Sundhedsøkonom: Ny vurderingsmodel vil forbedre Medicinrådets vurderinger
Danske Regioner sender to nye tiltag i høring, som skal forbedre processen, når Medicinrådet vurderer ny medicin. For det første vil regionerne tage en justeret version af den internationalt anerkendte QALY-model i brug i Medicinrådet, og for det andet skal det være muligt at vurdere medicin på baggrund af ikke publiceret data. Begge forslag vil forbedre Medicinrådets vurderinger, selv om de også er forbundet med ulemper, mener professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard.
”Der er forskellige holdninger til QALY, men det er det mindst ringe, vi har, hvis vi vil have en eksplicit prioritering, der er nogenlunde ens fra patientgruppe til patientgruppe og fra medicinpræparat til medicinpræparat. Som prioriteringsmand vil jeg sige, at det er en fordel, for det, man har gjort hidtil i Medicinrådet, har været noget rod. QALY er et godt begreb, man skal bare kende dets begrænsninger, og begrænsningen er, at vi ikke får det hele med. Fordelen er, at vi får en konsistent metode, som kan bruges til mange forskellige patientgrupper, og som bruges meget i andre lande,” siger Jes Søgaard.
QALY, der står for ”kvalitetsjusterede leveår”, bliver i England anvendt på den måde, at man fastsætter en grænseværdi for, hvad et lægemiddel må koste i forhold til QALY, men det vil ikke blive en del af den version, som Danske Regioner sender i høring. Dermed kommer regionerne en bekymring hos patientrepræsentanterne i Medicinrådet i møde. Rådet diskuterede allerede for et år siden muligheden for at tage QALY i brug, og dengang sagde patientrepræsentant Leif Vestergaard Pedersen:
”Politikerne har sagt, at vi ikke skal arbejde med QALY, og det forstår jeg godt. Vi skal ihvertfald ikke gøre som i England og sætte en tærskelværdi for, hvad en behandling pr. QALY må koste, og så ellers er ligeglad med alt andet. Men som er det i dag sidder vi alle i Medicinrådet og regner lidt på, hvad er omkostninger egentlig er per leveår eller per undgået kløe eller andet. Her kan vi jo ligeså godt regne lidt mere i fællesskab. Om det så skal være i QALY eller noget andet, må tiden vise. Under alle omstændigheder er det godt, at alle medlemmer har samme regnestykke, inden der træffes beslutninger.”
Og Jes Søgaard har forståelse for forbeholdene.
”Jeg har gået sammen med læger og epidemiologer i 40 år, og den del af mig, der er påvirket af det, siger, at det er noget af en begrebsreduktion, der ligger i QALY-modellen. Jeg har altid haft betænkeligheder ved costeffektiveness analyser, men det gælder jo alle metoder, at de er fejlbehæftede, og det vil være en fordel at tage QALY i brug,” siger han.
Og de upublicerede data kommer man heller ikke uden om, mener han.
”Der er en berettiget forventning både hos de danske patienter og hos organisationen Danske Patienter om, at vurderingen af ny medicin går så stærkt som muligt. Så indimellem kan man blive nødt til at vurdere ud fra data, der ikke er publiceret, men så skal man også følge op på, om resultaterne holder vand,” siger Jes Søgaard.
Han henviser til, at EMA også på flere og flere områder accepterer, at der ikke foreligger randomiserede studier, eller at man kun har halvdårlige surrogatmål at vurdere ud fra, og alligevel anerkender man lægemidlerne og giver markedsføringstilladelse.
”Det kan man diskutere om er ok, for vi har jo de her vurderingsprocedurer på grund af nogle kæmpeskandaler i 60’erne, men man må finde balancen, hvor man begynder at komme med anbefalinger baseret på ikke-publiceret data, men at vi følger op på, om det efterfølgende bliver publiceret,” siger Jes Søgaard.
Et konkret eksempel er den helt aktuelle debat om, hvorvidt man skal indføre lungekræftscreening på baggrund af et omfattende hollandsk-belgisk studie, hvor resultaterne er blevet præsenteret på store internationale videnskabelige konferencer, men endnu ikke er publiceret i et peer reviewet tidsskrift.
”Spørgsmålet, om vi tør begynde at handle på de data. Det er samme problem, som Medicinrådet har stået i, og der er lidt forskellige holdninger til spørgsmålet. Inden for samfundsøkonomisk forskning vil man aldrig tøve med at gøre det, men læger har det med, at data først er data, når det er publiceret i et peer reviewet tidsskrift. Jeg tror, at man praktisk er nødt til at bruge de ikke-publicerede data, men jeg vil sige, at hvis data fra studiet om lungekræftscreening ikke er blevet publiceret om to år, så er man nødt til at trække det tilbage,” siger Jes Søgaard.
LÆS OGSÅ:
Danske Regioner lægger op til, at den internationalt anerkendte QALY-model, fremover kommer til at
Danske Regioner lægger i nye planer for Medicinrådet op til, at rådet fremover skal kunne bruge ik
QALY kan blive et supplerende redskab i Medicinrådet, men det vil ikke få afgørende betydning, og de