"Det er på tide, Medicinrådet når til en afgørelse om Revlimid. Det skylder man gruppen af patienter med knoglemarvskræft," siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Sprængstof på Medicinrådets møde

Revlimid, Luxturna, Spinraza. Det er tre af de lægemidler, som behandles på onsdagens møde i Medicinrådet, og som måske kan få flere af de erfarne medicinfolk i rådet til at blinke nervøst.

For det er lægemidler, som allerede har været heftigt debatteret. Og med god grund. De er voldsomt dyre, to af midlerne retter sig primært mod børn, og patienterne risikerer at dø eller blive invalideret, hvis de ikke får behandlingen. Specielt Revlimid og Spinraza har der været en voldsom debat om, og det er ikke første gang, at de rammer Medicinrådets mødebord.

"Det er på tide, Medicinrådet når til en afgørelse om Revlimid. Det skylder man gruppen af patienter med knoglemarvskræft," siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Det langstrakte forløb fra første afslag i januar har skabt stor usikkerhed og uvished hos patienter med knoglemarvskræft, påpeger han.

"De har samtidig måttet finde sig i at være gjort til genstand for en diskussion, hvor den underliggende tekst har været, at de er for dyre for samfundet at behandle," siger han videre.

Ikke færre end 24 punkter er der på rådets møde onsdag, heraf fem mulige anbefalinger af ny medicin, en genbehandling og fem vurderinger. Revlimid, Luxturna og Spinraza vil dog nok løbe med den meste opmærksomhed i offentligheden.

Genbehandling af Revlimid - økonomien er i fokus

Medicinrådet besluttede på et møde 30. januar i år ikke at anbefale Revlimid som vedligeholdelsesbehandling til knoglemarvskræft efter højdosiskemoterapi med stamcellestøtte. Det på trods af, at studier har vist, at Revlimid kan give de meget syge patienter op til to års ekstra levetid.

Afslaget førte til stærke reaktioner og kritik hos patientforeninger, og patienternes repræsentanter i Medicinrådet, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, og direktør i Danske Patienter, Morten Freil, var også stærkt kritiske overfor beslutningen.

På et møde i marts besluttede Medicinrådet derfor at genvurdere Revlimid som vedligeholdelsesbehandling til knoglemarvskræft. De nyeste data skulle inddrages, og der skulle skabes større klarhed om beslutningsprocessen.

Fagudvalget har så på baggrund af nye data siden hen øget vurderingen og kaldt den kliniske merværdi for stor.

Fagudvalgets rubricering af lægemidlet blev behandlet på det seneste møde i Medicinrådet 28. august, og her valgte Medicinrådet at overhøre fagudvalgets vurdering af, at den kliniske merværdi var "stor". Rådet besluttede, at den kliniske merværdi skulle rubriceres "moderat". Igen under protest fra Leif Vestergaard og Morten Freil, som mente, at rådet da bare skulle følge fagudvalgets rubricering, for fagudvalget var jo de største eksperter på området.

Onsdag er det så økonomien i Revlimid-behandlingen, som er i fokus.

I den analyse, som regionernes indkøbsorganisation Amgros lavede forud for mødet i januar, var det mest sandsynlige scenarie, at meromkostningerne for Revlimid sammenlignet med placebo ville blive på 1,8 mio. kroner per patient. Amgros vurderede, at budgetkonsekvenserne for regionerne per år ved anbefaling af Revlimid som standardbehandling ville være ca. 170 mio. kroner per år. Heri var dog ikke regnet den rabat, som firmaet bag ville give, og som er hemmelig.

Efter sidste møde i Medicinrådet 28. august sagde Leif Vestergaard til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at han mente, at regionernes indkøbsorganisation Amgros måtte på banen og lave nye økonomiske analyser på baggrund af fagudvalgets nye vurdering.

"Fagudvalgets gamle vurdering var baseret på calgb studiet, hvor doseringerne er større, end de er i Myeloma XI-studiet. I fagudvalgets nye vurdering har de kigget på Myeloma XI-studiet, hvor antallet af behandlingsdage også er sat ned fra 28 på 28 dage til 21 på 28 dage. Det giver en helt anden økonomi," sagde Leif Vestergaard.

Spørgsmålet er nu, om økonomien er blevet spiselig for Medicinrådet.

"Vi håber, at sagen ender til gavn for patienterne. To studier har vist, at patientgruppen med den type vedligeholdelsesbehandling vil få to års ekstra levetid. To år længere med familien - det SKAL vi som samfund give patienterne mulighed for at få," fastslår Jesper Fisker.

Mulig anbefaling af Luxturna

Luxturna bruges til behandling af patienter med den arvelige nethindelidelse Lebers Kongenital Amaurose (LCA). Lægemidlet repræsenterer et nyt og lovende behandlingsprincip til en gruppe øjenpatienter, som i dag ingen behandlingsmuligheder har, og LCA forårsager som regel blindhed i en tidlig alder, mens patienterne er børn.

Medicinrådet konkluderede i sin førstebehandling af Luxturna, at genterapien "giver en vigtig klinisk merværdi sammenlignet med observation. Evidensens kvalitet er meget lav."

I USA, hvor Luxturna allerede er godkendt til behandling af patienter med den arvelige nethindelidelse, er listeprisen 850.000 dollar svarende til 5,6 mio. danske kr. Listepriser er hverken i USA eller Danmark dog det samme som den pris, produktet ender med at have, og traditionelt set er danske priser lavere end amerikanske.

Professor i kirurgisk oftalmologi, Morten la Cour, der er klinikchef på Rigshospitalets øjenafdeling i Glostrup, har tidligere sagt, at det uden tvivl ville være fascinerende at få lov til at behandle patienter med Luxturna.

"Men hvis det betyder, at jeg som klinikchef skal kannibalisere på behandlingen af andre øjenpatienter, ønsker jeg ikke at tage Luxturna i brug. Øjenafdelingerne er blevet beskåret så meget de senere år, at alt, hvad vi foretager os, er evidensbaseret eller lovpligtigt grundet patientrettigheder. Det er vanskeligt at finde plads til nye, dyre behandlinger i et så stramt budget, og det er afgørende, at vi foretager de rigtige prioriteringer," sagde han til Sundhedspolitisk Tidsskrift 20. august.

Ved etableringen af Medicinrådet den 15. december 2016 fik Medicinrådet mandat af Danske Regioners bestyrelse til i særlige tilfælde at inddrage alvorlighed i sit beslutningsgrundlag.

Et bilag i onsdagens behandling af Luxturna er netop alvorlighedsprincippet.

Indstilling vedrørende nye data af Spinraza

Spinraza gives til patienter med muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi, SMA.

Det er nu to år siden, at Medicinrådet første gang sagde nej til at tage Spinraza i brug som standardbehandling, primært på grund af den høje pris på 3,72 mio. kr. det første år og 1,86 mio. kr. årene efter. En pris, som dog reelt er lavere, da Amgros har forhandlet sig frem til en rabat, som er hemmelig.

Siden har debatten om Spinraza været oppe med jævne mellemrum, og Medicinrådet har besluttet at inkludere visse børn med sygdommen.

I en mail til Sundhedspolitisk Tidsskrift i august i år skrev Medicinrådets formænd, Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen, hvad en eventuel genbehandling af Spinraza i Medicinrådet i givet fald skulle bero på:

”Medicinrådet afventer en tilbagemelding fra fagudvalget om, hvorvidt de mener der er basis for at genbehandle sagen i lyset af ny-publicerede data vedrørende 24 patienter med SMA type 2 og 3. Der er derfor endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt sagen skal på et kommende rådsmøde,” skrev de.

Onsdagens møde i Medicinrådet er altså ikke spørgsmål om anbefaling, men måske mere, om Spinraza igen skal behandles på et senere møde.

De nye data, som Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen henviser til, er sandsynligvis fra studiet SHINE. Data blev her i september præsenteret på kongressen European Pediatric Neurology Society (EPNS) i Athen. Studiet har fulgt 24 patienter i alderen 2-15 år med SMA type 2 og 3 i næsten seks år, og de er i dag i alderen 7-21 år. Alle følger stadig behandlingen, og ingen har haft problemer med at tåle behandlingen. Resultaterne viser, at patienterne alle enten har forbedret eller stabiliseret deres motoriske funktion.

Uden behandling vil sygdommen altid betyde en stadig svækkelse og nedbrydning af funktioner.

Tags: Medicinrådet, Spinraza, revlimid, luxturna

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk