Stephanie Lose fremhæver, at QALY-modellen gør det nemmere at sammenligne lægemidlers omkostning og effekt på tværs af diagnoser.

Danske Regioner vil indføre ny vurderingsmodel i Medicinrådet

Danske Regioner lægger op til, at den internationalt anerkendte QALY-model, fremover kommer til at ligge til grund for vurderingerne i Medicinrådet. Metoden skal sikre mere gennemsigtighed i afgørelserne, sådan som en uvildig evaluering i foråret anbefalede.

"Med den nye metode bliver vurderingen af lægemidlernes effekt i forhold til deres pris både mere transparent og konsistent," siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Før Danske Regioners bestyrelse endeligt vedtager ændringerne, bliver de dog sendt i endnu en høring, så interessenter som f.eks. Lægemiddelindustriforeningen og Danske Patienter igen får mulighed for at kommentere dem.

"Vi har fulgt flere af anbefalingerne fra en ekstern evaluering tidligere på året. Nu er vi interesserede i at høre, hvad andre parter mener om sagen," siger Stephanie Lose.

Danske Regioner ønsker at ændre Medicinrådets metode til QALY, der står for ”kvalitetsjusterede leveår”. Der vil ikke blive fastlagt en specifik grænseværdi for, hvad et lægemiddel må koste, som man bruger i f.eks. England. Her har man siden 1999 haft et uafhængigt prioriteringsinstitut, National Institute for Health and Care Exellence (NICE), hvis rolle er både at sørge for ensartet kvalitet og behandling i hele England, men også at sikre, at pengene i det engelske sundhedsvæsen bliver brugt på den bedste måde. Og NICE opererer med såkaldt QALY (quality-adjusted life years), som er en indikator, der kombinerer dødelighed og helbredsstatus, og hvor levetiden justeres for, om helbredet er mere eller mindre godt.

Med Danske Regioners anbefaling af modellen, vil sagsbehandlingstiden blive lidt længere end i dag, da vurderingen vil tage op til 16 uger, mens den typisk tager 12 uger i dag. Med QALY bliver sagsbehandlingen nemlig mere kompleks.

"Vi vil dog stadig være et af de lande med hurtig sagsbehandling," påpeger Stephanie Lose. Hun fremhæver samtidig, at QALY-modellen gør det nemmere at sammenligne lægemidlers omkostning og effekt på tværs af diagnoser.

Medicinrådet drøftede sidste år flere gange at tage QALY i brug som støtteværktøj på samme måde, som rådet i dag arbejder med klinisk merværdi og omkostninger.

”Det er min oplevelse, at der er bred enighed om, at QALY ikke er sandheden, og at vi ikke må drage konklusioner på baggrund af det redskab alene, men derfor det godt bruges som en information og støtte, lige som vi bruger klinisk merværdi, udgifter og andre ting,” sagde patientrepræsentant i rådet, Leif Vestergaard Pedersen, sidste år i august til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Ved samme lejlighed sagde han:

”Politikerne har sagt, at vi ikke skal arbejde med QALY, og det forstår jeg godt. Vi skal ihvertfald ikke gøre som i England og sætte en tærskelværdi for, hvad en behandling pr. QALY må koste, og så ellers er ligeglad med alt andet. Men som er det i dag sidder vi alle i Medicinrådet og regner lidt på, hvad er omkostninger egentlig er per leveår eller per undgået kløe eller andet. Her kan vi jo ligeså godt regne lidt mere i fællesskab. Om det så skal være i QALY eller noget andet, må tiden vise. Under alle omstændigheder er det godt, at alle medlemmer har samme regnestykke, inden der træffes beslutninger."

Brug af ikke-publicerede data

Danske Regioner lægger også op til, at rådet fremover skal kunne bruge ikke-publicerede data. F.eks. for hurtigt at få inddraget ny og vigtig viden om overlevelseschancer med ny medicin.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Peter Meldgaard, finder også de nuværende regler for, at data skal være publiceret i peer reviewede tidsskrifter for "oldnordiske" - seneste eksempel er fra onsdag, hvor Medicinrådet afviste kombinationsbehandling til bestemte lungekræftpatienter.

"Det er jo oldnordisk, at Medicinrådet absolut vil have, at data skal have været trykt i et peer-reviewed tidsskrift, før de kan indgå i rådets bedømmelse. I 2019 kører den videnskabelig verden så hurtigt, at når data først kommer i et peer reviewed tidsskrift, så er det old news. At vente på det forlænger ibrugtagning unødigt længe. Forskerne præsenterer jo som regel data først på kongresser, og her sidder de ypperste fagfolk og peer reviewer forskerens abstracts. Det er jo stort set de samme mennesker, som peer reviewer på de videnskabelige tidsskrifter," siger Peter Meldgaard til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Der været talt meget om Medicinrådets vurderinger af lægemidler til små patientgrupper og sjældne sygdomme, hvor data kan være begrænset. Medicinrådet har ved årsskiftet ændret sin praksis ved vurdering af disse lægemidler. Denne praksis ønsker Danske Regioner at fastholde. Det betyder, at faglige og kliniske vurderinger skal indgå i højere grad end de statistiske ved vurderingen af lægemidlerne.

"Vi håber, at få konstruktive tilbagemeldinger fra høringsparterne. Så vil vi på et møde her i efteråret træffe endelige beslutninger, der vil være med til at forbedre Medicinrådet. På den måde vil vi sikre, at rådet træffer kvalificerede beslutninger på vegne af patienter, der også fortsat skal have gavn af virksom ny medicin," siger Stephanie Lose.

I Lægemiddelindustriforeningen (Lif) peger koncernchef Ida Sofie Jensen på, at det svage fundamentet i form af en overfladisk vurdering, stadig er den største udfordring.

”Fordi man aldrig kom i bund med evalueringen har vi set vidt forskellige tolkninger af både udfordringer og anbefalinger til forbedringer. Om QALY er det rigtige, kan hverken regionerne eller andre vurdere på det foreliggende grundlag, men det er da overraskende, at man kommer med så vidtgående ændringer i Medicinrådets arbejde uden at have en stærk evaluering at stå på,” siger hun.

”Jeg noterer mig, at der også i Folketinget er usikkerhed om evalueringens værdi og vil gerne opfordre til, at man i Folketinget giver sig tid til at drøfte om de syv hegnspæle for prioritering, man satte op, da Medicinrådet blev etableret, stadig er gældende. Når man nu lægger op til at starte Medicinrådets arbejde helt forfra er det kun rimeligt, at Folketinget får mulighed for at sikre sig, at tingene stadig foregår inden for de rammer, der har givet regionerne," understreger Ida Sofie Jensen.

 

 

LÆS OGSÅ:

 

 

 

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os