”Skoldkoppe-vaccinen vil være nem at indføre, fordi den kan gives sammen med MFR-vaccinen, og den vil helt uden tvivl bevirke et fald i antallet af indlæggelser, hvilket vi kan se fra studier i andre europæiske lande. Men det er klart, at det er en diskussion, som vi er nødt til at have på samfundsmæssigt niveau,” siger Ida Glode Helmuth.

Læge: Vaccination mod skoldkopper vil kunne spare børn for indlæggelser og komplikationer

Hvert år bliver mindst 130 børn indlagt med skoldkopper, og de fleste af dem har komplikationer til sygdommen – nogle af dem alvorlige. En til to af børnene udvikler en blodprop i hjernen. Derfor er det sandsynligt, at man inden længe vil tage en diskussion i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg om, hvorvidt en skoldkoppe-vaccine skal tilføjes det danske børnevaccinationsprogram.

Vaccination mod skoldkopper er ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram. Men hvert år udvikler nogle børn alligevel komplikationer til sygdommen – eksempelvis øvre luftvejs-komplikationer, feberkramper og bakterielle hudinfektioner. Et til to børn om året bliver endda ramt af særligt alvorlige komplikationer i form af en blodprop i hjernen. Ofte er risikoen større ved immunsygdom eller ved kræft – men også raske børn kan udvikle komplikationer, fortæller læge Ida Glode Helmuth, som står bag et ph.d.-studie fra 2017 om skoldkoppers epidemiologi hos børn i Danmark.

”Nogle af de mere alvorlige bivirkninger kan være såkaldt cerebellar ataxi, som er en påvirkning af lillehjernen. Det bevirker, at man får påvirket balance og gang, men som regel går tilstanden over af sig selv. Hjernebetændelse og blodprop i hjernen er yderst sjældent, men forekommer, og børnene ofte vil få varige mén. Der er dog heldigvis kun registreret ét dødsfald på seks år,” siger hun, 

Forældrenes opbakning er vigtig

Island indfører fra januar 2020 skoldkoppe-vaccination i deres børnevaccinationsprogram, og i Sverige er man i øjeblikket i gang med at udarbejde en MTV (medicinsk teknologi vurdering) med henblik på at tilføje vaccinen til børnevaccinationsprogrammet. I Danmark har man endnu ikke haft diskussionen på nationalt niveau i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg – men den vil man formentlig tage inden længe også for at diskutere de data, som blandt andet er at finde i Ida Glode Helmuths ph.d-studie.

”Skoldkoppe-vaccinen vil være nem at indføre, fordi den kan gives sammen med MFR-vaccinen, og den vil helt uden tvivl bevirke et fald i antallet af indlæggelser, hvilket vi kan se fra studier i andre europæiske lande. Men det er klart, at det er en diskussion, som vi er nødt til at have på samfundsmæssigt niveau,” fastslår Ida Glode Helmuth. Hun tilføjer, at det for det første er det væsentligt, at man sikrer sig forældrenes opbakning:

”I Danmark er vi forholdsvist konservative i vores tilgang til indførslen af nye vacciner. Vi har et stabilt børnevaccinations-program i dag, og hvis forældrene oplever, at der kommer flere vacciner til, og især for en sygdom, som de ikke nødvendigvis ser alvorlighedsgraden af, kan man sætte den opbakning på spil. Dertil kommer, at vi har tradition for at se på alvorlighedsgraden – altså hvor hårdt går sygdommen ud over den enkelte - og der skal være en vis volumen af alvorlige komplikationer, før end man vil indføre en ny vaccine. Vi har ikke tradition for at indføre nye vacciner udelukkende på baggrund af cost-effectiveness-delen, hvilket man gør i langt højere grad i andre lande – for eksempel i Finland.”

Flokimmunitet forhindrer spredning

Netop opbakningen til vaccinen er særlig væsentlig, pointerer Ida Glode Helmuth, fordi man kun derved opnår såkaldt flok-immunitet. Man skal altså opnå en bred dækningsgrad i befolkningen for at sikre, at virus ikke spreder sig i mindre ikke-vaccinerede gruppe:

”Hvis tilstrækkeligt mange mennesker i et samfund er vaccineret mod en bestemt sygdom, har sygdommen svært ved at sprede sig, fordi de fleste mennesker er immune. Efterhånden vil sygdommen blive mere og mere sjælden og forhåbentlig over tid helt forsvinde. Omvendt, hvis ikke man opnår flokimmunitet, så risikerer vi at skyde sygdommen til en senere alder, hvor komplikationer er hyppigere og mere alvorlige.”

Erfaringer fra USA og Tyskland

I USA indførte man allerede skoldkoppe-vaccination i børnevaccinationsprogrammet i 1990´erne, først med én dosis og siden med to doser, da det viste sig, at én dosis ikke var nok til at undgå udbrud af skoldkopper. Det har resulteret i et dramatisk fald i antal af indlæggelser grundet skoldkopper. Tyskland er blandt de europæiske lande, der også vaccinerer mod skoldkopper, og også her er antallet af indlæggelser og komplikationer faldet, fortæller Ida Glode Helmuth.

”Man følger i begge lande vaccinationsprogrammets effekt tæt, blandt andet fordi der er tvivl om effekten på hyppigheden af Herpes zoster/helvedesild, der skyldes reaktivering af samme virus, der giver skoldkopper. Der findes en teori, der siger, at jo mere man som voksen udsættes for smitte med skoldkopper – for eksempel hvis man har megen kontakt med børn - jo mindre er ens risiko for at udvikle Herpes zoster. Derfor har man været bange for, at hyppigheden af Herpes zoster hos ældre, der har haft naturlige skoldkopper ville stige.”

Hyppigheden af Herpes zoster er faktisk steget i begge lande, pointerer Ida Glode Helmuth, men studier tyder på, at stigningen begyndte allerede inden, man indførte vaccination og formentlig skyldes andre faktorer end vaccination mod skoldkopper.

 

 

Fakta om skoldkopper

Skoldkopper er oftest en mild sygdom, men komplikationer som for eksempel hud- og øvre luftvejsinfektioner kan opstå. Der ses sjældent komplikationer som lungebetændelse og hjernebetændelse. Risikoen for komplikationer er højere hos voksne end hos børn, samt hos personer med nedsat immunforsvar.

Helvedesild (Herpes zoster) viser sig oftest ved et smertefuldt udslæt med blærer i et afgrænset område på huden tilhørende den nerve, som virus har inficeret (et dermatom). Blærerne er typisk kun lokaliseret til et område i den ene legemshalvdel. Der vil være smerter i de inficerede områder i to-tre døgn, før udslættet viser sig. Efter blærerne er forsvundet, kan smerterne være vedvarende og bestå gennem flere måneder eller endda år (postherpetisk neuralgi). Betændelse i øjets hornhinde (Keratitis) ses, hvis herpes zoster er lokaliseret til øjet eller disses omgivelser. Der kan også ses hjernebetændelse i forbindelse med herpes zoster.

Skoldkopper og Herpes zoster (helvedesild) er to forskellige kliniske manifestationer forårsaget af Varicella Zoster virus (VZV), som er et Herpes virus.

Skoldkopper opstår ved primærinfektion med VZV. Herefter forbliver virus i nerverne og giver dermed grundlag for, at man senere kan udvikle helvedesild. Immuniteten efter skoldkopper aftager gradvis, og lav immunitet kan føre til reaktivering af virus. Dette ses særlig, hvis immunsystemet svækkes for eksempel på grund af alder eller sygdom. Reaktiveringen sker oftest lokalt i det hudområde tilhørende den nerve, som virus har inficeret (et dermatom). Reaktivering kan i sjældne tilfælde også være lokaliseret til hjernens blodkar og kan da resultere i neurologiske symptomer.

Kilde: Statens Serum Institut

 

 

 

 

 

 



 

 

 

Tags: vaccination, skoldkopper

Like eller del denne artikel