Anmeldelse: Ny online videokanal om sundhed virker letbenet og måske ligefrem overflødig
Den netop lancerede online-kanal SundhedsTV har som ambition at redde danskerne fra den utryghed omkring sundhed og sygdom, som kanalens indehavere mener befolkningen påføres, når den opsøger information på nettet og i medier.
Ifølge en undersøgelse som Tænketanken Mandag Morgen og SundhedsTV har fået foretaget, oplever knap fire ud af ti danskere, at den sygdoms- og sundhedsinformation, de finder på nettet, fører til mere utryghed. Og det vil kanalen råde bod på ifølge kanalens redaktionslæge, Ida Donkin:
”Nogle patienter finder relevant og nyttig information på nettet, men vi er nok mange, der også oplever patienter, der er blevet mere utrygge og forvirrede af at konsultere nettet i forbindelse med sygdom," siger hun i forbindelse med lanceringen af den nye kanal, som endnu ikke tilnærmelsesvist er i nærheden af at informere om den lange række sygdomme og sundhedsproblemer, som optager danskerne.
Selv om man må formode, at stationen påtænker at øge mængden af sygdomme og information ganske gevaldigt i den kommende tid, kan det kun undre, at man har valgt at gå i luften på et så ufuldstændigt grundlag, hvis stationen da ellers vil leve op til sin erklærede mission, som lyder:
”SundhedsTV er sat i verden for at formidle troværdige budskaber om sundhed og sygdom, og platformen skal derfor bidrage til at forbedre danskernes mulighed for at finde rundt i de enorme mængder af information, der er at finde på internettet i dag.”
Men at gennemtrævle tekster og videoer på den netop lancerede online tv-kanal som netop Tænketanken og det private reklamefirma Advice A/S står bag sammen med Ida Donkin, er alt andet lige en noget forvirrende oplevelse. For hvis man har som mål at redde befolkningen fra de skriftlige og elektroniske medier, hvorfor er de skriftlige informationer om de enkelte og mindre alvorlige, men ubehagelige og hyppige sygdomme som for eksempel feber, influenza og allergi så mildest talt yderst sparsomme – kun ganske få linjer om hver især? Og hvorfor er de ellers udmærkede og fint producerede videoer om, hvordan det er at blive ramt af de mere alvorlige sygdomme som for eksempel sklerose og kræft mestendels følelsesbårne hverdagsberetninger fra enkeltpersoner, stort set renset for fakta om sygdommenes biologi og meget forskellige behandlingsmodaliteter, der findes i dag?
Man kan nemt få en fornemmelse af, at tankegangen bag stationen er, at viden er kilde til uro, og at patienter derfor helst ikke skal vide for alt meget om mere komplicerede problemstillinger, som kan blive til personlige valg og dermed tidsrøvende dilemmaer ude i klinikkerne. Selv om klinikkerne jo ellers netop er i fuld gang med at eliminere de sidste rester af paternalisme til fordel for patientinddragelse og delte beslutninger mellem patienter og læger for derved at styrke patienttilfredshed, outcome og sikkerhed i behandling. Processer, som ofte hjælpes godt på vej ved, at også patienten har indsigt i sin sygdom og mulige behandlingsmuligheders fordele og risici.
Kanalens erklærede mål er at lave fagligt funderet sundhedsinformation formidlet i et let forståeligt sprog og mere relaterbar for den enkelte – skriftligt eller i videoer. Intentioner som det er svært ikke at bifalde og give gode ord med på vejen. Men i denne sag alligevel ikke nemt, for hvis man tror, at syge eller sundhedsinteresserede mennesker vil nøjes med så forenklede informationer, som man får her, har man ikke forstået drivkraften bag de manges flittige brug af doktor Google – øget utryghed eller ej. For eksempel lyder rådene til mennesker på plus 50 i forbindelse med opretholdelse af sundheden ved hjælp af varieret kost, at de skal sørge for, at der i indkøbskurven er ’både noget grønt, noget brunt, noget rødt og noget hvidt, for så er du godt med’. Forsimplede råd, som givetvis heller ikke vil overbevise de tusinder af raske og syge danskere, som hver måned bruger hundredvis af kroner på ofte murstenstykke mere eller mindre evidensbårne bøger om kost, diæter og sygdom i forsøget på at opnå et sundere liv.
I kritikken af den begrænsede og ofte unødigt forsimplede information bør det dog også føres til protokol, at redaktionen flere gange henviser til yderligere viden hos sundhed.dk for borgere. Men bortset fra at dette i sig selv er glimrende, så fører det jo til tanken, om ikke det monstro havde været mere relevant, om reklamefirmaet Advice havde påtaget sig at lave en folkelig kampagne for Sundhed.dk, som jo netop allerede har den lødige og nøgterne information på plads, som den nye kanals indehavere angiveligt efterlyser på vegne af danskerne.
Så i lyset af det væld af faglig ekspertviden, som Sundhed.dk rummer for borgerne, og det vellykkede pædagogiske greb, som er lagt ned over de letlæste, men grundige informationer, så forekommer den nye kanal indholdsmæssigt tæt på overflødig, selv om den formmæssigt i kraft af sine videoer har højere underholdningskvaliteter. Hertil kommer, at Sundhed.dk er uafhængig af kommercielle interesser, hvilket ikke gælder for SundhedsTV, som har påført sig selv et potentielt troværdighedsproblem ved blandt andet at være sponsoreret af virksomheder som for eksempel Roche, Novo Nordisk, Janssen og Bristol-Meyers Squibb samt andre kommercielle aktører, der alle ifølge kanalen har indflydelse på valg af sygdomsområder og overordnede temaer. Til trods for, at stationen netop forsøger at profilere sig på en kritik af stort set alle andre sundhedskommunikatørers partiskhed samt ved at påberåbe sig egen uvildighed, neutrale høje faglighed og fravær af for eksempel bannerannoncer. Ordsproget om ikke at kaste med sten, når man selv bor i glashus, trænger sig unægteligt på.