af dem, som kommer ind på akutafdelingerne med knoglebrud, forlader dog afdelingerne igen uden at blive henvist til udredning for osteoporose, fortæller Bente Langdahl – og det er en af de helt store udfordringer, når man taler om osteoporose som en underdiagnosticeret sygdom:

”Ortopædkirurgerne har naturligvis fokus på at få sat bruddene sammen, så patienterne kan fortsætte deres liv med så få mén som muligt. Men ofte bliver det overset, at osteoporose faktisk kan være den bagvedliggende grund til bruddet. Dermed bliver patienten efterladt i høj risiko for at pådrage sig yderligere knoglebrud. Det er en kortsigtet løsning ikke at opspore osteoporose hos patienter med knoglebrud. Det er dog ikke blot i Danmark, vi har den udfordring. Det er faktisk en tendens, som går igen i mange vestlige lande. I England har man valgt at gribe opsporingen af osteoporose-patienter anderledes an: Her har man ansat en sygeplejerske i akutafdelingerne, som netop har det som opgave at opspore patienterne og lette overgangen mellem afdelingerne. Vi har gentagne gange foreslået at indføre en lignende model i Danmark, men man har i regionerne indtil nu ikke ønsket at bruge de nødvendige økonomiske midler på tiltaget.”

Ubehandlet osteoporose forværrer patientens samlede situation

En anden væsentlig årsag til, at osteoporose er underdiagnosticeret, er ifølge Bente Langdahl, at osteoporose er en såkaldt ’stum’ sygdom og at den, fordi den ikke gør ondt, ofte glider i baggrunden og får mindre opmærksomhed end patientens eventuelle andre lidelser.

”Det er ærgerligt, fordi det er en sygdom, som relativt nemt kan behandles. En ubehandlet osteoporose med gentagne knoglebrud og dermed et aftagende funktionsniveau vil uundgåeligt forværre patientens samlede situation.”

For at forbedre den situation, mener Bente Langdahl, at man i sundhedsvæsenet skal være mere opmærksom på at vælge en behandling af osteoporose, som er tilpasset den enkelte patient.

”Måske er tablet-behandling ikke det rigtige til en patient, der får rigtig meget anden medicin eller måske har brug for smertestillende behandling for at kunne komme ud af sengen. Måske skal man vælge en indsprøjtningsbehandling, der kan gives i almen praksis, til patienter, som bor langt fra sygehuset.”

Oplysning og uddannelse af patienter er nødvendig

Udover at blive bedre til – og få bedre muligheder i tilskudssystemet til at vælge den rette behandling til den enkelte patient, så har man i sundhedsvæsenet også en stor opgave, når det handler om oplysning og uddannelse af patienterne, pointerer Bente Langdahl: ”Vi ved, at patienter som ved mere om deres sygdom og behandlingen af den, lever bedre med sygdommen. Vi har som specialister sammen med de praktiserende læger derfor en stor kommunikationsopgave foran os. Patienterne skal have en større viden om osteoporose, om kost, træning og bevægelse og ikke mindst en større viden om deres konkrete behandlingsplan.”

 

 

 

Behandling af osteoporose 

Lægemidler mod osteoporose inddeles i antiresorptive (knoglebevarende) og anabole (knogleopbyggende) præparater.

Behandling med antiresorptive præparater kan som udgangspunkt iværksættes og varetages af patientens praktiserende læge under hensyntagen til patientens ønsker, samlede risikoprofil og forventede restlevetid. Førstevalg er her de perorale bisfosfonater alendronat eller risedronat. Hvis disse ikke tåles, ved kontraindikationer eller ved behandlingssvigt, kan anden behandling overvejes. Andet valg er fortrinsvis zoledronsyre intravenøst hver tolvte måned eller denosumab subkutant hver sjette måned.

Kun de hårdest ramte patienter, eksempelvis patienter med rygsammenfald, tilbydes de anabole præparater.

I omkring ti år, er der ikke blevet udviklet ny medicin til behandling af osteoporose. Et nyt, lovende, knogleopbyggende præparat, romosozumab, er dog netop i oktober blevet godkendt af EMA (European Medicines Agency). Studier har vist, at patienter med svær osteoporose og tidligere knoglebrud har haft særdeles god gavn af præparatet. Præparatet afventer vurdering i Medicinrådet i Danmark, om man ved derfor endnu ikke hvilke patienter, som vil få mulighed for at blive behandlet med præparatet.

Kilder: professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Afdeling for Diabetes- og Hormonsygdomme på Aarhus Universitetshospital, Bente Langdahl og https://www.osteoporose-f.dk/

 

 

Fakta om Osteoporose

  • Omkring 550.000 danskere har osteoporose. Langt de fleste dog uden at vide det, og kun omkring er 132.000 diagnosticeret og i behandling.
  • 41 procent af alle danske kvinder og 18 procent af alle danske mænd over 50 år har osteoporose. Det svarer til henholdsvis 388.000 og 145.000 personer.
  • Mænd udvikler osteoporose ti år senere end kvinder.
  • Man mærker ikke, at man har osteoporose. Knoglerne svækkes indefra og bliver skøre og dermed brækker de lettere – selv ved beskeden belastning.
  • Sygdommen har mindst 35.000 knoglebrud på samvittigheden hvert eneste år. Hertil kommer anslået 11.500-13.500 rygbrud, som ikke registreres.
  • Hvert andet brud, der rammer et menneske over 50 år, skyldes osteoporose.
  • Et osteoporotisk knoglebrud kan nedsætte arbejds- og bevægeevne og reducere livskvaliteten.
  • Har man først fået et osteoporotisk brud, er der markant øget risiko for at få endnu et brud inden for en kort periode, hvis man ikke er i forebyggende behandling.
  • Osteoporose blev i 2002 klassificeret som en folkesygdom på linje med eksempelvis kræft og hjertekarsygdomme.
  • Manglende diagnosticering og behandling kan ikke alene have alvorlige invaliderende konsekvenser for den, der rammes af sygdommen, men koster samfundet dyrt. Knogleskørhed og dens følgevirkninger (som eksempelvis behandling af brud, genoptræning, behov for pleje i hjemmet eller henvisning til plejehjem) kostede ved de seneste beregninger det danske samfund 11,6 milliarder om året. 

Kilde: https://www.osteoporose-f.dk/

 

 

Tags: knogleskørhed, osteoporose

Del artikler