”Det er min oplevelse, at der er bred enighed om, at QALY ikke er sandheden, og at vi ikke må drage konklusioner på baggrund af det redskab alene, men derfor det godt bruges som en information og støtte, lige som vi bruger klinisk merværdi, udgifter og andre ting,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

QALY-light måske i brug i Medicinrådet

Medicinrådet vil muligvis på sigt tage kvalitetsjusterede leveår – QALY - i brug som støtteværktøj på samme måde, som rådet i dag arbejder med klinisk merværdi og omkostninger. Men det er næppe sandsynligt, at man indfører en tærskelværdi, som bliver udslagsgivende for anbefalinger af lægemidler i Danmark.

Det siger patientrepræsentant i Medicinrådet Leif Vestergaard Pedersen, efter at Medicinrådet onsdag for anden gang denne sommer drøftede brugen af QALY som redskab til vurdering. 

I England har man siden 1999 haft et uafhængigt prioriteringsinstitut, National Institute for Health and Care Exellence (NICE). NICE´s rolle er både at sørge for ensartet kvalitet og behandling i hele England, men også at sikre, at pengene i det engelske sundhedsvæsen bliver brugt på den bedste måde. Og NICE opererer med såkaldt QALY (quality-adjusted life years), som betegner det, vi på dansk kalder kvalitetsjusterede leveår, som er en indikator, der kombinerer dødelighed og helbredsstatus, og hvor levetiden justeres for, om helbredet er mere eller mindre godt.

I den danske model har man fravalgt at anvende QALY som styringsparameter.

”Det er min oplevelse, at der er bred enighed om, at QALY ikke er sandheden, og at vi ikke må drage konklusioner på baggrund af det redskab alene, men derfor det godt bruges som en information og støtte, lige som vi bruger klinisk merværdi, udgifter og andre ting,” siger Leif Vestergaard Pedersen. 

Debatten om QALY er led i en større intern evaluering af arbejdsmetoder, og ifølge Leif Vestergaard Pedersen vil man skulle betragte beregningerne som en supplerende information, hvis Medicinrådet vælger at tage metoden i brug. 

Medicinrådet overvejede at få foretaget en række QALY-beregninger af allerede færdigbehandlede sager, men det viste sig at være et meget omfattende arbejde, og de overvejelser er derfor indstillet.

”QALY er jo bare en modeleret sandhed, og der er mange andre ting, der skal tages i betragtning.  Når man er opmærksom på det, kan QALY godt være en information, som det er relevant at være opmærksom på, og det kan være en måde at få ensartet information. Det vil ikke være afgørende for beslutningerne, men en supplerende viden,” siger Leif Vestergaard Pedersen. 

”Politikerne har sagt, at vi ikke skal arbejde med QALY, og det forstår jeg godt. Vi skal ihvertfald ikke gøre som i England og sætte en tærskelværdi for, hvad en behandling pr. QALY må koste, og så ellers er ligeglad med alt andet. Men som er det i dag sidder vi alle i medicinrådet og regner lidt på, hvad er omkostninger egentlig er per leveår eller per undgået kløe eller andet. Her kan vi jo ligeså godt regne lidt mere i fællesskab. Om det så skal være i QALY eller noget andet, må tiden vise. Under alle omstændigheder er det godt, at alle medlemmer har samme regnestykke, inden der træffes beslutninger,” siger han

Medicinrådet har ikke taget beslutning om, hvor vidt man vil bruge QALY som støtteinformation eller ej, men emnet tages op igen på et møde i oktober. 

 

Tags: Medicinrådet

Like eller del denne artikel