"Der er meget, som vi i fællesskab kan gøre for at reducere risikoen for, at patienter i risikogruppen udvikler lungebetændelse - og som følge af det invasiv pneumokok-sygdom. Først og fremmest er der behov for nogle nationale retningslinjer på området,” siger professor og overlæge Isik Somuncu Johansen.

Professor: Langt flere ældre bør vaccineres for lungebetændelse

En billig og effektiv vaccine mod pneumokoksygdom kan redde liv for ældre danskere i risikogruppen, men kun få vaccineres. Det beror først og fremmest på mangelfuld oplysning både på hospitalerne og i almen praksis, mener professor i infektionsmedicin.  

Hvert år dør 200 danskere af en lungebetændelse, som udvikler sig til invasiv pneumokoksygdom – eksempelvis blodforgiftning eller hjernehindebetændelse. Vaccinen mod pneumokoksygdom er relativt effektiv og billig og Statens Serum Institut anbefaler den til patienter i særlige risikogrupper. Der findes ingen opgørelse over, hvor mange i risikogruppen, der vaccineres – men tallet er formentlig lavt. 

Omkring 45.000 danskere bliver hvert år indlagt med lungebetændelse (pneumoni) og dermed er lungebetændelse også den diagnose, der fører til flest indlæggelser per år i Danmark, fastslår professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, Isik Somuncu Johansen:

”Med en stigende, aldrende befolkning, hvoraf mange vil have en eller flere kroniske sygdomme, vil det tal ikke falde med mindre, at man i højere grad både på hospitalerne og i almen praksis følger Statens Seruminstituts anbefalinger og mere stringent vaccinerer risikogruppen med pneumokok-vaccine, end det er tilfældet i dag. I øvrigt er min klare mening, at der er behov for, at Sundhedsstyrelsen kommer med en national retningslinje på området og tilsvarende også oplysning om vaccinens effekt,” siger hun.

Pneumokokker er det danske navn for bakteriearten Streptococcus pneumoniae.

Der findes to forskellige pneumokok-vacciner på det danske marked:

1. Den ene pneumokok-vaccine, som indeholder 13 forskellige typer af de pneumokok-bakterier, som kan resultere i en pneumokoksygdom som f.eks. lungebetændelse. Også kaldet den 13-valente pneumokok-vaccine.

2. Den anden pneumokok-vaccine, som indeholder 23 forskellige typer af de pneumokok-bakterier, der kan medføre en pneumokoksygdom som f.eks. hjernehindebetændelse. Også kaldet den 23-valente pneumokok-vaccine.

Begge vacciner virker ved at stimulere antistofproduktionen. Men vaccinen mod de 13-valente giver en mere langvarig beskyttelse.

Begge vacciner kan anvendes til vaccination af personer over 64 år. Men vaccinationerne beskytter heller ikke helt mod de samme sygdomme:

Vaccinen mod de 23 streptokokker beskytter mod flere bakteriearter i pneumokokfamilien, men kun mod de alvorlige invasive pneumokoksygdomme, hvilket vil sige bakterielle pneumokoksygdomme, hvor bakterierne har invaderet kroppen som ved f.eks. hjernehindebetændelse, blodforgiftning samt pneumokok-inficeringer af led og bughule. Vaccinen har vist at forebygge cirka tre ud af fire tilfælde af invasive pneumokoksygdomme hos voksne. Men den har ikke en bevist beskyttende effekt mod lungebetændelse.

Vaccinen mod de 13 forskellige pneumokokker har vist at yde beskyttelse mod såvel de alvorlige invasive pneumokoksygdomme som mod lungebetændelse på grund af pneumokokinficering. Vaccinen yder 46 procent beskyttelse mod lungebetændelse forårsaget af de 13 forskellige pneumokokker, som den beskytter imod, og giver 75 procent beskyttelse mod de meget alvorlige invasive pneumokoksygdomme.

Til vaccination af personer over 64 år kan der vælges mellem en enkelt vaccination med vaccinen, som beskytter mod de 23 forskellige streptokokker eller i stedet en vaccination med vaccinen, der beskytter mod de 13 streptokokker efterfulgt af en vaccination med den, som beskytter mod de 23.

Der foreligger ikke fra Sundhedsstyrelsen en generel anbefaling af pneumokokvaccination af personer over 65 år (som det er tilfældet for influenza), hvorfor pneumokok- vaccinen generelt ikke er gratis.

Der ydes dog klausuleret tilskud til begge typer pneumokok-vacciner til personer over 65 år, som lider af bl.a. KOL, hjertesvigt eller type 1-diabetes. Prevenar 13gælder også patienter over 65 år med kronisk lever- og nyresygdom, kronisk hjertepatienter (minus forhøjet BT), astma samt kronisk bronkitis.

Influenza-vaccination anbefales til ældre, og mange risikofaktorer for influenzasygdom er de samme som for alvorlig pneumokoksygdom. Disse to vacciner kan gives samtidig.

Kilder: Sundhed.dk, sst.dkssi.dk

 

 

Vi skal koncentrere os om risikogruppen

Der er ingen data, der umiddelbart taler for, at det giver mening at vaccinere alle voksne under 65 år, fastslår Isik Somuncu Johansen – men ved at vaccinere risikogrupperne, vil man kunne nedbringe tallet af indlæggelser og efter stor sandsynlighed også antallet af dødsfald. Der er i Danmark omkring 200 dødsfald om året som følge af invasiv pneumokok-sygdom – en lungebetændelse, som udvikler sig til eksempelvis hjernehindebetændelse eller blodforgiftning.

”Data viser, at de, som dør af lungebetændelse inden for en periode på 30 dage, fordi de som følge af lungebetændelsen udvikler invasiv pneumokoksygdom, næsten altovervejende er personer i den ældre befolkning, mellem 77 og 89 år. Det er ofte plejehjemsbeboere med mange komorbiditeter. De har typisk KOL eller andre kroniske lungesygdomme, svært hjertesvigt, diabetes eller har af anden årsag påvirket immunforsvar. Hvis vi skal ændre noget hurtigt, så er det netop den gruppe, som vi skal koncentrere os om at få vaccineret,” fastslår Isik Somuncu Johansen.

Der er meget vi kan gøre

Det er da også den gruppe – risikogruppen – som Statens Serum Institut anbefaler en pneumokok-vaccination, men det er ikke altid, at retningslinjerne bliver fulgt, mener Isik Johansen:

"Vi vaccinerer primært dem, som allerede har haft invasiv pneumokoksygdom, men vi vaccinerer ikke konsekvent hele risikogruppen.”

Isik Somuncu Johansen henviser til, at data for influenza-vaccination viser, at det kun er lidt over halvdelen af de, som anbefales en influenza-vaccination, der rent faktisk bliver det. Årsagen mener hun kan være både patientenernes skepsis, men også på grund af for dårlig oplysning fra sundhedspersonalet. Tilslutningen til pneumokok-vaccination er endnu lavere, fortæller hun - og det er ikke sandsynligt, at det skyldes skepsis hos målgruppen:

”Jeg tror primært, at det skyldes, at vi har for lidt fokus på vaccinen, og at vi derfor er for dårlige til at oplyse om og anbefale den til risikogruppen. Det gælder for de praktiserende læger, hvor der kan være tale om et resurseproblem, men det gælder også på hospitalerne, hvor vi jo kender de her patienter ganske godt og ser dem ofte. Det er delt ansvar og en opgave, som kan og skal løftes bedre på flere forskellige niveauer i sundhedssystemet. Der er meget, som vi i fællesskab kan gøre for at reducere risikoen for, at patienter i risikogruppen udvikler lungebetændelse - og som følge af det invasiv pneumokok-sygdom. Først og fremmest er der behov for nogle nationale retningslinjer på området,” siger hun.  

Tags: pneumokok-lungebetændelse, pneumokok-vaccine

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk