Diabetesprofessor: Her er fremtidens behandlingsmuligheder for overvægt

I løbet af det kommende år vil et panel af eksperter i overvægt samle op på viften af behandlingsmuligheder indenfor den non-kirurgiske behandling af svær overvægt. Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) forventer at have den nationale behandlingsvejledning klar i efteråret 2020.

{snippet tunge}

"Vi har valgt at sætte fokus på overvægt på vores seneste bestyrelsesmøde i selskabet, fordi vi kan se, der mangler overblik over ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder, og vi vil gerne bidrage til behandlingen af overvægt," siger formand for Dansk Endokrinologisk Selskab og direktør og klinisk professor på Steno Diabetes Center Aarhus, Troels Krarup Hansen. På det politiske topmøde for svær overvægt, som Overvægtsalliancen afholdt sammen med Dansk Erhverv og Novo Nordisk i midten af november, kom han med bud på fremtidens behandlingsmuligheder og -udfordringer.

"Mange farmakologiske tiltag er på trapperne. Hverken medicin eller kirurgi er dog løsningen på stigningen i andelen af danskere med svær overvægt, men blot bedre mulighed for at behandle," siger han.

"Løsningen skal findes i forebyggelse og oplysning. Og sammenlignet med andre lande er den danske befolkning relativt højtuddannet og homogen, og her er potentiale for at knække kurven."

Begrænsede behandlingsmuligheder

Den mest effektive vej til et vægttab hos mennesker med svær overvægt har indtil nu været gastric bypass, men også indenfor kirurgien ser man i disse år nye behandlingsmuligheder, indgreb, som er mindre omfattende og komplicerede samt alternative tiltag som silikoneballoner eller mavesæksknapper.

"Problemet med de fleste operationer er dog, at de er radikale, dvs. de ikke kan gøres om, og derfor også i fremtiden er reserveret de få," siger Troels Krarup Hansen.

På det farmakologiske behandlingsområde har jungletrommerne længe bebudet nye landevindinger. Indtil videre er den medicin, der er til rådighed, dog ikke specielt effektiv. Der er bivirkninger, medicinen virker kun så længe, man tager den, og de potentielle vægttab er relativt små.

"De begrænsede resultater kan også være medvirkende årsag til, at de lægelige selskaber ikke har været så hurtige til at byde ind med behandlingsvejledninger," siger Troels Krarup Hansen.

"Det er trods alt mere aktuelt, når der er nogle redskaber, man ved virker."

Nye generationer

Indtil videre har man med lægemidlet Victoza, som er udviklet til behandling af type 2-diabetes, kunnet opnå vægttab i størrelsesordenen fem-ti procent af kropsvægten.

"Men lige om hjørnet venter næste generation af præparatet med et potentielt vægttab på 10-15 procent og med en udgangsvægt på 90-95 kilo vil de flytte noget," siger Troels Krarup Hansen.

En af udfordringerne ved vægttab, også ved hjælp af medicinsk behandling, er dog, at kroppen altid vil forsøge at genoprette vægten efter et vægttab.

"Når man farmakologisk påvirker ét system, finder kroppens metabolisme desværre andre veje til kompensation," siger Troels Krarup Hansen.

"Derfor arbejder man i øjeblikket på at udvikle molekyler, som kan påvirke flere steder, og her ser ud til at være et stort potentiale. Studier antyder, at man ved at påvirke metabolismen to steder kan opnå vægttab i størrelsesordenen 10-12 kilo. I pipelines er der desuden produkter på vej, hvor man ved at påvirke tre hormonsystemer samtidigt skaber en slags medicinsk schweitzerkniv, der blokerer og stimulerer mange steder på samme tid."

Medicinske udfordringer

En vigtig udfordring ved medicin til vægttab er bivirkninger i form af kvalme og opkastninger. En anden, som også driller i udviklingen af nye tilbud, er, at proteinmolekylerne er så store, at de ikke umiddelbart kan indtages i tabletform, fordi de fordøjes i mavesækken, og derfor som udgangspunkt skal injiceres.

"Personer med diabetes er vant til indtage insulin med sprøjte, men for andre kan det virke grænseoverskridende," siger Troels Krarup Hansen.

Seneste er det dog lykkedes forskere at pakke molekylet semaglutid til behandling af type 2-diabetes ind sammen med et andet molekyle, som kan overleve ned gennem mavesækken, så man undgår injektion. Det overvinder eventuelle psykiske barrierer, og man undgår den bøvlede opbevaring, som er lettere med tabletter. Et andet tiltag er udvikling af ”indvendige indsprøjtninger”.

"Pillen er inspireret af skildpaddens specielle skjold, som betyder, at dyret altid lander på bugen. Med skildpaddefaconen lander den rigtigt i mavesækken, mens en membran dækker indholdet," siger Troels Krarup Hansen.

En ukendt verden af tarmbakterier

I øjeblikket er også de uudforskede muligheder i tarmens mikrobiom i forskernes søgelys.

"Vi får stadig større indsigt i betydningen af tarmbakterierne og hvordan de påvirker liv, psyke, vægt etc.," siger Troels Krarup Hansen og henviser til det tvillingestudie, der for en del år siden blev publiceret i Science. Forskere havde her transplanteret afføring fra tvillinger, hvor den ene var overvægtig og den anden normalvægtig, ind i genetisk ens mus, som vejede det samme. Efter 14 dage blev de mus, der havde fået afføring fra den tykke tvilling, markant tykkere, og deres fedtprocent steg ti procent.

"Problemet med forskning i mikrobiomet er dog, at sammenhængene er så komplekse, at vi kun lige har kradset i overfladen," siger Troels Krarup Hansen.

"At det kan også kan gå galt, oplevede man desuden i et nyere studie, som man var nødt til at afslutte før tid, fordi nogle af deltagerne blev syge." 

Nudging ved hjælp af data

Mange stiftede bekendtskab med de etiske dilemmaer ved data-nudging i forbindelse med Cambridge Analyticas rolle i det amerikanske præsidentvalg.

"Men data-nudging kan være en mulighed inden for forebyggelse, brugt i den gode sags tjeneste," siger Troels Krarup Hansen.

"Hvis vi kan bringe de data, vi selv registrerer, sammen med de sundhedsdata, der ellers generes, kan der skabes viden, der kan blive til hjælp til mennesker. Dertil kommer nye teknologiske muligheder som f.eks. at spise en sensor, der kan måle PH og temperatur, samt indsættelse af bevægelsessensorer etc. Forebyggelse via data kan virke grænseoverskridende, men danskerne bruger allerede egne data i stor stil f.eks. i GPS, eller fitness-armbånd, som de fleste er godt tilfredse med, fordi data kommer tilbage som nyttig viden. Måske kan sundhedsdata på samme måde bruges i forebyggelse af overvægt.

Fokus på forebyggelse

Selvom der forskes på livet løs i effektive farmakologiske behandlinger af overvægt, er medicin ifølge Troels Krarup Hansen ikke en løsning, der over-night vil løse et stort problem. Dels er det et problem, at vægttab er afhængig af, at man bliver ved med at tage medicinen. Og opnår man gode effekter venter samfundsøkonomiske overvejelser og prioriteringer.

"Dyr medicin kan dog blive billig, hvis det kan forebygge f.eks. blodpropper i hjernen og hjertet eller andre komplikationer til svær overvægt. Det stiller krav til outcome på den lange bane, og her er flere studier undervejs," siger Troels Krarup Hansen og understreger, at der også er behov for at forske i forebyggelse og tænke mere langsigtet.

"I et fedmefremmende samfund som vores spiller dagligvarebranchen f.eks. en stor rolle i forhold til tilgængeligheden af den usunde kost," siger han.

"Opgaven er at finde det sweetspot, hvor der er positiv gevinst for mennesker, sundhed og markedet. Et eksempel på potentialet er Nettos seneste discount version 3.0 forretninger. Her møblerede butikskæden rundt på varerne, ikke for at fremme folkesundheden, men for at gøre det nemmere for forbrugerne hurtigt at købe ind til aftensmad, og for at butikkerne kunne tjene flere penge. Da man flyttede frugt og grøntsager tættere på indgangen, steg salget af frugt og grønsager med ti procent. Det var utilsigtet, men godt både for forretningen og sundheden. Jeg tror ikke på, at man skal vente på politikerne, men i stedet fokuserer på sådanne tiltag, der er til gavn for alle."